Nogle undersøgelser har vist en stærk sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression. Andre undersøgelser har ikke. En gruppe forskere besluttede sig for at undersøge, hvilken vægtskål, der vejer tungest. Resultatet viser, at D-vitaminmangel synes knyttet til depression.
Undersøgelsen var en såkaldt meta-analyse som indbefattede en case-kontrolundersøgelse, 10 tværsnitsundersøgelser og tre kohorteundersøgelser med i alt 31.424 deltagere. Forskerne fandt et generelt lavere vitamin D-indhold hos personer med depression sammenlignet med en kontrolpersoner.
Casekontrolundersøgelsen
Her blev D-vitaminniveauet i blodet hos kvinder med depression sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Forskellen mellem de to grupper var 17.5 nmol/l, hvilket var statistisk signifikant nedsat i gruppen med depression.
Tværsnitsundersøgelserne
Her blev graden af depression og niveauet af D-vitamin i en befolkningsgruppe målt på et givent tidspunkt for at afgøre, om der var en sammenhæng. En samlet analyse af denne gruppe viste en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men den var ikke signifikant.
Kohorteundersøgelserne
I disse undersøgelser blev D-vitamin-niveauet målt i starten, hvorefter forsøgspersonerne blev fulgt over et tidsrum for at afgøre, om deres D-vitaminniveau kunne knyttes til risikoen for depression. Denne samlede gruppe af undersøgelser viste en statistisk signifikant forøget risiko for depression ved en lavt D-vitamin-niveau.
Om depression
Depression er den 3. mest udbredte årsag til et handicap i høj-indkomstlande. Lidelsen berører omkring 840 millioner mennesker globalt. De fysiske ændringer i hjernen, der følger af depression er stadig for en stor dels vedkommende ukendte, og der er sandsynligvis flere forskellige mekanismer involveret.
Der findes receptorer for D-vitamin på både nerveceller og deres støtteceller i mange områder af hjernen, især i de centrale områder af hjernen som har at gøre med udvikling af depression. D-vitamin er både involveret i hjernens udvikling og i så mange forskellige hjerneprocesser, at det biologisk set er ret sandsynligt, at tilskud af D-vitamin kunne spille en vigtig rolle i behandling af depression.
Nærværende undersøgelse styrker formodningen om en sammenhæng mellem lavt D-vitamin og depression, men der kræves yderligere randomiserede, kontrollerede undersøgelser for at bekræfte denne sammenhæng endeligt. Der er dog allerede nu god basis for at undersøge om deprimerede mangler D-vitamin. Behandlingen er kost-effektiv og har ingen særlige bivirkninger.
Ref.
Anglin RES, et al. Vitamin D deficiency and depression in adults: Systematic review and meta-analysis. Br J Psych. 2013;202:100-07.
Ikke D-vitamin fra solarier
Solarier nævnes somme tider som en kilde til D-vitamin. Problemet er, at mange solarier ikke udsender den type stråling som er nødvendig for, at huden kan producere D-vitamin.
Vi får to typer af stråling fra Solen og solarier: UV-A og UV-B. De fleste solcentre bruger solarier, der giver 95 procent UV-A-stråling, fordi den trænger dybere ind i huden og giver en længerevarende, gylden, brun hud. Solcentre har en tendens til at undgå rør med UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens ydre lag, hvorfor man lettere bliver solskoldet, og fordi hudens brune farve ikke holder så længe.
Hudens D-vitaminproduktion kommer imidlertid kun fra UV-B-stråling, og ikke fra solarierørenes UV-A-stråling.
Kilde
Dr. Jonathan Wright, USA
