Sådan får du energien tilbage i din trætte krop
April 11, 2019

 

 

Føler du dig træt hele tiden? Mangler du kræfter og overskud til at komme igennem dagen? Så kan du finde løsningen på dit problem ved at læse videre, for det er faktisk muligt af få kroppens celler til at øge deres energiomsætning på en helt naturlig måde.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2019

 

De færreste er klar over, hvor kroppen får sin energi fra. Til gengæld er de ikke i tvivl, når energien pludselig mangler helt, og trætheden tager over. Mange bliver ramt af forårstræthed, og hvis du er en af dem, skal du glemme alt om at fylde dig selv med stærk kaffe eller tage ginseng-piller. Hvis du vil tænde op under kedlerne på en naturlig måde, skal du nemlig forsyne kroppen med det, den bruger til at lave sin egen energi.

 

Du behøver energi til alt
Energiomsætningen finder sted inde i alle cellerne i nogle bittesmå ”kraftværker”, som kaldes for mitokondrierne. Det er her, fedt, protein og kulhydrat bliver omdannet til den energi, som skal bruges til alt lige fra muskelsammentrækninger, åndedræt og tankevirksomhed til cellefornyelse og immunforsvar. For at denne omdannelse skal kunne finde sted, kræver det bestemte mikronæringsstoffer – og det er lige præcis dem, vi skal have fat i. Hvis du har for lidt af disse vigtige stoffer i kroppen, kan din energiomsætning ikke køre optimalt, så det er bare en justering, der skal til.

 

Har du hørt om ”energi-vitaminerne”?
De fleste ved, at vitaminer er sunde, og at vi behøver dem for at holde os raske. De færreste er klar over, at mange vitaminer også er nødvendige for, at cellerne kan danne energi. Det gælder C- og B-vitaminerne, som alle er direkte eller indirekte involveret i energiomsætningen. Det hedder sig, at hvis man spiser en sund og varieret kost, er man dækket ind med hensyn til C-vitamin. Er der nu også korrekt?

 

Anbefalingerne rækker ikke
Næppe, det er faktisk en meget upræcis anbefaling, og spørger man en ekspert på området, vil denne med al sandsynlighed svare, at et optimalt indtag af C-vitamin ligger imellem 500 og 2000 mg. Selv det laveste af disse to tal ligger betragteligt højere end det anbefalede indtag på 80 mg dagligt. Til gengæld er formålet også at sikre, at alt lige fra energiomsætning til immunforsvar er tilgodeset. Med mindre man virkelig ved, hvad man gør, er det svært overhovedet at nå op på 100 mg C-vitamin dagligt ved kostens hjælp alene – så her kommer C-vitamintilskud ind i billedet.

 

C-vitamin mindsker træthed
Adskillige undersøgelser viser en sammenhæng imellem lave C-vitaminniveauer og øget træthed. For eksempel kiggede forskere nærmere på C-vitaminindtaget hos 411 tandlæger og deres ægtefæller i en undersøgelse fra University of Alabama Medical Center. Til det formål anvendte de spørgeskemaer, som ligeledes bedømte deltagerne ud fra en ”trætheds-score”. Forskerne fandt, at de forsøgsdeltagere, hvis indtag af C-vitamin svarede nogenlunde til det anbefalede indtag, havde dobbelt så mange problemer med træthed som de deltagere, hvis indtag af C-vitamin lå omtrent syv gange højere end anbefalingerne.

 

Høje doser uden gener
Der findes mange forskellige C-vitaminpræparater i handelen, og de indeholder typisk 500 mg C-vitamin i hver tablet. Et præparat som Bio-C-Vitamin indeholder hele 750 mg C-vitamin, men til gengæld er det en syreneutral form for C-vitamin, som hedder calcium ascorbat og er skånsom mod maveslimhinden, så man kan sagtens tage den højere dosis uden risiko for gener.

 

Husk også B-vitaminerne
Det kan bestemt også svare sig at inkludere et tilskud af B-vitaminer, hvis du mangler energi. Det fremgår blandt andet af en randomiseret, dobbelt-blind og plaebo-kontrolleret undersøgelse fra 2011, hvor 198 mænd i alderen 30-55 år blev inddelt i grupper, der enten fik tilskud af C-vitamin, et B-kompleks (alle otte B-vitaminer) og mineraler eller identiske snydepiller med virkningsløst stof (placebo). Deltagerne blev vurderet efter 14 og 28 dage, og her fandt forskerne, at de mænd, som fik det aktive tilskud, var mere udholdende både fysisk og mentalt samt havde bedre koncentrationsevne og årvågenhed end de mænd, som fik snydepiller.

 

Samlet i en tablet
Eftersom alle B-vitaminerne (der er otte i alt) har forskellige roller i energistofskiftet, er det vigtigt at få hele spektret fra sin kost. Det kan for enkelte af B-vitaminerne være en udfordring. For eksempel findes B12-vitamin udelukkende i animalske fødevarer, så hardcore-vegetarer samt veganere er nødt til at tage et tilskud af vitaminet. En god måde at sikre en jævn og tilpas høj tilførsel af alle B-vitaminerne er at supplere en ellers sund og varieret kost med et præparat som Bio-B-Komplex, hvor alle B-vitaminerne er samlet i en lille tablet. 

 

Coenzym Q10 – cellernes brændstof
Når det drejer sig om cellernes energiproduktion, er det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 ikke til at komme udenom. Stoffet, som kroppen i øvrigt selv danner – dog i begrænsede mængder – og som også findes i bestemte fødevarer, spiller en central rolle i cellers energiomsætning. Inde i mitokondrierne er coenzym Q10 med til at omdanne fedt, kulhydrat og protein til et molekyle, som hedder ATP (adenosintrifosfat). ATP er faktisk energi lagret kemisk, som cellen kan anvende efter behov.

 

Reparerer defekte mitokondrier
Det er først indenfor nyere tid, at videnskaben rigtig har fået øjnene op for mulighederne med coenzym Q10. Stoffet blev opdaget i 1957, og forskerne vidste allerede dengang, at det havde en central rolle i cellernes energistofskifte og især var vigtigt for hjertemusklen, som kræver enorme mængder energi. Nu er man imidlertid begyndt at se på stoffets betydning for nogle af talrige sygdomme, som skyldes fejl i mitokondrierne (også kaldet for mitokondriel dysfunktion), og det ser ud til, at man med tilskud af coenzym Q10 kan udbedre nogle af problemerne. Det er med andre ord muligt at reparere defekte mitokondrier med coenzym Q10, og det giver uanede muligheder for fremtidens behandling af mitokondrie-sygdomme.

 

Få styr på blodsukkeret med chrom
Er der noget, der virkelig kan dræne kroppen for energi, er det ustabilt blodsukker. Mange lider af dette problem, som typisk viser sig ved en til tider uhæmmet trang til søde sager. Den trang opstår, når blodsukkeret er helt i bund. Man føler sig træt og dvask, og det eneste, der synes at virke, er nogle hurtige kulhydrater som slik, kage eller noget andet sukkerholdigt, der giver lynhurtig energi. En meget bedre strategi er at få styr på blodsukkeret, og her kommer chrom ind i billedet. Der er faktisk lavet forskning med præparatet Bio-Chrom, hvor tjekkiske forskere gav 400 mikrogram dagligt til en gruppe personer med type 2 diabetes, som netop er kendetegnet ved manglende kontrol med blodsukkeret. Hos dem, der fik præparatet, blev der observeret en klar forbedring i diabetes-symptomerne, og de kunne ligeledes skære ned på deres forbrug af blodsukkerregulerende medicin.

 

Hjælper cellerne med at lave energi
Chrom har, udover en blodsukkerstabiliserende virkning, en rolle i cellernes energiomsætning, da det hjælper cellerne med at omdanne makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat og protein) til energi. Bio-Chrom har den fordel, at præparatet indeholder en meget letoptagelig organisk chromgær, der hedder ChromoPrecise, som kroppen har let ved at absorbere og udnytte. Det er den eneste organiske chromgær i EU og bliver ofte anvendt til videnskabelige formål på grund af den dokumenterede optagelighed.

 

Den eneste holdbare løsning
Som det fremgår, er energi et resultat af mange faktorer. Derfor er det ikke en holdbar løsning bare at fylde sig med stærk kaffe og stimulanser, da det ikke går ind og regulerer det underliggende problem. Hvis du virkelig vil have din energiomsætning til at gå i vejret, kræver det, at du tilfører kroppen de stoffer, den behøver til formålet, og her er der altså hjælp at hende i særlige vitaminer og mineraler.

 

Tænk også over alle de fordele, du opnår ved at anvende vitaminer og mineraler – og ikke stimulanser:

  • Kroppen behøver dem til mange andre formål end at lave energi

  • Nogle af de nævnte stoffer er effektive antioxidanter, som beskytter dine celler og væv

  • De understøtter et godt immunforsvar

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: