Boswellia serrata

shutterstock_75844048

 

Boswellia serrata

 

Engelsk navn: Indian Olibanum

Familie: Burseraceae

Droge: gummi-harpiks

 

Beskrivelse:

Boswellia-træets antireumatiske gummi-harpiks er blevet beskrevet i de gamle indiske tekster om Ayvurveda medicinen. Gummi-harpiks fra Boswellia serrata er tæt beslægtet med frankencense som stammer fra en Boswellia art, der vokser i Somalien.


Indholdsstoffer:

Æterisk olie, harpikssyrer, gummi og triterpenoider (bl.a. boswellinsyrer).

 

Farmakologi:

Det er boswellinsyrerne, der er anti-inflammatoriske. Boswellia ekstrakt nedsætter dannelsen af leukotriener ved at hæmme enzymet 5-lipoxy-genase. (2) Boswellia har til gengæld ingen virkning mod cyclo-oxygenase (producerer prostaglandiner) eller 12-lipoxygenase. Det betyder, at Boswellia har en anden virkning end de almindelige anti-inflammatoriske stoffer (som f.eks. aspirin), der virker ved at hæmme produktionen af prostaglandiner. (2) Siden leukotriener også er involveret i patogenesen af astma, inflammatoriske tarmsygdomme og psoriasis, er det muligt, at Boswellia også kan anvendes i behandlingen af disse sygdomme. Boswellinsyrer hæmmer enzymet C3-convetase, som er et af enzymerne i det komplementære enzymsystem (en del af immunreaktionen der også udløser inflammation). Det er muligvis denne virkning, der forklarer Boswellias effektivitet i behandlingen af reumatisk (ægte) gigt. Undersøgelser har vist, at Boswellia ekstrakt både forebygger mod og hæmmer inflammation. Andre forsøg har vist, at Boswellia ekstrakt virker smertestillende. I modsætning til almindelig ikke-steroid anti-inflammatorisk medicin, forårsager Boswellia ingen sårdannelse eller blødning i mavetarmkanalen. (1)


Kliniske forsøg:

Et forsøg med 175 patienter med reumatisk gigt (ægte gigt) behandlet med Boswellia fandt, at 14% patienter havde særdeles gode resultater og 44% havde gode resultater. De fleste patienter viste fremgang for det følgende symptomer: smerte, stivhed og gribestyrke. Forbedringen skete efter to til fire ugers behandling. (2) Et andet forsøg med 30 patienter der led af reumatisk gigt fandt, at Boswellia ekstrakt nedsatte det målbare C-reaktive protein fra 67% til 44%. Nedsættelsen af dette protein tyder på, at Boswellia ikke blot virker inflammationshæmmende, men også har en gavnlig virkning på selve sygdomsprocessen. (2) Virkningen af et præparat med Withania somnifera, Boswellia serrata, Curcuma longa og zink blev testet i et dobbel-blindt, placebo-kontrolleret, cross-over forsøg på 42 patienter med slidgigt. Behandling med præparatet medførte en signifikant nedgang i smerte og dysfunktion. Der var ingen ændring på røntgenbilledet. (2)


Egenskaber:

Hæmmer inflammation, smertestillende. (1)


Indikationer:

– Bevægeapparatet: Reumatisk gigt, slidgigt, fibromyalgi, inflammation i muskler.

– Andre inflammationssygdomme: Astma, inflammatoriske tarmsygdomme, psoriasis.


Kontraindikationer:

Ingen kendte.


Bivirkninger
:

Ingen kendte.


Toksicitet
:

Ingen kendte.


Dosering:

Tørret droge: 200 mg (2,4 g gummi harpiks), tre gange daglig. Tablet, standardiseret til at indeholde 135 mg boswellinsyre: en tablet tre gange daglig. (2)


Kombinationsforslag:

Boswellia serrata kan blandes med Apium graveolens, Zingiber officinalis, Curcuma longa og andre urter med inflammationshæmmende eller vanddrivende virkning.


Referencer:
1. Singh, G. B. og Atal, C. K.: Agents and Actions, 18, 407 (1986) 2. Bone, K: Modern Phytotherapist, vol. 3, no. 2