Centella asiatica

Centella asiatica

 

Synonymer: Hydrocotyle asiatica Engelsk navn: Gotu Kola Indisk navn: Brahmi   Familie: Apiaceae (Umbelliferae) Droge: Overjordiske dele

 

Beskrivelse

Almindelig overalt i Indien, foretrækker fugtige områder, moser, flodbredder, damme, rismarker. Kryber langs jorden og sætter rødder ved hver ledknude. Små blade, 2‑4 cm i diameter, runde eller nyreformede med takkede kanter. Små lyserøde blomster, 3‑4 i en klase. Små byg-lignende frugter.

 

Aktive indholdsstoffer

Triterpener (bl.a. asiaticosider) der stimulerer det Reticulo‑Endotheliale System (RES), saponiner, aminosyrer, mineraler, garvestoffer. (1, 2) Centella asiatica indeholder ikke koffein.

 

Farmakologi

Fremmer dannelsen af nyt væv og virker helbredende på bindevævet, huden, blodårerne, lymfevævet og slimhinderne. Fremmer forhorningsprocessen, stimulerer syntesen af lipider, proteiner, hyaluronsyre og kondroitiusulfat (findes i bindevævet). Drogen har desuden en anabolisk effekt på aminosyrestofskiftet. (3)

 

Egenskaber

Adaptogen, blodrensende, nervestyrkende (4), mildt vanddrivende, helende. (1)

 

Indikationer

    • Sklerose: Reducerer stivheden i bindevævet. (4)
    • Gynækologi: Heler gynækologiske sår og ulcus sår i mellemkødet efter fødsel, sår dannet af strålebehandling eller efter gynækologisk undersøgelse. Bruges også i tilfælde af vækstforstyrrelse i underlivets slimhinder. (4)
    • Huden: Heler alle slags sår og hudlæsioner skinnebenssår, liggesår, forbrændinger, eksem m.v. (3)
    • Øre, Næse og Hals: Heler slimhinderne efter fjernelsen af mandler og andre indgreb i øre-, næse- og halsområdet. Virker også helbredende efter strålebehandling i samme områder. (4)
    • Cellevævsinflammation: En potentielt alvorlig sygdom for årsaget af streptokokker eller stafylokokker, der normalt behandles med antibiotika. (4)
    • Venekredsløb: Virker helbredende på dårligt vene-kredsløb og åreinflammation, tunge ben, uro i benene og nattekramper. (4)
    • Mindsker udviklingen af åreforkalkning når det tages sammen med pycnogenol (5)
    • Sænker blodsukkeret hos diabetes patienter når det tages sammen med Andographis Paniculata (7)
    • Angstdæmpende (8)
    • Forbedrer den kognitive funktion og hukommelsen hos Alzheimers patienter (9)
    • Forbedrer humøret hos ældre mennesker med ned satte kognitive evner (10)
    • Andre anvendelser: Traditionelt anses Centella asiatica for at være et nervestyrkende og beroligende middel, der også fremmer koncentrationen og hukommelsen. I Indien anses drogen for at have en styrkende indvirkning på nervesystemet og bruges blandt andet til at behandle stofmisbrugere. (5) Centella asiaticas inflammationshæmmende indvirkninger udnyttes også mod leddegigt. Behandling af gingival recession (6)

 

Kontraindikationer

Ingen kendte.

 

Bivirkninger

Hududslæt og hovedpine kan forekomme hos sensitive patienter. (3)

 

Toksicitet

Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering. Overdosering kan forårsage besvimelse. (3)

 

Dosering

Tørret droge: 0,6 g tre gange daglig. (6) Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 20‑40 ml ugentlig. (7) Tinktur (1:5) i 60% alkohol: 25-100 ml ugentlig.

 

Kombinationsforslag

Kan blandes med Ruscus aculeatus og Hamamelis virginiana (venekredsløb & hæmorroider), Euphrasia officinalis og Calendula officinalis (slimhinder), Vaccinium myrtillus (øjensygdomme).

 

Referencer
1. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983) s. 56-57 2. CRC Handbook of Ayurvedic Medicinal Plants, s. 208 3. Guranteed Potency Herbs The Next Generation Herbal Medicine 4. Frawley, D. og Lad, V. The Yoga of Herbs, Santa Fe Lotus Press (1986) s. 170-71 5. Mills, S., The Essential Book of Herbal Medicine, Middlesex, England: Penguin Arkana, (1993), s. 570 6. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983) s. 56 7. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet Opdateret af Maj-Britt Nordholm-Højskov