Er kokosolie sundt eller usundt ?

 

 

Kokosolie består primært af mættet fedt, men er det ensbetydende med, at det er usundt? Der hersker for tiden meget forvirring i medierne, om hvorvidt kokosolie er sundt eller usundt. Argumentet lyder, at kokosolie indeholder meget mættet fedt, og at et øget indtag af mættet fedt kan forhøje kolesteroltallet og øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Og ja, det er sandt at kokosolie indeholder meget mættet fedt, faktisk består kokosolie af 90 % mættet fedt, men virkeligheden er meget mere nuanceret, og ikke alt mættet fedt er ens i sin kemiske opbygning.

 

 Af Gunhild Reumert, www.gunhildreumert.dk
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2019

 

Kroppen har brug for både mættet, monoumættet og polyumættet fedt for at kunne fungere optimalt. Når det kommer til den sundhedsmæssige effekt af fedstoffer i kroppen, er kvaliteten af fedtstoffet helt afgørende, og vi har brug for fedt af god kvalitet! Derfor anbefales det generelt at vælge økologiske koldpressede olier og at undgå raffinerede olier.

 

Vi skal have lidt mættet fedt hver dag

Vi skal have lidt mættet fedt fra kosten hver dag, eftersom vi skal bruge mættet fedt til at danne D-vitamin, kønshormoner, cellemembraner og ikke mindst en velfungerende hjerne. Som en del af en ellers sund og varieret kost er kokosolie en fremragende kilde til mættet fedt og indeholder desuden også umættet fedt, fedtopløselige vitaminer og polyphenoler, der har antioxidanteffekt i kroppen og beskytter mod hjerte-kar-sygdom. Et øget indtag af fedt kan påvirke kolesterolbalancen og niveauet af HDL-kolesterol (det ’herlige’ kolesterol) og LDL-kolesterol (det ’lede’ kolesterol). I forhold til, hvordan kokosolie påvirker kolesterolbalancen, er forskningen ikke helt entydig, men der en del studier, der viser, at kokosolie kun påvirker niveauet af HDL-kolesterol, hvilket mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom.

 

Mættet og umættet fedt i kokosolie

Fedt er kemisk set opbygget af et glycerol-molekyle, hvorpå der sidder tre fedtsyrer. Fedtsyrer består af en syre-gruppe og nogle lange carbonkæder, som kan variere i sin længde. Det er netop længden på carbonkæderne, der adskiller fedtstofferne fra hinanden, og de forskellige fedtstoffer har forskellige biokemiske funktioner i kroppen.

Mættede fedtsyrer inddeles efter carbonkædens længde i kortkædede (2-5 carbonatomer), mellemkædede (6-12 carbonatomer) og langkædede (13-21 carbonatomer) fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer er dem, vi kender som fx eddikesyre, propansyre og butansyre (smørsyre). I kroppen dannes de kortkædede mættede fedtsyrer af tarmbakterierne som et slutprodukt fra nedbrydning af fibre i vores tarme. Fedtsyrerne fungerer som en vigtig energikilde for tarmbakterierne og er med til at holde tarmvæggen sund. De mellemkædede fedtsyrer, octansyre, decansyre og laurinsyre, udgør størstedelen af det mættede fedt, som kokosolie indeholder. Laurinsyre er den fedtsyre, der er mest af i kokosolie, og den har vist sig at kunne hæmme væksten af visse bakterier og candidasvampen in vitro. Resten af det mættede fedt i kokosolie består af langkædede fedtsyrer. Der er også en mindre mængde umættet fedt i kokosolie, primært bestående af den monoumættet fedtsyre oliesyre og den flerumættede fedtsyre linolsyre, samt polyphenoler og de fedtopløselige A og E vitaminer. Det er netop i de økologiske koldpressede jomfrukokosolier, at indholdet af de sunde polyphenoler, der har antioxidant effekt i kroppen, er højest.

 

Jomfrukokosolie er sundt at stege i

Alle planteolier har forskellig fedtsyresammensætning og indhold af antioxidanter, hvilket har betydning for oliens varmestabilitet under stegning. Under stegning kan der ud fra olien dannes oxidationsprodukter, en proces, der er afhængig af stegetid, temperatur og hvilken fødevare der steges. Flere af oxidationsprodukterne er undersøgt i dyrestudier og har vist sig at være sundhedsskadelige. En rapport fra DTU fødevareinstituttet anbefaler at stege i olier med et højt indhold af mættede fedtsyrer, som fx kokosolie, for at reducere mængden af oxidationsprodukter, der dannes under stegning. Her er det igen vigtigt at vælge koldpresset jomfrukokosolie frem for raffineret kokosolie, da koldpressede olier indeholder flere antioxidanter, som er med til at sikre højere stabilitet af olien under stegning. Kokosolie kan altså udgøre en sund del af det nødvendige daglige fedtindtag i kosten og er en god og stabil olie at stege fødevarer i.