Denne kage er én af dessert-godbidderne fra mit online forløb NydelsesKuren (www.carolinefibaek.dk/nydelseskuren). Jeg er helt vild med den. Denne kage mætter virkelig, og så er den helt fri for sukker, mælkeprodukter – og fri for dårlig samvittighed.
Af Caroline Fibæk, naturopath IBM og madskribent
Opskriften blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – efterår 2014
Ingredienser:
Bund
½ dl Birkesød
5 dl kokosmel
1 tsk. vaniljepulver
2 spsk. kokosolie
3 dl mandelmel
2 spsk. øko-bagepulver
3 æggehvider
Creme
2 kolde dåser kokosmælk – øko, ikke light
2 spsk. smeltet kokosolie af god kvalitet, f.eks. Cocosa raw
3-4 spsk. sukrin melis (smag til alt efter ønsket sødme)
1 tsk. vanilje
2 spsk. pulveriserede chiafrø (kværnes let i food processor eller kaffekværn)
Pynt
Jordbær, hindbær, blårbær eller brombær til topping
Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne til bunden sammen, og bag i en kageform på ca. 13 cm i diameter. Bunden skal kun fylde ca. halvdelen af formen op – så der er plads til cremen. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 min.
Køl bunden af, mens du laver cremen.
Brug kun den øverste, faste kokoscreme-masse i dåserne. Skrab den faste creme ud (og hæld vandet fra) og rør med grundigt med smeltet kokosolie. Tilsæt sukrin, vaniljepulver og de pulveriserede chiafrø. Rør grundigt igen til cremen bliver fast, og chiafrøene gelererer.
Hæld cremen over bunden, og lad kagen køle ned og cremen blive fast og sætte sig, inden du fjerner springformen.
Pynt med masser af friske bær.