Vinteren har bredt sig over det ganske land, og der er næsten folkevandring ud til vinterbadeklubber, der er velindrettede med saunaer tæt på vandet og gode adgangsforhold til havene omkring os.
Det er der masser af gode grunde til, især i den helt særlige kombination, som finnerne har dyrket i århundreder og givet som gave til alle os andre.
Af Marianne Palm
Vi valfarter også til saunagus og kolde kar i svømmehallen, hvor netop brugen af saunaer og en tur ud i sneen mellem de varme oplevelser kan sætte gang i mange snakke om, hvorfor det egentlig virker. Det har forskerne fået øje på, og her i artiklen fokuserer vi kun på to ud af mange faktorer, kuldechok- og varmechok-proteinerne.
De to proteiner har indflydelse på, hvordan cellerne fungerer her og nu, men også på den lange bane, hvor kuldechok-proteinet og varmechok-proteinet bliver aktiveret, men virker på lidt forskellige dele af cellen.
Hvor kuldechok-proteiner (CSPs cool-schok proteiner) primært beskytter mod de skadelige virkninger af lave temperaturer, aktiveres varmechok-proteiner (HSPs heat-shock proteins) for at beskytte celler mod stress ved højere temperaturer.
Hvordan varmeterapi hjælper med proteinfoldning
HSP’er fungerer som molekylære chaperoner (grupper af proteiner), der hjælper med korrekt foldning af nyproducerede proteiner og med at genfolde beskadigede proteiner.
Under varmestress kan HSP’er forhindre proteiner i at aggregere (sammenklumpe) og sikre, at de bevarer deres funktion.
Varmechok-proteiner, som HSP70 og HSP90, kan binde sig til misfoldede proteiner, rette deres struktur op og forhindre dem i at danne toksiske sammenklupninger. Det er især vigtigt i forhold til neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, hvor proteinaggregater spiller en central rolle. På almindeligt dansk kalder vi det ofte plaque eller plak i hjernen.
Varmeterapi kan fremme cellulær autofagi, en proces, hvor beskadigede eller ubrugelige proteiner og organeller nedbrydes og genanvendes, hvilket hjælper med at opretholde proteinbalancen (proteostase) og forhindrer ophobning af misfoldede proteiner.
Varmeterapi øger også blodgennemstrømningen, hvilket kan føre til forbedret transport af næringsstoffer og ilt til celler, som skaber optimale forhold for korrekt proteinsyntese og foldning. Varmeterapi hjælper i øvrigt også med at bevare glatte overflader i alle vores blodkar.
Ved en kombination af kulde- og varmeterapi kan man stimulere begge systemer, hvilket kan have en synergistisk effekt på cellulær stresshåndtering og proteinhomøostase.
Du kan opnå mange fordele ved kuldeterapi, her er lidt om kuldechokproteiner
Når kroppen udsættes for kulde, aktiveres en række fysiologiske processer, herunder produktionen af såkaldte kuldechok-proteiner. Proteinerne hjælper cellerne med at tilpasse sig de lavere temperaturer ved at stabilisere RNA og forhindre dannelsen af sekundære strukturer, hvilket sikrer en effektiv proteinsyntese under kolde forhold. Det lyder nok som volapyk for de fleste, men at stabilisere RNA handler i høj grad om at producere nye og sundere celler frem for syge celler.
RNA (ribonukleinsyre) er et molekyle, der fungerer som en mellemmand i celler til at overføre genetisk information fra DNA samt til andre proteinsynteser og hjælper dermed til at danne de rette elementer i cellen, så den bevarer så optimal sundhed som muligt.
Forskning viser, at kuldechok-proteinet også kan føre til omdannelse af hvidt fedtvæv til brunt fedtvæv. Brunt fedtvæv indeholder flere mitokondrier, som sørger for cellernes energiforbrug, og studier viser, at man kan øge forbrændingen af det hvide fedt gennem kuldeterapi, så der opstår en sundere metabolisk sundhed.
Samlet set spiller kuldechok-proteiner en vigtig rolle i kroppens tilpasning til kolde temperaturer ved at sikre korrekt proteinsyntese og ved at fremme omdannelsen af fedtvæv, hvilket kan have en stribe af metaboliske fordele.
Både ekstra varme og kulde skaber en lille smule stress i vores system. Det kaldes hormese, og alle organer har brug for at blive aktiveret og holde sig vågne. Det sker bl.a. gennem påvirkning fra vores immunforsvar, der konstant sender cytokiner ud for at give feedback til vores store immunceller, der om nødvendigt kommer til undsætning.
Kort sagt: CSP’er er fokuseret på at sikre RNA’s funktion og translation under kuldestress, mens HSP’er er specialiserede i at håndtere proteinrelaterede problemer under varmestress eller anden cellulær stress.
Kulde- og varmeterapi handler om rigtig mange andre faktorer, og al nutidig forskning indgår i Susanna Søbergs uddannelse til thermalist, en beskyttet titel. Uddannelsen foregår online, og selvom uddannelsen er på engelsk, er den let at følge. Du bliver guidet trin for trin.
Du kan også læse meget mere i Susannas danske bog ”Thermalist. Kulde, varme og åndedrættet”. Kan bl.a. købes på saxo.dk
Uddannelsen finder du på https://education.soeberginstitute.com/course/thermalist-instructor og sund-forskning, og husker du ved tilmelding at nævne, at du har set artiklen her i bladet eller på hjemmesiden, kan du få 10 pct. rabat.
