Av, mit urinrør flænses af glasskår

 

 

Og jeg skal tisse hele tiden. Kender du følelsen? Så er du næsten helt sikkert den heldige indehaver af en blærebetændelse. Rigtig mange, især kvinder, har mærket den brændende smerte, når en flok colibakterier, som ellers hører hjemme i tarmen, har slået sig ned i blæren, hvor de formerer sig i det ellers sterile miljø.

En god cocktail af tranebærekstrakt og mælkesyrebakterier, som skylles ned med rigelige mængder vand, er gode våben mod den nærmest invaliderende sygdom.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017

 

Du er som oftest ikke i i tvivl, når du har blærebetændelse, men symptomerne kan variere og være meget forskellige. Typisk er fornemmelsen af at tisse pigtråd til stede, men der kan også være ømhed og trykken oven over blæren, mave- og lændesmerter, kvalme, træthed og irritabilitet. Hvis du har blod i urinen, kan det stamme fra blæren, men også højere oppe fra nyrerne ved fx nyrebækkenbetændelse. Følelsen af at skulle på toilettet konstant er også et genkendeligt symptom.

 

Væn dig ikke til smerten!

Alt for mange går rundt med kronisk blærebetændelse, og det kan være farligt for dit generelle helbred. Ved kronisk blærebetændelse er det vigtigt at blive undersøgt grundigt hos lægen, da bakterierne kan vandre videre til nyrerne, hvor de kan forårsage betændelse, som er langt sværere at behandle end en blærebetændelse.

Selvom blærebetændelse ofte karakteriseres som en kvindesygdom, kan den ligeledes ramme mænd. Symptomerne er ens, og er smerterne vedvarende, skal du som mand ligeledes konsultere lægen, som sandsynligvis vil undersøge, om din prostata er for stor, eller om der er noget andet i urinvejene, der gør, at du ikke tømmer blæren helt.

Hallo mænd – I kan også få blærebetændelse, så vær opmærksom på svien ved vandladning og øget trang til toiletbesøg.

 

Skår i glæden

Honeymoon-syndrom, ja det lyder næsten romantisk, men der er absolut intet romantisk ved, at sex udløser en følelse af at tisse glasskår. Betændelsestilstanden opstår desværre ofte ved samleje, men det er ikke en sexsygdom. Den dejlige handling kan resultere i, at slim med bakterier yderst i urinrøret hos kvinden bliver masseret op i blæren – derfor er det klogt at gå på toilettet, efter du har dyrket sex, så bakterierne skylles ud, og risikoen for infektion nedsættes. Hvis det ikke afbryder den gode stemning, så drik et stort glas vand, inden legen begynder. Dermed er urinen i blæren ikke alt for koncentreret, når du besøger toilettet efter. Det kan nemlig godt give en illusion af blærebetændelse i form af svien ved urinåbningen.

 

Når alderen trykker … på blæren

Smerterne kan også opstå, uden at der er bakterier til stede i blæren, en tilstand, som fx ses hos kvinder i overgangsalderen, hvor slimhinderne bliver for tynde, eller ved særlige inflammationstilstande i blæren, hvor slimhinderne og blærevæggen af for lægerne ukendte årsager bliver særligt irriterede.

Uanset alder, og om du er mand eller kvinde, så skal du gøre dig ekstra umage for at tømme blæren helt, så der ikke står en lille portion urin tilbage i blæren. Den danner nemlig let grobund for vækst af colibakterier eller kan irritere blærevæggen, så der opstår inflammation – en ikke-bakteriel tilstand, som er ret så hyppig hos begge køn, men mest hos kvinder.

Hvis du er i tvivl, om hvorvidt blæren er tømt helt, så rejs dig op, og sæt dig igen, og tis færdig. Ældre kvinder med slap bækkenbund kan især have gavnlig effekt af denne øvelse.

Kort og godt – tis af! Tag tiden til at få tømt blæren helt, hver gang du er på toilettet. Det gælder alle uanset alder og køn!

 

Tænk på tarmen

Utallige sygdomme opstår grundet ubalance i tarmfloraen, og blærebetændelse er ingen undtagelse. Hvis du lider af forstoppelse, kan det påvirke urinvejene, give nyre- og blæresten og kan øge tendensen til betændelse. Sammensætningen af bakteriefloraen i afføringen har også betydning, da de fleste tilfælde af blærebetændelse skyldes, at man smitter sig selv fra endetarmsåbningen til urinrøret. Mælkesyrebakterier hører til den normale mikrobe flora i tarmen, det kan derfor være gavnligt at indtage mælkesyrebakterier, så tarmens naturlige flora genoprettes.

