Det ville være nemt, hvis du bare kunne kigge efter ét bestemt certifikat, og så var du sikker på, at dine personlige plejeprodukter både var sunde og grønne. Sådan et certifikat findes desværre ikke. Her er et par nyttige tips til at finde vej i junglen af plejeprodukter.
Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019
1) Svanemærket
Svanen er et nordisk miljømærke, som garanterer for en kvalitetsvare, der i et vist omfang tager hensyn til din sundhed. En svanemærket vare er blandt de mindst miljøbelastende i en varegruppe, men der kan stadig være enkelte miljøbelastende stoffer i. Svanen har ikke noget med økologi at gøre. Et svanemærket babyprodukt indeholder ikke parfume overhovedet. Et svanemærket produkt, som er beregnet til voksne, må derimod gerne indeholde ganske små mængder parfume.
2) Astma-allergi-mærket
Astma-allergi-mærket er også kendt som ”Den blå krans”. Det betyder, at produktet er deklareret af Astma-Allergi Danmark, som har vurderet, at produktet udgør en minimal risiko for udvikling af allergi. Produkterne skal være helt parfumefri og tager i høj udstrækning hensyn til din sundhed. Dog er visse stoffer tilladt, fx mineralske olier og to parabener. Allergimærket har ikke noget med miljø og økologi at gøre.
3) Økologi i kosmetik og plejeprodukter
Økologien er din garanti for naturlige råvarer, som er dyrket uden sprøjtegifte og med stort hensyn til miljøet. Det mest sikre certifikat er det franske Ecocert. For at et produkt til personlig pleje må kaldes økologisk, skal blot 10 % af ingredienserne være økologiske. Det skyldes, at man kigger på alle ingredienserne i produktet, også fx vand. Økologisk hud- og hårpleje kan indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og rigtig mange af produkterne indeholder æteriske olier (altså parfume).
4) Mineralske olier
Mineralske olier er petrokemikalier, dvs. restprodukter fra olieindustrien. De lader ikke huden ånde særlig godt. På en indholdsdeklaration gemmer de sig bag navne som petrolatum, paraffin og vaseline. De bliver som regel valgt, fordi de er billige. Du finder dem især i produkter fra apoteket. Forbrugerrådet TÆNK Kemi fraråder læbeprodukter med mineralske olier.
5) Silikonestoffer
Langt de fleste personlige produkter indeholder silikonestoffer, fx dimethicone og navne, der ender på -ione, -cone eller – siloxane. Man bruger dem i personlige plejeprodukter, fordi de er billige og virker enormt godt, fx til udglattende effekt. Silikonestoffer ophobes i naturen, eksempelvis i fisk, hvor de nedbrydes yderst vanskeligt. Man ved ikke rigtig, hvordan silikonestoffer opfører sig i kroppen. På den baggrund er det ikke særlig logisk at smøre dem på sig. Helt ny forskning viser, at optaget af kemikalier via huden er langt større end hidtil antaget. Derfor anbefaler jeg at undgå silikone i plejeprodukter.
6) Parabener
Parabener er, eller mistænkes for at være, hormonforstyrrende. EU’s videnskabelige kommission vurderer, at ethyl- og methylparaben godt må findes i mindre mængder i hudpleje og kosmetik. De er tilladt i produkter, som er deklareret af Astma-Allergi Danmark, men ikke i svanemærkede produkter. Andre konserveringsmidler kan dog have andre problematiske effekter, fx hudirritation.
7) Parfume
Æteriske olier er mindst lige så allergene som syntetisk parfume. Faktisk er de allermest allergene parfumestoffer nogle æteriske olier. Syntetiske olier kan dog have yderligere skadelige effekter. Flere og flere danskere får allergi og multi-kemikalieoverfølsomhed, som kan være stærkt belastende i dagligdagen. Har man først parfumeallergi, slipper man ikke af med den igen. Og så er kroppen helt ligeglad med, om parfumen er syntetisk eller såkaldt naturlig.
