Alchemilla vulgaris

COLOURBOX2647146_46  

Dansk navn: Almindelig løvefod

Engelske navne: Ladies Mantle, Lions Foot

Tysk navn: Frauenmantel  

Familie: Rosaceae

Droge: Overjordiske dele  

 

Beskrivelse

En hårdfør flerårig plante op til 60cm høj, med bløde, blågrønne blade, der sidder i en løs gaffelkvast. De savtakkede blade danner en skål, hvori en klar væske fra planten samles om morgenen. Små gulgrønne blomster. De skarptsmagende unge blade kan anvendes i salater.1 Ifølge den græske mytologi udsprang planten af Venus’ tårer. (2)  

 

Aktive indholdsstoffer

Glykosider (bl.a. ranunculin som i den tørrede plante omdannes til anemonin), saponiner, harpiksstof (2), garvestoffer. (3)  

 

Egenskaber

Astringerende, blodstillende (3), menstruationsregulerende, kvindetonic, østrogenlignende effekt. (4)  

 

Indikationer

Kvindelige kønsorganer: Kraftig menstruationsblødning, passiv blødning fra livmoderen (3), menstruationssmerter, manglende menstruation (5), for at styrke kroppen efter fødsel (1), behandling af symptomer i overgangsalderen (1), specielt hedestigninger og blødninger. (5)   Mavetarmkanalen: Akut diarré, kronisk diarré, småbørns diarré, dysenteri (3) , kramper, overvægt. (5)   Udvortes: Udflåd fra skeden, kløe (pruritus vulva). (3)   Nervesystemet: Hovedpine, nervesmerter og nervøs udmattelse. (2)   Kredsløbet: “Blå mærker”, kapillærskørhed, åreforkalkning. (5)  

 

Kontraindikationer

Ingen kendte.  

 

Bivirkninger

Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.  

 

Toksicitet

Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.  

 

Dosering

Tørret droge: 2-4 g tre gange daglig. (3) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 25-50 ml ugentlig. (6)  

 

Kombinationsforslag

Kan blandes med Agrimonia eupatoria, Rheum palmatum eller Citrus frø i behandlingen af mavetarmsygdomme, med Trillium erectum og Panax notoginseng i behandlingen af blødninger fra livmoderen. (3)