Er du nu sikker på, at det er Candida, som du har ?

 

Så lykkedes det for redaktionen at presse dronningen over alle svampebøger til at fortælle os: Hvad er egentlig op og ned på Candida-svampens mysterier – og hvad ved vi i dag, som ingen vidste i de glade 80´er, hvor Eva Lydeking dukkede op med årtiets bestseller inden for lange tarmes sundhed?

Spændende læsning for dig, der er behandler eller bare gerne vil være rigtig klog på mikrofloraens mysterier.

 

Af Eva Lydeking, ernæringsterapeut

 

I ethvert naturligt miljø findes et utal af mikroorganismer som svampe, bakterier, virus og parasitter.
Man skelner mellem gær- og skimmelsvampe. Skim­melsvampenes funktion i naturen er hovedsageligt at nedbryde dødt og livsudueligt organisk materiale, planter og dyr. De er også mad for andre orga­nismer, fx insekter.

Miljøet (vandindhold, temperatur, surhedsgrad (pH), næringsstoffer til rådighed) bestemmer forholdet mellem de forskellige arter, hvad enten det er i jorden, luften eller i menneskets tarmkanal, og forandringer i miljøet vil føre til forskydninger af denne balance, oftest i retning af at den naturlige bakterieflora hæmmes til fordel for større vækst af svampe og sygdoms­fremkaldende (patogene) bakterier.

I mennesker og dyr spiller immunforsvaret, herunder de venlige bakterier, en stor rolle i forhold til at holde orden på ”hele den zoologiske have”, som mikrofloraen på hud og slimhinder består af.

I forhold til svampeproblemer i kroppen er der tre områder, som er vigtige at holde adskilt:

  1. Allergi eller ”irritabilitet” over for svampe, både skimmel- og gærsvampe. Skimmelsvampe­allergi/irritabilitet er hyppigt involveret i luftvejssygdomme og træthedstilstande med uforklarligt ophav. Der er skimmelsvampe i en meget stor del af boligmassen i Danmark, og udsættelse for svampe og deres toxiner kan bidrage til alt fra lette luftvejsgener, over multiple fysiske reaktioner til neurologiske og psykisk-adfærdsmæssige forandringer.
  2. Mykotoksiner, svampenes giftige stofskifteprodukter, dannes, når den økologiske balance forstyrres, eksempelvis når kornet ikke tørres tilstrækkeligt, og når vi og dyrene fodres med forurenet korn og foderstoffer. Mykotoksiner er skadelige for alle mennesker, men vi har forskellig tolerance og evne til at udskille dem.
  3. Svampeovervækst på kroppens overflader, slimhinder og hud eller egentlig svampeinfektion i mennesker (og dyr) forekommer, når miljøet bliver forstyrret.
    Svampeinfektioner – større vækst af svampe, end personen formår at holde nede – kan forekomme med mange forskellige svampe.

 

Immunitet og opportunisme i mikrofloraen
Beskrivelsen af gærsvampe som Candida albicans som medvirkende faktor i menneskers helbredsproblemer blev beskrevet af lægen C. Orian Truss i 1983 og efterfølgende af William Crook nogle år senere.
Det historiske forløb omkring fremkomsten af Candida-overvækst er nært knyttet til fremkomsten og almindelig brug af bredspektret antibiotika, binyrebarkhormoner og P-piller:

  • 1900-midt 1930’erne – Monilia albicans – kun få artikler kom frem hvert år
  • 1936-1945 – antibiotika kommer frem og bliver gradvist alment tilgængeligt
  • 1947 – Aureomycin: Bredspektret antibiotika; stigende forekomst af svampeinfektioner, og farlige systemiske/invasive infektioner beskrives
  • 1950’erne – cortison kommer frem: Eksplosiv stigning i vaginal svampeinfektion. Det anslås, at 35 pct. af alle vaginale svampeinfektioner er forårsaget af antibiotika. Immunsuppression bliver moderne som behandling af alt muligt forskelligt
  • 1960’erne – P-pillen kommer frem, og næsten alle tilfælde af akut vaginitis er nu svampebetingede; 25 pct. i 1940 stigende til 90 pct. i 1965

 

I dag betragtes en lille smule svamp i mundhulen og tarmene som helt uproblematisk for raske mennesker med et normalt immunforsvar, og overvækst, som giver symptomer, er mest forekommende ved et svækket eller ubalanceret immunforsvar, jo mere svækket, jo værre tager svampeinfektioner over. I en almindelig befolkning er der 20-75 pct., som har lidt Candida, for raske er det 30-45 pct., men for dem, der er immunsvækkede, fx pga. aldersrelaterede sygdomme, kemoterapi eller HIV, er det 90-95 pct. Candida bliver først rigtig aggressiv i disse tilstande.

 

Hvad findes i afføringsprøver hos mennesker med genstridigt fordøjelsesbesvær?
Det er ved at være 30-35 år siden, at terapeuter begyndte at få øjnene op for Candida som medvirkende eller primær skurk i en masse helbredsproblemer, og vi har vel alle været vidne til, at de tilhørende kostændringer har næsten mirakuløs effekt på helbredet, bredt set i en lang række genstridige situationer.

 

Men er det virkelig Candida, der er den virkelige årsag bag disse forbedringer?
Der sker hele tiden landvindinger, især i udviklingen af nye metoder til at forstå biologien på, og dermed er vi også nødt til at revidere vores strategier og ”baggrundsforklaringer”.

Jeg har i mange år arbejdet med omfattende afføringsanalyser hos mennesker med svære fordøjelsesproblemer, som ikke har givet meningsfuld diagnose eller løsning på problemet.

En simpel optælling af disse resultater for 87 førstegangsanalyser viser følgende, idet vi må huske, at:

  • det er mennesker, som har været det offentlige sundhedsvæsen igennem uden diagnose eller hjælp
  • de har prøvet alverdens tiltag for at få bund i problemerne, kostændringer, tilskud, behandlinger
  • det er ca. 15-20 pct. af mine klienter med genstridigt fordøjelsesbesvær, der er anbefalet den her tilgang, oftest fordi det ”ligner et Candida-relateret mønster” med respons på sukker- og raffineret kulhydratudelukkelse, sundere kost, mere grønt, lettere fordøjeligt protein

 

 

Figur 1 opsummerer disse fund, som viser en meget stor overlapning af tre til fire nærtbeslægtede problemkomplekser, som man er nødt til at forstå og håndtere sammen:

  1. Mangel på venlige normalflorabakterier 77/87 personer = 88,5 pct.
    I gennemsnit var der 2,3 venlige arter i underskud hos de 77 personer med det problem.
    Lactobacillus-arterne er helt manglende hos 22,1 pct. eller i underskud 37,7 pct.
    Enterokokker mangler hos 15,6 pct. og er i underskud hos 26 pct.
    Bifidostammer mangler helt hos en enkelt og er i lavt niveau hos 23,4 pct.
    Venlige E.Coli mangler helt hos to og er i lavt niveau hos 15,6 pct.
    Det er jo heldigvis nemt at rette op på med en kombination af probiotika, der kan nå hele tarmens meget store slimhinde, dvs. det skal være pulver, der opløses i vand, for at de gode bakterier kan brede sig over hele tyndtarmens slimhinde på 300 kvadratmeter, så de gode bakterier kan kommunikere med immunregulerende celler: M celler, dendritceller og monocytter/makrofager, idet det er disse, som i høj grad kommunikerer videre ind i kroppen om, hvorvidt der skal produceres inflammation eller ej.
    De to NDS probiotikasammensætninger med det bredeste udvalg af højpotente Lactobacillus-stammer er NDS Classic 10 og NDS AAD, så de vil være mit førstevalg, medmindre der er andre sideløbende tilstande, som taler for nogle andre valg.
    Enterokokker og venlige E coli indgår ikke i probiotika, men kan opformeres med sund kost, når man også får nedbragt de opportunistiske bakterier.
  2. Opportunistisk bakterieovervækst 70/87 personer = 80,5 pct.
    I gennemsnit var der 3,2 opportunistiske arter i overskud hos de 70 personer med det problem. En så høj forekomst af opportunistiske bakterier kan nærmest sammenlignes med at have ”ondt i halsen” i en stor del af tarmslimhinden, ikke nok til at få en egentlig diagnose, men nok til at forstyrre livsfunktioner og velvære i ret stort omfang.
    De faktiske bakterier, som blev fundet, er da også mest ”halsbetændelsesbakterier” i form af forskellige streptokokker (ofte hæmolytiske alfa 62,8 pct., beta 28,6 pct. eller gammatype 58,6 pct., gerne to ad gangen). Andre hyppige fund er Klebsiella-arter 32,9 pct., Citrobacter 25,7 pct., hæmolytiske E Coli 15,7 pct. eller mucoide E Coli 5,7 pct.
    At omstille sådanne massive overvækster af opportunistiske bakterier tager først og fremmest tid, minimum tre til fire måneder (hvis kosten kan indføre tilstrækkeligt grønt, og probiotika bruges konsekvent), men hyppigere taler vi om 8-9-12-måneders behandling med urter i (helst) flydende form, så de faktisk bredes ud over slimhinden, oven i kostændringer og probiotika.
  3. Svamp i tarmen 69/87 personer =79,3 pct.
    42 pct. var lette tilfælde med en enkelt stamme i +1 på dyrkning eller få i mikroskopi.
    Der var hos de 70 personer i alt ni forskellige Candida-stammer repræsenteret: Albicans 22 tilfælde, Parapsilosis 4, Krusei 4, Lusitania 2, Zeylanoides, Dubliniensis, Glabrata, Pararugosa og Valida – én af hver. Desuden ni gange overvækst af Geotricum og otte af Rhodoturola samt en enkelt med bage/ølgær Saccharomyces spp. Og en del, hvor stammen ikke kunne identificeres, men blev set på mikroskopi.
    Der er lavet resistensbestemmelse på de levende svampe, der blev identificeret ved dyrkning med bedst effekt hos flest for grapefrugtkerneekstrakt hos to tredjedele, Kaprylsyre og melbærris hos ca. halvdelen hver, tanniner hos en tredjedel.
    Der var resistens eller nedsat følsomhed for lægemidler af -azolgrupperne i alt 21 gange, hvilket passede med, at praktiserende læge ofte havde behandlet med disse i kort tid uden vedvarende effekt.
  4. Andre fund:
    Parasitter hos 39 pers. = 44,8 pct.
    Patogene bakterier hos 20 = 23 pct.
    Ubalanceret immunforsvar i tarmslimhinden hos 18 =20,7 pct.
    Vi springer parasitterne over i denne omgang (der var adskillige slags, herunder to rejseinfektioner med Cryptosporidier), de patogene bakterier, der blev fundet, var Pseudomonas-arter 12 stk. (hyppigt en hospitalsinfektion), gule stafylokokker 5 stk., Yersinia, Proteus, Morganella, Klebsiella, Enterobakter, Bacillus-arter. Klebsiella og Pseudomonas-arterne er involveret i overdreven histamindannelse i tarmen og tit også dem, vi finder ved intolerance over for fruktose, løg og hvidløg.
    Der bliver lavet resistensbestemmelse på disse bakterier i prøverne, så man kan målrette sin strategi efter det helt personlige fund.Konklusionen på denne optælling er, at i hvert fald ved genstridige/langvarige fordøjelsesproblemer, de fleste knyttet til symptomer andre steder i kroppen, kan man ikke tale om overvækst af svamp eller Candida isoleret, der er tale om meget mere komplekse dysbioser end kun svampeovervækst, hvor økosystemet i tarmen er brudt sammen på mere end én måde. Problemer og forstyrrelser i mave-/tarmsystemet indvirker på hele kroppen: Immunforsvaret er for 60-80 pct. vedkommende knyttet til tarmen, optagelse af næringsstoffer og dermed ernæringsmæssig status og funktion overalt, udskillelse og eventuel recirkulation af affaldsstoffer og derfor leverfunktion, centralnervesystemet og dermed vores evne til stresshåndtering, følelsesmæssig og social ligevægt, bred regulering i hele vores biologiske/fysiologiske system.

Strategier for at rette op på mikrobiotaproblemer med fokus på biofilm, urter og venlige bakterier
Figur 2 opsummerer, hvad der kan være en strategi til at komme hele vejen rundt og mere i bund, idet nyere forskning viser, at Candida-arter og mange bakterier har et samarbejde, så de hjælper hinanden med at danne en biofilm (ligesom et slimlag), som gør det vanskeligt for ellers fornuftig behandling at virke. Specielt Candida og streptokokker hjælper hinanden, hvilket jo giver god mening med de laboratoriefund fra klinikken:

Lactobacillus-arterne er de venlige bakterier, som har bredest virkning på biofilm-dysbiose- problem-komplekset, idet de

