Først kom probiotika, så opdagede man præbiotika, og nu har man også fundet et nyt begreb, der dækker over de egenskaber, vi får fra de mange bakterier i vores tarme. Postbiotika.
Af Marianne Palm
Præbiotika – er de fødevarer, der får vores mælkesyrebakterier i bl.a. tarmene til at formere sig.
Probiotika – er de mange mælkesyrebakterier, og jo flere forskellige der er, jo bedre fungerer vores tarmsystem.
Postbiotika – er de mange gunstige resultater, vi opnår, når vi passer godt på vores mikroflora.
Det hele handler om at opnå den mest optimale sundhed i vores fordøjelse. Fungerer den, er der rigtig mange andre funktioner i kroppen, som får de bedste betingelser for også at fungere. Resultatet af en god mikroflora har man kendt i årevis, men det er først i nyere tid, at man har fundet et samlet begreb for resultaterne af bakteriernes arbejde, nemlig postbiotika. Post betyder på latin ”efter”, præ betyder ”før”, så det giver jo god mening. Præ skaber professionelle bakterier, og dernæst får de skabt postbiotika.
Utallige studier har vist nødvendigheden af en god biodiversitet i tarmene, altså mange forskellige bakteriestrenge, der støtter vores kroppe, og slutresultatet er mangfoldigt.
”Vi tænker altid på affaldsstoffer som værende skidt for kroppen. Men netop affaldsstofferne fra vores mikroorganismer i tarmen har en stor betydning for hele tarmens velvære.”
Postbiotika er bl.a. skabt af døde cellevægge fra bakterier
Mikroorganismerne producerer ligesom alle andre levende væsener en række affaldsstoffer, som bliver udskilt, fordi alle celler har brug for at kunne optage næring og udlede affaldsstoffer. Det er med andre ord bakteriernes stofskifte, altså udveksling af henholdsvis nærings- og affaldsstoffer, som i fagsprog kaldes metabolisme eller en metabolisk proces. Bakterier og gærstrenge brugt i fermenterede fødevarer skaber en kombination af metabolitter, som fx kortkædede fedtsyrer (SCFA), proteiner og peptider. De bliver bl.a. dannet af bakteriernes døde cellevægge og gennem frigørelse af en række polysakkarider, der ved hjælp af enzymer bliver til mad for kroppen. Alle disse komponenter har meget stor betydning for os som værtsorganisme, hvor de medvirker til en hel række af funktioner lokalt i tarmene og rundt om i kroppen. Og hvad vi sjældent hører om, da man ofte forsker i bestemte bakteriestrenge: Der findes en hel flok mere eller mindre ukendte bakteriestrenge, som er inaktive, men alligevel vigtige, og som af nogle forskere kaldes parabiotika eller ”spøgelser”, som bør komme med i det samlede billede af den mangfoldighed (biodiversitet), vi har brug for i de lange tarme.
Vi ved mere eller mindre i dag, at den rette mikroflora, og dermed resultaterne af mikrofloraens liv, kaldet postbiotika, er flerfoldig:
- inflammationshæmmende
- immunmodulerende/regulerende
- kan modvirke overvægt
- blodtrykssænkende
- kolesterolnedsættende
- kan forebygge uønsket cellevækst
- antioxidant
Det spændende ved disse metabolitter er, at de ikke er levende organismer, og derfor er de meget mere stabile og har over tid en længere virkning på kroppen, end de aktive probiotika har. Det gør, at de samtidig kan anvendes af mennesker med kritisk sygdom, småbørn og personer, der på forskellig vis har nogle immunologiske problemstillinger, hvor levende bakterier ikke bør anvendes.
Vi ved også, at alle disse metabolitter dækker over en bred vifte af støtte til vores kroppe
Bakterielt: De gør livet surt for de bakterier, vi ikke ønsker i vores tarme.
Enzymer: Dannelsen af forskellige enzymer hjælper med til at nedbryde vores føde, fjerne affaldsstoffer og hjælper på de andre metaboliske processer.
Vitaminer: Er med i dannelsen af B-vitamin og K-vitamin i tyktarmen.
Aminosyrer: Hjælper på dannelsen af aminosyrer, som danner proteiner, vi skal anvende i vores celler.
Neurotransmittere: Er med til at fremme signalmolekylerne mellem fx tarm og hjerne, hvor en god mikroflora producerer dopamin, serotonin og noradrenalin.
Immunstøtte: Er med til at danne kroppens immunforsvar.
Kortkædede fedtsyrer: Opstår fra fibre fra maden, som bliver brugt som føde til bakterierne, hvorefter affaldsstofferne fra bakterierne skaber de mange vitale stoffer til kroppen.
Nitrogenoxid: Vigtig for kredsløbet.
Organiske syrer: Fx smørsyre, eddikesyre samt probionsyre, der i kombination med mineraler sørger for en god optagelighed hen over tarmen, men også sørger for den rette pH-værdi i fordøjelsen.
Det hele begyndte med en fermentering og en japansk pioner
Når en landskabsarkitekt på en tur til Malaysia får en tarminfektion, der blev håndteret med en ”lokal mystisk drik”, får man nogle gange skabt noget helt unikt. Han blev med stor undren meget hurtigt frisk, og tilbage i Japan blev Dr. Ohhira uddannet mikrobiolog og koblede her sin store viden om naturen sammen med sin nyeste viden om mikroflora i tarmene. Det blev til endnu en tur ud i landskabet, hvor han samlede et hav af forskellige grøntsager, frugter, svampe, tang og urter og lod dem fermentere i ikke mindre end tre år. Undervejs fandt han mere end 189 forskellige mælkesyrebakterier, men opdagede gennem analyser, at nogle af dem har en meget større evne til at overleve end andre og derigennem kan være en vigtig brik udi en sund fordøjelse.
Han opdagede også, at når man vælger mange forskellige planter som udgangspunkt for sin fermentering, får man en mangfoldighed af forskellige bakterier i slutproduktet. Fermenteringen og det videre laboratoriearbejde danner nu grobund for rigtig meget af den forskning, der er på postbiotika, en viden, der også har skabt indholdet af kapslerne Omni Immune fra Biosym.
Konklusion
Enhver der vokser op med problemer med tarmene, hvad enten det er forstoppelse, løse afføringer, oppustede tarme, ringe appetit, fordi der altid er uro i hele maveregionen eller efter sygdom mister sin lyst til alsidig mad, skal kigge efter især probiotika og postbiotika. Så vi hurtigst muligt får skabt så gunstig en situation i de lange tarme. Omni Immune fra Biosym, gerne i kombination med Nogasin Go.
Du får også hjælp til dit blodsukker og til at regulere vægtproblemer gennem en god tarmflora. En god mikroflora sørger ligeledes for en bedre optagelighed i kroppen af calcium.
Har du irriterede tarme og svært ved at tåle frugter, kål, porrer og løg?
Så har du sikkert en irriteret tarm, fordi du har svært ved at nedbryde forskellige former for kulhydrater. Måske kan du få hjælp netop fra Omni Immune til at forbedre din mikroflora, så du igen kan tåle de rå og for de fleste mennesker sunde grøntsager og frugter.
Nye studier viser tilsyneladende, at postbiotika kan have en særlig god indflydelse på at genskabe en god immunrespons ved forskellige typer af tarmsygdomme. Det sker ved at skabe et godt mikrobiom, altså hjælpe den naturlige bakterievækst i tarmen. Ved at aktivere det gode forhold mellem immunsystem og mikroflora kan man se en forbedring i de omgivende slimhinder. En god mikroflora producerer gode postbiotika, herunder også gode mængder af kortkædede fedtsyrer, som sammen med andre immunkomponenter har betydning for udviklingen af lokale inflammationer i tarmsystemet.
Kig på dit brød, og bliv klogere på metabolitter
Spiser du et rigtig godt surdejsbrød, vil du få tilført to gærtyper Saccharomyces cerevisiae og Kluyveromyces marxianus. De hjælper med at nedbryde oligosakkariderne, som ellers kan være svære at tolerere for mennesker med tarmkatar eller er nødt til at leve med restriktioner med en FODMAP-diæt.
Den høje temperatur dræber de levende mikroorganismer, men metabolitterne og fragmenterne fra de døde cellevægge vil stadig være til stede.
I øvrigt har Biosym også Nogasin Go, som hjælper til at nedbryde netop kulhydraterne, som kan udgøre et problem for mange. Du kan sagtens kombinere Nogasin Go med den patenterede Epicor, som findes i Omni Immune.
