Et højere indtag af magnesium ser ifølge ny forskning ud til at have en gavnlig indvirkning på hjernen, navnlig hos kvinder.
Af Bjørn Falck Madsen
Magnesium er blot et af de mange næringsstoffer, kroppen er afhængig af for at fungere optimalt. Stoffet har dog en temmelig central betydning, eftersom magnesium indgår i rundt regnet 300 forskellige biokemiske processer, der trækker i trådene på talrige kropsfunktioner lige fra muskler og nerver til fordeling af calcium i vævene. Nu viser en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at det daglige indtag af magnesium ligefrem har indflydelse på størrelsen af vores hjerner.
Sammenlignede magnesiumindtag og hjernevolumen
Forskningen er udført på 6.000 mænd og kvinder i aldersgruppen 40-73 år. Deltagerne blev rekrutteret fra UK Biobank, som er en omfattende medicinsk database med udførlig sundheds-information om cirka 500.000 mennesker i Storbritannien. Forskerne sammenlignede forsøgspersonernes magnesiumindtag ved at inddele dem i grupper, alt efter hvor meget eller lidt magnesium de fik igennem kosten. Når forskerne herefter sammenlignede magnesiumindtag med størrelsen på hjernen, tegnede der sig et tydeligt billede.
Positiv effekt på hjernehelbredet
Det viste sig, at der som helhed var en tendens til øget hjernevolumen (grå masse) hos de personer, som havde det højeste magnesiumindtag. Sammenhængen var især tydelig hos kvinder. Forskerne observerede desuden, at der hos forsøgsdeltagere med højest magnesiumindtag var færre læsioner i den hvide substans. Dette naturlige fænomen forekommer hos de fleste mennesker fra 50 år op opefter og kædes sammen med neurologiske forandringer i hjernen. For eksempel optræder disse læsioner hos dem, der er blevet diagnosticeret med sklerose. Med andre ord havde magnesium en positiv indvirkning på hjernehelbredet.
Vigtigt for nerver og muskler
Magnesium er imidlertid kendt for at have en række andre effekter. For eksempel har undersøgelser vist, at det er med til at sænke blodtrykket, hvilket skyldes stoffets regulerende indvirkning på nerve- og muskelfunktionen. Magnesium får blodkarrene til at udvide sig, og det fører til et fald i blodtrykket. Vi får magnesium fra ting som bladgrønt og nødder, men der er samtidig livsstilsfaktorer, som øger kroppens magnesiumudskillelse. For eksempel mister vi en del magnesium, når vi sveder, og stimulanser som kaffe og alkohol er kendt for at dræne kroppens magnesiumreserver. Folk med en stresset hverdag kan med fordel supplere med ekstra magnesium, og det samme gælder dem, der dyrker intensiv sport eller har hårdt fysisk arbejde.
Vælg et dokumenteret præparat
Nogle folk tager magnesiumtilskud i tabletform, fordi det er en let måde at sikre et tilpas højt indtag på. I den forbindelse kan det være en god ide at se på optageligheden af præparatet inden købet. En offentliggjort finsk undersøgelse, som blev udført med Bio-Magnesium, viste, at de forsøgsdeltagere, der tog præparatet i otte uger, fik forhøjet deres magnesiumindhold i blodet seks gange sammenlignet med kontrolgruppen, der tog snydepiller. Denne undersøgelse er et håndgribeligt bevis på, at magnesiumindholdet rent faktisk ender i blodet.
Kilde: European Journal of Nutrition, marts 2023
