Det naturlige E-vitamin til alle celler

Det naturlige E-vitamin... feb 2025

 

Som i så meget andet i livet har kroppen det bedst med at blive præsenteret for det mest naturlige, og muligheden for at efterligne naturen går ikke altid godt, det gælder også, når vi taler om E-vitaminer.

Undgå de dårlige syntetiske efterligninger, som enten giver bivirkninger eller slet ikke virker, fx på vores kredsløb og de sårbare sædceller.

 

Af Marianne Palm


E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som består af tocopheroler. Vitaminet er opbygget af otte forskellige forbindelser fordelt på henholdsvis fire tocopheroler og fire tocotrienoler. De deles hver især op i alfa, beta, gamma og delta. Alle formerne findes i deres naturlige form “d-” og den syntetiske form “dl-“. I Berthelsens produkt Naturlige E-vitaminer, som er let genkendeligt på helsehylderne pga. de sekskantede dåser, er der, som navnet antyder, kun tilsat den naturlige form. I produktet er der 30 mg E-vitaminer pr. kapsel.

Alle cellemembraner bør beskyttes af E-vitamin

E-vitamin er en vigtig antioxidant, som beskytter cellerne mod oxidativt stress. Oxidativt stress er et udtryk for, at især de umættede fedtsyrer i blodet reagerer med ilt-molekylerne, og fedtsyrerne dermed harskner. Oxidativt stress kan dog også ødelægge DNA, proteiner og oxidere metaller samt ødelægge den cellulære signalering.

Sagt på almindeligt dansk kan frie radikaler ødelægge alle cellemembraner, som alle er opbygget af fedt, og her kan E-vitamin neutralisere de frie radikaler.

Selvom E-vitamin blev opdaget, før begrebet antioxidanter var fuldt forstået, var det blandt de første forbindelser, der blev anerkendt som en naturlig antioxidant.

Fordi E-vitamin i naturlig form har en særlig gode til at neutralisere de frie radikaler, virker de overalt i kroppen.

Sædkvalitet og fertilitet

Forbedrer sædcellernes motilitet: Studier viser, at tilskud af E-vitamin kan forbedre sædcellernes evne til at bevæge sig, hvilket er afgørende for befrugtning.

Beskytter sædens DNA: Oxidativt stress kan skade DNA i sædcellerne, hvilket kan føre til infertilitet eller øget risiko for abort. E-vitamin hjælper med at opretholde DNA-integriteten i sædcellerne.

Samarbejder med andre næringsstoffer: Kombinationen af E-vitamin med andre antioxidanter som C-vitamin, selen og zink kan yderligere forbedre sædkvaliteten.

E-vitamin til kredsløbet

E-vitamin har en række gavnlige virkninger på kredsløbet takket være dets antioxidant- og cellebeskyttende egenskaber. Det kan understøtte hjerte-kar-sundhed og forbedre blodcirkulationen gennem flere mekanismer:


Antioxidant og beskyttelse mod oxidativt stress:

E-vitamin beskytter celler mod skader forårsaget af frie radikaler, der kan bidrage til oxidativt stress, som ellers kan skade blodkarrenes vægge og bidrage til åreforkalkning.

Ved at beskytte kolesterolpartikler, især LDL (“det dårlige kolesterol”), mod oxidation kan E-vitamin reducere risikoen for dannelse af plak i arterierne.


Forbedring af blodkarrenes funktion (endotelfunktion):

E-vitamin hjælper med at opretholde en sund endotelfunktion. Endotelet er det lag af celler, der beklæder blodkarrene og er ansvarligt for regulering af blodgennemstrømning og blodtryk.

Ved at reducere inflammation og oxidativt stress forbedrer E-vitamin blodkarrets elasticitet og reducerer risikoen for stivhed i blodkarrene.

Forhindring af blodpropper (trombose):

E-vitamin har en mild antikoagulerende effekt, hvilket betyder, at det kan reducere sammenklumpningen af blodplader. Dermed hjælper vitaminet med at mindske risikoen for blodpropper, som kan føre til hjerteanfald eller slagtilfælde.

Du kan godt bruge kosttilskud med E-vitamin, selvom du får blodfortyndende medicin. Jo sundere du spiser, bl.a. af E-vitaminholdige grøntsager, nødder og frugter, jo mindre blodfortyndende medicin har du måske brug for. Tal med din læge om doseringer og målinger på dit kredsløb.

Forbedret cirkulation:

E-vitamin kan hjælpe med at forbedre blodcirkulationen ved at styrke røde blodlegemer og beskytte dem mod skader. Det sikrer, at ilt transporteres effektivt ud til væv i hele kroppen.

Reduktion af inflammation

Kronisk inflammation er en væsentlig faktor i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. E-vitamin kan reducere niveauerne af inflammatoriske markører, hvilket bidrager til et sundere kredsløb.

E-vitaminkilder til kredsløbet:

Naturlige kilder: Planteolier (hvedekimolie), nødder, frø, grønne bladgrøntsager og avokado.

Berthelsen E-vitamin indeholder 30 mg blandede tocopheroler pr. kapsel, hvor der kun benyttes de naturlige tocopheroler, hvilket skaber et bredspektret E-vitamintilskud.

 

Det naturlige E-vitamin - feb 2025