Konklusion
Enhver, der vokser op med problemer med tarmene, hvad enten det er forstoppelse, løse afføringer, oppustede tarme, ringe appetit fordi der altid er uro i hele maveregionen eller efter sygdom mister sin lyst til alsidig mad, skal kigge efter især probiotika og postbiotika. Så vi hurtigst muligt får skabt så gunstig en situation i de lange tarme. Omni Immune med den patenterede Epi cor fra den japanske landskabsarkitekt og mikrobiolog er så vidt redaktionen er orienteret det eneste produkt på de danske helsehylder.
Fermentering er generelt ikke det samme som probiotika
Der er og kan være store forskelle på bakterier brugt til fermentering og produkter, der er klassificeret som probiotika. Den store forskel ligger i definitionen af et probiotika, som er:
- de skal være levende
- de skal have en videnskabelig dokumenteret virkning på sundheden
- de skal være til stede i tilpas store mængder for at virke.
Fermenteringer, vi laver derhjemme, har et udefineret antal af mikroorganismer, uden at vi ved, om de har en særlig sundhedsfremmende effekt. ”Levende og aktive bakteriekulturer” er derfor et bedre begreb for fermenterede fødevarer.
I øvrigt bliver probiotika, som vi indtager som kosttilskud eller møder i fermenteringer, ofte forvekslet med kroppens iboende mikroflora, som indgår i symbiose med vores kroppe. Med andre ord lever vi til gensidig gavn: Bakterierne sørger for at danne alle de førnævnte kvaliteter, mens vi som vært giver bakterierne et sted at leve.
Probiotika passerer blot igennem. Tænk på tarmen som en by, hvor indbyggerne bor, og probiotika kommer forbi som gæster på det lokale hotel. Nogle bliver boende længere end andre, men ingen bliver til permanente indbyggere.
Der findes dog visse mælkeprodukter, der både er fermenterede og med udvalgte mælkesyrebakterie stammer i.
(Maria Marco, Ph.d., professor i fødevarevidenskab fra Universitetet i Californien)
Kilder:
- Şanlier N, Gökcen BB, Sezgin AC. Health benefits of fermented foods. Crit Rev Food Sci Nutr. 2019;59(3):506-527.
- González S, Fernández-Navarro T, Arboleya S, de Los Reyes-Gavilán CG, Salazar N, Gueimonde M. Fermented dairy foods: impact on intestinal microbiota and health-linked biomarkers. Front Microbiol. 2019;10:1046.
- Aguilar-Toalá JE, Garcia-Varela R, Garcia HS, et al. Postbiotics: an evolving term within the functional foods field. Trends Food Sci Tech. 2018;75:105-114.
- Fermented foods. International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics website. https://isappscience.org/for-scientists/resources/fermented-foods/
- Wegh CAM, Geerlings SY, Knol J, Roeselers G, Belzer C. Postbiotics and their potential applications in early life nutrition and beyond. Int J Mol Sci. 2019;20(19):E4673.
- Chicory root fiber is a prebiotic. But what exactly is a prebiotic? Dietary Fiber website. https://dietaryfiber.org/chicory-root-fiber-is-a-prebiotic-but-what-exactly-is-a-prebiotic/
- Dimidi E, Cox SR, Rossi M, Whelan K. Fermented foods: definitions and characteristics, impact on the gut microbiota and effects on gastrointestinal health and disease. Nutrients. 2019;11(8):E1806.
- Russo E, Giudici F, Fiorindi C, Ficari F, Scaringi S, Amedei A. Immunomodulating activity and therapeutic effects of short chain fatty acids and tryptophan post-biotics in inflammatory bowel disease. Front Immunol. 2019;10:2754.
- Malagón-Rojas JN, Mantziari A, Salminen S, Szajewska H. Postbiotics for preventing and treating common infectious diseases in children: a systematic review. Nutrients. 2020;12(2):E389.,
- Discover the World of Postbiotics By Mindy Hermann, MBA, RDN Today’s Dietitian, Vol. 22, No. 6, P. 20
- Pinheiro I et al. “A yeast fermentate improves gastrointestinal discomfort and constipation by modulation of the gut microbiome: results from a randomized double-blind placebo-controlled pilot trial.” BMC Complementary and Alternative Medicine, vol. 17, no. 1 (September 4, 2017): 441
