C-vitamin kan beskytte børn mod mors røg

Rygning

 

Rygning under graviditeten skader det ufødte barn og kan give livsvarig nedsættelse af barnets lungefunktion. Der er lavet forskning på gravide, som ikke kan kvitte tobakken, og det viser sig, at C-vitamin har en vis beskyttende effekt.

Af Bjørn Falck Madsen

 

Det er vigtigt at understrege, at det på alle måder er stærkt frarådeligt at ryge – navnlig hvis man er gravid. Men nogle kvinder kan ganske enkelt ikke kvitte vanen, uanset hvor gerne de vil. Et spændende forsøg har imidlertid vist, at ganske almindeligt C-vitamin allerede inden fødslen har en vis beskyttende effekt. Det er en gruppe forskere fra forskellige universiteter i USA, som har fået lavet forskningen, der dokumenterer, at når gravide rygere får 500 mg C-vitamin dagligt, styrker det lungefunktionen hos deres børn helt op til fem år efter, de er født.

Markant bedre lungefunktion

Oprindeligt lavede forskerne et forsøg på 252 gravide kvinder, som var rygere og ikke formåede at kvitte smøgerne. De gravide blev tilfældigt inddelt i to hold. Et hold fik C-vitamin (500 mg) hver dag frem til tidspunktet, hvor de fødte. Det andet hold fik snydepiller. Kvinderne blev samtidig tilbudt professionel hjælp til at stoppe med rygningen. Lungemålinger udført på børnene tre og 12 måneder efter fødslen viste, at de børn, hvis rygende mødre fik C-vitamin, havde markant bedre lungefunktion end børn af rygende mødre, der havde fået snydepiller.

Modvirker skader

Forskerne udførte en opfølgning af deres oprindelige forskning, da børnene havde nået en alder af fem år. Her var der stadig en signifikant bedre lungefunktion hos de børn, hvis rygende mødre havde fået C-vitamin. Forskerne kommer ikke nærmere ind på, hvilke mekanismer der gør sig gældende, men fremsætter en teori om, at vitamintilskuddet beskytter mod nogle af de skadevirkninger, tobaksrøg normalt ville have på fosteret.
 

Rygere har øget behov

C-vitamin er som bekendt en overordentlig effektiv antioxidant og derfor en vigtig del af kroppens beskyttelse mod frie radikalers ødelæggelse af celler. Pharma Nords kosttilskud med C-vitamin indeholder en syreneutral C-vitaminkilde (calciumascorbat), som er skånsom mod maveslimhinden. Det betyder, at det er muligt at tage en relativt høj dosis af vitaminet hver dag uden gener. Undersøger viser i øvrigt, at rygere har større behov for C-vitamin end ikke-rygere, hvilket passer fint i tråd med, at vitaminet indgår i kroppens forsvar mod skadevirkningen af røg. En af de ting, man ofte ser hos rygere, er øget rynkedannelse. Det skyldes frie radikalers nedbrydning af collagen, som er et protein, der giver huden styrke og elasticitet. Kroppen behøver netop C-vitamin for at producere collagen.

Kilde: American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, maj 2022