Du ved sikkert, at du skal sørge for en god hygiejne ved at tørre dig forfra og bagud, så du undgår colibakterier i blæren. Du ved sikkert også, at kulde fra våde bikinier og badedragter kun gør ondt værre, da bakterier trives i et vådt miljø …

Lider du af forstoppelse, kan det påvirke urinvejene, give nyre- og blæresten og øge tendensen til betændelse.

 

Vand, vand, vand og atter vand

Det kan ikke siges nok gange – husk at drikke rigeligt med vand! Vand har en gavnlig virkning på utallige sygdomme og ikke mindst på blærebetændelse. Med vand får du skyllet blæren grundigt igennem, så bakterierne har sværere ved at holde skansen og formere sig på slimhinden. Rigelig væske ses ofte som en definitionssag. At få nok (af det rigtige) væske kan være en udfordring for mange, enten fordi de glemmer det, eller fordi sodavand, saftevand, kaffe mv. smager bedre, men desværre er sukkerholdige og/eller koffeinholdige væsker også vanddrivende og kan derfor ikke tælle 100 % med i dit væskeregnskab. Faktisk skal du drikke endnu mere vand, hvis du drikker koffeinholdige drikkevarer.

Er du af ”normal” størrelse, hvor din vægt svarer til din højde, og ikke dyrker motion eller ligger midt i solen, er to liter en passende mængde. Men afhængigt af hvor meget vand du sveder ud gennem huden, skal du måske op på 2,5 til tre liter om dagen!

Tip: Utallige apps til telefonen er udviklet til at påminde dig om, hvornår det er tid til at drikke et glas vand.

 

Tranebær – et anderledes antibiotikum

Tranebær er en af de vigtigste droger, du kan anvende mod blærebetændelse. Oprindeligt gik forklaringen på, at bærrets evne til at hæmme væksten af bakterier i urinrør og blære skyldtes, at bærrene gjorde urinen sur og dermed gjorde det vanskeligere for bakterierne at formere sig, men det er faktisk ikke den primære årsag til, at tranebær er så effektive. De er kendt for deres høje indhold af specielle typer flavonoider kaldet antocyanin og proanthocyanid, men i modsætning til andre frugter og bær, der indeholder flavonoider, har phytokemikalierne i tranebær bakterieafvisende egenskaber. Bakterierne kan ikke få fodfæste – de glider simpelthen af slimhinden, uanset om de er resistente over for et lægemiddel eller ej.

Vælg en ekstraktion af tranebær – alt for mange tranebærsafter på helsehylden indeholder sukker, og bakterier lever af sukker!

Indtagelse af tranebær i form af juice, tabletter eller pulver kan bruges både som forebyggende ved tendens til hyppige blærebetændelser, fordi det styrker slimhinden, men også som behandling (i større dosis) ved aktiv blærebetændelse. Det røde bær indeholder desuden D-mannose, et glykostof, der ikke påvirker blodsukkeret, men som er effektivt mod blærebetændelse, da det jager E. coli-bakterien, som normalt findes i tarmen, væk fra urinvejene.

Det er dog ikke lige meget, hvilken tranebærekstrakt du vælger. For de mange safter, der findes på ”helsehylden”, er smækfyldt med sukker for at tage den lidt sure smag fra tranebærret. Og bakterier lever af sukker! Vælg i stedet en ekstraktion. Ved at lade tranebærret gennemgå en vand- og alkoholekstraktion for derefter at fjerne vand og alkohol igen, får man et super stærkt produkt.

 

Bakterier til bekæmpelse af bakterier

Alle bakterier er ikke onde – bare de bliver der, hvor de hører til! Når E. coli sniger sig fra tarmen og op i urinrøret, så sæt de fire mælkesyre-bakteriestammer, Lactobacillus acidophilus, Lactobacillus casei, Lactobacillus rhamnosus og Bifidobacterium longum, ind i kampen. Mælkesyrebakterier hører til den normale mikrobe flora i tarmen, men også på slimhinderne i vagina og urinvejene. De hæmmer betændelser og skaber balance i floraen, både i tarm og urinveje.

Vitabalans har med sit produkt Lacto Lady kombineret mælkesyrebakteriernes gavnlige virkning med en ekstraktion af det virksomme tranebær.

Tabletterne skal sluges med vand, og cocktailen kan være en stor hjælp til at vise de vildfarende bakterier, at de ikke er velkomne!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *