Dårlig mave, dårlig ferie!

 

 

Sådan er det! Der er (næsten) ikke noget som dårlig mave, der fuldstændigt kan smadre ferien! Men du kan gøre meget for, at maven ikke slår knuder og ødelægger alle dine skønne planer.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2019

 

Vi er vanemennesker, og når vanerne brydes, og dagsrytmen slår i en anden takt, så kan kroppen reagere negativt. Vanerne skifter, når du er på ferie, hvilket jo også er hele ideen med at tage på ferie. Ferie er noget godt, vi gør for os selv, så det er derfor paradoksalt, at kroppen vil reagere imod og være besværlig. Rigtig mange oplever diarré og forstoppelse, når de forlader vante rammer. Det har også et navn nemlig ”feriemave”.

Vi har som altid nogle tips på hånden, som måske kan hjælpe dig igennem ferien uden at du behøver at frygte toilettet.

 

Glad mave på ferien og resten af året

Fungerer fordøjelsen som den skal, mærker du ingen symptomer. Det er en god indikation for, at slimhinder, mikroflora og fordøjelsesprocesser trives og arbejder optimalt i nedbrydningen og optagelsen af næringsstofferne, hvilket er forudsætningen for, at kroppen kan udnytte kosten.

Hele året rundt skal du selvfølgelig passe på dit mave-tarm-system. Har du allerede et stærkt system, når du sætter dig i flyveren, så står du bedre, når kroppen udsættes for fremmede himmelstrøgs spændende udfordringer.

 

Tips til en sund tarmflora hjemme og på ferien

  1. Spis fiberrigt
  2. Spis masser af frugt og grøntsager. Undlad dog frugt og grønt, hvor du ikke kan tage skal/skrællen af
  3. Skær ned på kødet
  4. Hold igen med kaffe, søde drikke og alkohol. Vand er det bedste for maven og kroppen
  5. Drik rigeligt med vand omkring 2-2,5 liter om dagen eller mere, hvis det er meget varmt eller du dyrker motion
  6. Undlad at drikke vand fra hanen på din ferie. Medmindre det er godkendt drikkevand
  7. Spis mælkesyreprodukter med gode probiotika, der styrker tarmfloraen
  8. Motionér dagligt. Gåture, cykelture eller mere organiserede motionsformer hjælper alt sammen fordøjelsen med at fungere optimalt.
  9. Undlad store fedtholdige måltider. Spis små måltider fordelt over hele dagen
  10. Er uheldet ude, så sæt hurtigt ind med fx Silicea mave-tarm Direkt. Kiselsyre bringer nemlig orden i sarte og problematiske maver
  11. Døjer du med luft i maven, så undlad at  tygge tyggegummi, bruge sugerør eller tale med mad i munden. Dog stammer det meste af luften i tarmen fra din kost. Bakterier i tyktarmen, som er i en gæringsproces udvikler ofte ildelugtende luftarter
  12. Gå på toilettet, når trangen melder sig – også på ferien! Undertrykker du mavens naturlige trang, nedsætter du aktiviteten i tarmen. Uhygiejniske toiletter og i det hele taget fremmede toiletter kan afskrække mange fra at bruge det. Tag sæbe, papirservietter og et middel til desinfektion af overflader med i tasken

 

Få tips til motion på ferien på side 98 i bladet

 

SOS til din feriemave

Kisel er på mange måder med til at holde kroppen sund. Også ved problemer med fordøjelsen kan kisel have en god virkning. Silicea mave-tarm Direkt, der er baseret på kiselsyre, bringer orden i sarte og problematiske maver, men det giver også øjeblikkelig lindring ved halsbrand. Det er kisels evne til at binde giftstoffer og transportere dem ud, der får maven til at fungere normalt igen. En mave med tendens til at gå i stå eller danne for meget mavesyre kan stabiliseres med tilskud af kisel.

Silicea Gel indeholder ren, naturlig kiselsyre (siliciumdioxid), der har vist sig at være meget virksomt inden for flere kliniske områder, bl.a. halsbrand, sure opstød, mavekatar, oppustethed og luft i maven. Silicea Gel er det foretrukne middel mod det hurtigt voksende antal tilfælde af mavekatar, der skyldes fx stress, forkert levevis, tobak eller spiritus. Kiselgelen virker som en svamp, som ganske enkelt suger giftstoffer til sig og lægger en beskyttende hinde i maveslimhinden. Gelen virker ved at neutralisere syreoverskuddet og genoprette syre-base-balancen.

Lad svampen kiselgel suge alle de uvelkomne gæster op i dit mave-tarm system.

 

Tag vanebrydningen som en kulinarisk udfordring

En udfordring, som ikke behøver at være stor, men tænk dig lidt ekstra om, når du gebærder dig på ferien. Meget af det gælder også, når du er hjemme i vante rammer:

  1. Vask hænder med vand og sæbe ofte! Sluk vandet og åben døren med et stykke papir
  2. Hold hænderne fra din mund og din mad
  3. Lille huskeregel: Kog det, steg det, pil det, skræl det eller drop det
  4. Drik kun fra flasker, du selv åbner
  5. Hold dig fra isterninger og salater
  6. Brug vand fra flaske, når du børster tænder

 

Det er slet ikke så svært – det bliver hurtigt en vane!