Cannabis – virker på alle

 

 

Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin. De unikke helbredende stoffer, som cannabis besidder, lader til at blive fremtidens naturmedicin. Og det er ikke lige meget, hvordan du indtager din cannabis.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018

 

Det er efterhånden en udbredt nyhed, at cannabis kan være en støtte mod smerter, sclerose og i visse tilfælde kræft. Cannabissen har en kompleks sammensætning af unikke stoffer, der spiller en vigtig rolle i stort set alle af kroppens systemer og hjerne og kan derfor anvendes af alle, der gerne vil forebygge livsstilssygdomme.

 

Søvn, stress og livsstilssygdomme

Der findes tusindvis af forskellige sorter cannabis. Heraf er der flere, der slet ikke indeholder det euforiserende stof THC (Tetrahydro-cannabinol). Stoffet THC er faktisk det eneste, som virker euforiserende, blandt 100 andre virksomme stoffer i cannabisen. Det betyder dog ikke, at du bliver høj af at spise en frisk plante cannabis. For at fremkalde den euforiserende effekt skal stoffet nemlig først opvarmes.

Den ikke-euforiserende cannabis kan indtages som et tilskud, hvor den dagligt hjælper tusindvis af danskere med søvnproblemer og kan være en gunstig støtte til en lang række ubalancer såsom stress, angst, depression, inflammationer, manglende energi, dårligt immunforsvar, migræne, hovedpine, allergi og eksem, psoriasis, stofskifteproblemer, gigt, fibromyalgi – ja, listen er nærmest uendelig.

Forklaringen kunne være, at cannabissens stoffer, cannabinoider, lader til at have en multiindvirkning på celleplan. Cannabinoider regulerer flere områder på en gang. For eksempel tyder det på, at cannabis regulerer stresshormonet kortisol. Samtidig forbedrer den din søvn, da cannabinoider kan øge deltabølger, som er de lavfrekvente bølger, der giver os den dybe søvn.

 

Hvordan får man mest udbytte af cannabis som et dagligt tilskud?

Det er ikke lige meget, hvilken måde man indtager cannabissen på. Ifølge læge, professor og cannabisekspert Dr. William Courtney optages cannabis bedst i sin naturlige, rå form. Den friske rå hampeplante byder nemlig på et væld af kraftige antioxidanter, også kendt som naturlige phytokemikalier.

Cannabisolier forhandles på recept i Danmark og i håndkøb i de fleste lande i EU. For at lave cannabisolie bliver den friske plante tørret og derefter behandlet, hvorved det aktive stof – en cannabinoide, der kaldes cannabidiol, også kendt som CBD – udvindes. Under denne process går mange værdifulde stoffer tabt samt særlige helbredende egenskaber – som kun kan opnås, når planten er intakt. Forskere taler også om en ”Entourage Effekt”, hvor virkningen øges, og bivirkninger mindskes.

 

Det er ikke, hvad du indtager, men hvad du optager

Der er flere fornuftige grunde til at spise raw cannabis. En af dem er, at den synergi, der forekommer i raw cannabis, sikrer optagelsen i kroppen. Et af de stoffer, der styrker optagelsen af cannabissens cannabinoider, er terpener. Terpener er det, der giver cannabissen den særlige aroma – men det er også meget andet. Ifølge forskning virker terpener på samme måde i cellen som cannabinoider (CBD). De har også en super antiinflammatorisk virkning i sig selv. Terpener øger ikke kun optagelsen af cannabis i cellen, men også af andre vitaminer, mineraler og næring, som du spiser. For eksempel anbefales det at indtage gurkemeje (curcuma) med lidt sort peber for at sikre optagelsen, idet sort peber også er rig på terpener.

Terpener er supersunde og vigtige, men de er også meget skrøbelige. En frisk cannabisplante indeholder ca. 1 % terpener, mens en tørret eller behandlet plante kommer ned på 0,1 % terpener.

Andre urter, der indeholder terpener, er for eksempel lavendel, nellike, oregano og humle.

 

Top terpener i cannabis

Selv om cannabis kan indeholde op til 200 forskellige slags terpener, er der 10 af dem, der forekommer hyppigst i størst koncentration. En af dem, Beta-carophylene, som er særlig gavnlig for søvnen, virker antiinflammatorisk, antidepressivt og mod kroniske smerter, angst og kræft. En anden, alpha-humulene, virker antibakterielt, antiinflammatorisk og har vist sig at have en positiv effekt mod kræft.

 

Friske hampeblade fra Holland

Man må ikke dyrke hamp i Danmark uden tilladelse – derfor har en hollandsk virksomhed, Sana Hemp Juice, gjort det nemt for dem, der vil opleve cannabissens potentiale på egen krop. Sana Hemp Juice er baseret på friske hampeblade, blomster og frø, som er blevet koldpresset til juice og derefter frysetørret til pulver. Det er 100 % raw cannabis juicepulver med stort set alle indholdsstoffer intakte. Pulveret kan anvendes dagligt i juicer og smoothies eller også i maden og desserter. Virksomheden har foretaget blodprøver på testpersoner, der har indtaget mere end fem gange den daglige dosis uden at finde spor af det euforiserende stof, THC. Du kan derfor frit køre bil, når du tager det, uden frygt for at miste kørekortet. Det er vigtigt at notere, at det ikke er muligt at blive afhængig af raw cannabis juice. Man kan stoppe, når man har lyst.

 

Læs mere på https://sanahemp.net/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *