Den lille kemiker for grønne forbrugere

Det myldrer med problemkemi, som kan skade sundhed og miljø. Her får du en oversigt over nogle af de mest udbredte skadelige stoffer, som du kan støde på i almindelige produkter. Du lærer, hvorfor de er så farlige, og får tips til, hvordan du kan undgå dem. 

 

Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com
Artiklen blev bragt i februar 2017 udgaven af magasinet sund-forskning.

 

Bisphenoler

Bisphenoler, fx BPA, er en kemikalie-familie, som bl.a. indgår i hård polycarbonatplast. Bishpenoler findes bl.a. på indersiden af dåser og på kasseboner. Bisphenoler er under kraftig mistanke for at være hormonforstyrrende, selv i ganske små doser, og skadelige for små hjerner i vækst. Undgå dåsemad – dog er Coops økologiske dåsemad fri for alle bisphenoler. Lad ikke dit barn lege med kasseboner, og vask hænder efter indkøbsturen.

 

Dioxiner

Dioxiner er en familie af onde miljøgifte, som dannes ved forbrænding af affald og ophobes i fedtvæv hos dyr og mennesker. De er giftige, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Du får dem især indenbords fra fisk og mejeriprodukter, og de er svære at komme udenom, også i økologiske fødevarer.

 

Flammehæmmere

Flammehæmmere kan være bå̊de bromerede og fluorerede. De tilsættes især møbler, madrasser, maling på legetøj, elektronik og den slags, så det ikke bryder i brand med det vons. Flammehæmmere afdamper stille og roligt, indåndes og lægger sig til rette i fedtvæv, blod og modermælk. I dyreforsøg kan flammehæmmere skade fostre, nedsætte fertiliteten, give kræft og påvirke hormonerne. Foretræk produkter uden flammehæmmere.

 

Fluorerede stoffer

Fluorerede stoffer, også kaldet PFC’er, er lumske kemikalier, som nær sagt findes overalt, men i så små mængder, at de ikke nødvendigvis skal deklareres. Fluorerede stoffer er imprægneringsstoffer og smarte til at sky fedt, vand og snavs. De bruges desværre især til mademballage (ofte pap og papir), slip-let-pander, gulvvaskemidler, vandtæt overtøj og imprægneringsmidler. De er farligst i sprayform. Fluorerede stoffer ophobes i kroppen, er stærkt hormonforstyrrende og kædes sammen med øget risiko for kræft, ADHD hos børn og kroniske nyresygdomme. Støvsug ofte, da fluorerede stoffer ophobes i støv.

 

Ftalater

Ftalater blødgør plast, og man ved, at de kan være potentielt hormonforstyrrende og belaste immunsystemet. Du finder dem især i PVC. Ftalater skal ikke deklareres. I Danmark er de værste ftalater forbudt i legetøj til børn under tre år, men kun hvis legetøjet kan kommes i munden. Du kan altså stadig finde dem i legetøj, der ikke er købt i Danmark, og i produkter som sko, penalhuse, badeforhæng, tasker og i visse depottabletter. Vi udsættes for ftalater via vores indeklima, så det er meget vigtigt at lufte grundigt ud hver dag.

 

Nanosølv

Nanosølv/kolloidt sølv findes i bakteriedræbende produkter, som påskrives ”antibakterielt”, ”bakteriehæmmende” eller lign. Det kan også findes i tøj, køleskabe og vaskemaskiner. Nanosølv skaber antibiotikaresistens, skader forplantningen og cellerne og er en stor miljøbelastning. Undgå alt med nanosølv og antibakterielle produkter.

 

Parabener

Parabener er konserveringsmidler, som du kan møde i kosmetik, plejeprodukter, medicin og ikkeøkologisk mad. De mistænkes for at være hormonforstyrrende og bør derfor helt undgås. Svanemærkede produkter og økologisk mad indeholder ikke parabener.

 

Triclosan

Triclosan anvendes for at øge holdbarheden af et produkt og som antibakterielt middel i kosmetikprodukter, hovedsageligt tandpasta, sæbe og deodoranter, men også i plastprodukter, tekstiler, rengøringsmidler og maling. Triclosan mistænkes for at påvirke immunsystemet og give risiko for allergi hos børn. Produkter med miljømærkerne Svanen eller Blomsten indeholder ikke triclosan.

 

Rose Maimonide inspirerer til et bæredygtigt familieliv. Få en gratis e-bog på http://www.rosemaimonide.com

24 thoughts on “Den lille kemiker for grønne forbrugere

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *