Hvordan et enkelt stof kan sættes i forbindelse med stærkere knogler, bedre muskelfunktion og lavere risiko for kræft, undrer måske.
Omvendt, når man danner sig et overblik over, hvor mange forskellige funktioner D-vitamin har i kroppen, står det lysende klart, at der ikke er tale om et mirakel men om biokemi med en helt naturlig forklaring. I de seneste år har D-vitamin fået så meget opmærksomhed i medierne, at det svimler for øjnene.
Det er ikke en overdrivelse at sige, at dette ene næringsstof har fået omtale i trykte og elektroniske medier mindst et par gange om måneden, i perioder sågar flere gange om ugen. Med overskrifter som ”Forebygger tidlig død”, ”Mindsker risiko for sklerose” og ”Beskytter mod brystkræft” kan D-vitamin hurtigt få karakter af et mirakel, men mirakler kan ikke forklares. Det kan virkningen af D-vitamin derimod. D-vitamin dannes i hudcellerne, når huden udsættes for solens UVB-lys. Såvel D-vitamin som de stoffer, der dannes i kølvandet på vitaminets omsætning i kroppen, er aktive i hele den menneskelige organisme. Man vurderer, at stofferne regulerer helt op til 1.000 forskellige gener, inklusiv gener der ”luger” ud blandt potentielle kræftceller og dermed dæmmer op for den ukontrollerede cellevækst, som netop er karakteristisk for kræftsygdomme.
60 procent lavere kræftrisiko
En undersøgelse fra Creighton University i Omaha viser en forbløffende stor kræftforebyggende effekt af D-vitamin. Forskerne under ledelse af Dr. Joan Lappe, som er osteoporose-forsker, studerede 1.179 kvinder, som alle havde passeret overgangsalderen. Det primære mål var at undersøge forekomsten af benbrud, men det var med hensyn til kræft, at det blev interessant. Forsøgsdeltagerne fik enten calcium-tilskud alene, calcium kombineret med vitamin D3 eller ”snydepiller” (placebo). Efter fire år kunne forskerholdet konstatere, at risikoen for kræft var reduceret med 60 procent i gruppen, der fik kombinationen af calcium og D-vitamin (i den rene calcium-gruppe var kræft-risikoen mindsket med 47 procent). En anden undersøgelse, som kiggede på data fra 46.771 mænd og 75.427 kvinder, fandt at hos de personer, der tog D-vitamintilskud dagligt (10 mikrogram), havde 43 procent lavere forekomst af kræft i bugspytkirtlen, en alvorlig kræftsygdom, som der for øjeblikket ikke findes en kur imod. Forskningen er offentliggjort i et førende cancer-tidsskrift.
Tveægget sværd
Netop med hensyn til cancer er D-vitamin et tveægget sværd. Det er en kendsgerning, at overdreven solbadning øger risikoen for hudkræft, men da sollys er nødvendigt for dannelsen af D-vitamin i huden, og D-vitamin som sagt er involveret i kroppens forsvar mod kræft, kan mangel på sollys ligeledes øge kræftrisikoen. Idag er angsten for solens skadelige virkning måske tippet for langt i den ene retning, og med den massive anvendelse af solfaktorcreme kan det tænkes, at vi i virkeligheden gør os selv en bjørnetjeneste. Solfaktoren hæmmer nemlig D-vitaminets syntese i huden, og resultatet bliver en forringet D-vitamin status. En britisk undersøgelse har faktisk vist, at 87 procent af voksne, der blev testet i vinterperioden, og over 60 procent testet om sommeren, havde for lavt indhold af D-vitamin i kroppen.
Er tilskud nødvendige?
Nu er solen ikke den eneste kilde til vitaminet, vi får også D-vitamin fra kosten. Det tyder dog på, at indtaget ikke er tilstrækkeligt højt. Det er ikke mange år siden, at kritikere af kosttilskud nærmest pr. refleks trak D-vitamin op af hatten som skræmmeeksempel, når der skulle advares imod overdreven brug af vitaminer. D-vitamin er fedtopløseligt og ophobes i kroppen i modsætning til vandopløselige vitaminer, der udskilles i urinen. Vurderet ud fra det, som indtil for nylig blev anset som et tilstrækkeligt indtag af D-vitamin, kunne man med rette argumentere, at der skulle udvises agtpågivenhed. Problemet er, at denne grænse har vist sig at være alt for lav. Ny forskning tyder på, at vi skal mange-doble vores nuværende D-vitaminstatus for at komme i nærheden af den ønskede beskyttende virkning af vitaminet.
En rapport udarbejdet af Professor Leif Mosekilde, Endokrinologisk Afd. C, Århus Universitetshospital, og indsendt til Sundhedsstyrelsen i december 2007, konkluderer, at der er udbredt D-vitaminmangel hos den danske voksne befolkning, og at det ikke er muligt ved hjælp af kostomlægning at rette op på problemet. Det spørgsmål, som så melder sig, er om det er nødvendigt med tilskud af D-vitamin, om ikke andet i den del af året, hvor man af naturlige årsager ikke kan få sollys i brugbart omfang.
Kilder: Am J Clin Nutr. 2007 Jun;85(6):1586-91 Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2006 Sep;15(9):1688-95 ”Notat om D-vitamin status i Danmark specielt med henblik på effekt af sollys og vitamin D i kost og tilskud”, ved Professor Leif Mosekilde
