Agrimonia eupatoria

COLOURBOX2647146_42  

Dansk navn: Almindelig agermåne

Engelsk navn: Agrimony

Familie: Rosaceae

Droge: Overjordiske dele i blomst  

 

Beskrivelse
En flerårig plante med opret stængel, 25-60 cm høj med tætsiddende aflange, lancet-formede, savtakkede, på undersiden, grålådne blade, næsten uden kirtelhår. Blomster 5-8 mm, gule i askformet klase. Det omkring nødden sammenvoksede bægerrør er besat med en krans af hagebørster. Findes på bakker, vejkanter, diger, skrænter, i krat og i skovkanter, ofte på kalk. Almindelig overalt i Nord-europa og Storbritannien. Den tørrede urt dufter af abrikos. Urten er opkaldt efter kongen af Pontos, Mithridates Eupator, der var en berømt urtelæge.  

 

Aktive indholdsstoffer
5% garvestoffer, bitterstof, planteslim, æteriske olier, hyperosid (quercetin-3-galactosid), kisel og nikotinsyre. (1)  

 

Egenskaber
Mildt astringerende, vanddrivende (2), blodstillende, galdestimulerende (1), styrker tarmenes slimhinder, bitter tonic.  

 

Indikationer
Mavetarmkanalen Diarré – specielt hos børn, tyktarmsbetændelse, kronisk blindtarmsbetændelse. (2)   – Fordøjelsesbesvær forårsaget af atoniske tarme og belastet lever eller galdeblære. (1)   – Fremmer optagelsen af næringsstoffer. (3)   – Galdesten, skrumpelever. (3)   – Urinvejene Blærebetændelse, ufrivillig vandladning. (2)   – Gigt Fremmer udskillelsen af affaldsstoffer. (3)   – Blødninger Agrimonia eupatoria standser blødninger og anvendes bl.a. mod for kraftig menstruation. (3)   – Luftvejssygdomme Akut halsbetændelse, kronisk næsekatar. (2)  

 

Kontraindikationer
Forstoppelse.  

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.  

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.  

 

Dosering
Tørret droge: 2-4 g tre gange daglig. (2) Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 15-30 ml ugentlig. (4) Tinktur (1:5) i 45% alkohol: 20-80 ml ugentlig. (2)  

 

Kombinationsforslag
Kan blandes med Citrus frø, Rheum palmatum eller Hamamelis virginiana