  • danner organiske syrer som sænker pH, øger tarmens peristaltik og fysisk opløser svampenes kontakt med slimhinden (eddikesyre, mælkesyre)
  • danner brintoverilte, som opløser svamp og uønskede bakterier
  • hæmmer hyfe-dannelse fra gærsvamp til invasiv svamp
  • nedregulerer svampenes genetiske funktion og kommunikationsevne
  • opregulerer immunforsvaret uden at øge inflammation i kroppen
  • danner decideret bakteriedræbende stoffer (bacteriociner) og bio-surfactant, så bakterier og svampe ikke så let kan klistre til slimhinden
  • Olivenbladsekstrakt indeholder det potente stof oleuropein, som udover at være en stærk nervesystemsbeskyttende antioxidant er kraftigt hæmmende over for uønskede bakterier
    • Gram-negative som E. Coli, Pseudomonas-arter, Yersinia og mange andre tarmbakterier, der nemt kan overvokse pga. stress og antibiotikabehandling, og som ikke er ret følsomme for lægemidler.
    • Gram-positive som stafylokokker, Klebsiella-arterne, Clostridie-arterne, Listeria, Bacillus-arterne, Mycoplasma og selvfølgelig kokkerne, der er så udbredte sammen med svamp: de forskellige streptokokker.

Først og fremmest skal man have tålmodighed og vedholdenhed, når et så stort økosystem som tarm-mikrobiotaen skal omstilles; tarmfloraen er cellemæssigt mindst det samme antal som hele kroppen, selvom de vejer mindre. Immunforsvaret bliver også gradvist udtrættet, når det hele tiden skal arbejde med en skæv mikroflora, så det er vigtigt at passe sine bakterier godt, så immunsystemet holder sin kompetence til andre opgaver.

 

Hvad gør man så i praksis? Hvor starter man ?
Der er et par ting, man skal have tjek på, før man lægger en plan:

1. Passagetiden er den tid, det tager, fra man spiser noget, til resterne kommer ud som afføring. Når der er tarmfloraforstyrrelser, skal der være et lidt hurtigere gennemløb. Normalt regner man ca. 24 timer for optimalt, men det er bedst med to daglige tarmtømninger, så det man indtager om aftenen, kvitteres der for næste morgen, og det fra morgen-frokost kommer igennem inden sengetid. Ved at sluge 2 spsk. hele rå sesamfrø med et stort glas vand, får man sesamprikker på afføringen og kan nemt tælle timer, så man ved, hvor man selv ligger.

2. At finde ud af, hvilke fødemidler der driller mest ? Normalt vil man udelukke de mistænkte en måneds tid, men man kan også gå den anden vej: Tage et par dage med vild overdrivelse af og skrive ned, hvilke symptomer der især blusser op, og hvor hurtigt det sker efter indtagelsen:

  • søde sager, som vil trigge overvækst af både svampe og bakterier
  • mel, som vil trigge især svamp, men også pege i retning af fx glutensensitivitet
  • mørkt kød og fede ting, som vil trigge især bakterieovervækst – hvis der kommer grøn-gul-orange eller meget lys afføring peger det på, at der er problemer med fordøjelsesenzymerne fra bugspytkirtel og galde (bitre urter kan hjælpe).

3. Prøve at lokalisere, hvor i tarmsystemet problemet er? Ved træthed og utilpashed meget hurtigt efter måltidet mistænkes mavesækken (prøv med vand med citron eller æbleeddike til alle måltider), hvis symptomerne kommer ca. 30-60 minutter efter indtagelse og bliver ved i nogle timer, mistænkes tyndtarmen. Hvis det først er senere, mistænkes nederste del af tyndtarmen og tyktarmen. Ved lettelse efter afføring – almindelig irriteret tyktarm.

Den vanskeligste tilstand er det, der hedder SIBO (small intestinal bacterial overgrowth), hvor der tit er langsom passage (selvom et af symptomerne er løs afføring/diarre), høj folat på blodprøve, evt. lav B12 og en urskov af symptomer. Tit intolerance for frugt og grønt og utilpashed af næsten al mad (mistænk Klebsiella- og evt. Pseudomonas-arter, hvis der også er løbsk histamin, evt. Clostridie-overvækst).
Her må man starte med at få tømt ud, korte passagetiden ned, sætte ind gradvis, vedholdende og meget konsekvent fire gange dagligt med olivenbladsekstrakt (tøm kapslerne, og lav som te), grapefrugtkerner, ipe roxo i en fire til seks uger, før man prøver med probiotika. Hvis tarmen er meget skrøbelig, så gerne rød elmebark og derefter baby probiotika, Panda 1 eller 2. Nogle gange må man finde en venlig læge, der kan behandle med Vancomycin eller Rifaximin.

Mere almindeligt tarmflorakaos starter man som regel sideløbende med én af de kraftigere probiotika (fordi de også hjælper på passagetiden og har højest indhold af Lactobacillus-stammer, der er effektivt ved biofilmdannelse), Classic i al almindelighed og AAD, hvis tilstanden er tilkommet eller forværret efter antibiotika. Og tillægger de ting, der rydder op minimum tre gange dagligt: olivenblad, grapefrugtkerner, oregano, kaprylsyre, tanniner i kosten, grøn te, ipe roxo-te (tåles godt og kan drikkes i mange måneder).

Masser af tålmodighed og måske skiften rundt mellem urtemidlerne i rotation hver anden til tredje uge, afprøve tiltag for at komme af med biofilm (figur 2), hvis virkningen aftager. Der kan forekomme resistens over for urter såvel som for antibiotika, så man må være vågen og observere samt skrive ned, hvad der hjælper og ikke hjælper.

 

Litteratur

C. Orian Truss: The missing diagnosis, C. Orian Truss, M.D.; 3rd Printing edition (1985)

Akpan A, Morgan R Oral candidiasis Postgrad Med J 2002;78:455-459 doi:10.1136/pmj.78.922.455

Juergens UR Anti-inflammatory properties of the monoterpene 1.8-cineole: current evidence for co-medication in inflammatory airway diseases. Drug Res (Stuttg). 2014 Dec;64(12):638-46. doi: 10.1055/s-0034-1372609. Epub 2014 May 15.

Katie L. Mason,a,b John R. Erb Downward,a Kelly D. Mason,a Nicole R. Falkowski,a Kathryn A. Eaton,b,d John Y. Kao,e Vincent B. Young,b,c and Gary B. Huffnagle a,b Candida albicans and Bacterial Microbiota Interactions in the Cecum during Recolonization following Broad-Spectrum Antibiotic Therapy Infect Immun. 2012 Oct; 80(10): 3371–3380. doi: 10.1128/IAI.00449-12

Sung Jae JangKyeongju LeeBomi KwonHyun Ju You, and GwangPyo Ko
Vaginal lactobacilli inhibit growth and hyphae formation of Candida albicans Sci Rep. 2019; 9: 8121. Published online 2019 May 31. doi: 10.1038/s41598-019-44579-4

Bertolini M, Ranjan A, Thompson A, Diaz PI, Sobue T, Maas K, et al. (2019) Candida albicans induces mucosal bacterial dysbiosis that promotes invasive infection. PLoS Pathog 15(4): e1007717. https://doi.org/10.1371/journal.ppat.1007717

Brett, B. Tortelli, G. Warren, et al. Associations between the vaginal microbiome and Candida colonization in women of reproductive age. American Journal of Obstetrics and Gynecology (2019), doi: https://doi.org/10.1016/j.ajog.2019.10.008.

Isabella Zangl1, Ildiko-Julia Pap2, Christoph Aspöck2 and Christoph Schüller1,3 The role of Lactobacillus species in the control of Candida via biotrophic interactions Microbial Cell, Vol. 7, No. 1, pp. 1 – 14; doi: 10.15698/mic2020.01.702

J. C. O. Sardi, L. Scorzoni, T. Bernardi, A. M. Fusco-Almeida and M. J. S. Mendes Giannini Candida species: current epidemiology, pathogenicity, biofilm formation, natural antifungal products and new therapeutic options. Journal of Medical Microbiology (2013), 62, 10–24

Syed Haris OMAR Oleuropein in Olive and its Pharmacological Effects. Sci Pharm. 2010; 78: 133–154.

Z Nasrollahi1,* and M Abolhasannezhad2 Evaluation of the antifungal activity of olive leaf aqueous extracts against Candida albicans PTCC-5027 Curr Med Mycol. 2015 Dec; 1(4): 37–39. doi: 10.18869/acadpub.cmm.1.4.37

https://www.thecandidadiet.com/olive-leaf-extract/

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x