Foråret er kommet, og det er tid til at gøre status over kroppens tilstand efter dvaletiden. Nogle vil måske tabe sig eller blot omstrukturere depoterne lidt. Hvis man ønsker et godt resultat, må man uanset hvad se på to af de helt store belastningskilder i dag, nemlig stress og dårlig kost med alt for få fibre, alt for meget dårligt mættet fedt og for mange raffinerede kulhydrater.
Af Thomas Kjærsgaard,
Stress, dårlig kost og for lidt motion og selvfølgelig rygning er vejen til et dårligt helbred. Disse faktorer er også årsagen til, at flere får konstateret et forhøjet kolesteroltal. Jeg har mange i klinikken, der spørger, om man kan gøre noget andet end at bruge recepten på statiner eller supplere med noget naturligt.
Så hvad kan man gøre ved kolesteroltallet, og er det i det hele taget så farligt?
Et forhøjet kolesterol er isoleret set ikke farligt, men det udgør en risikofaktor for at kunne udvikle hjerte-kar-sygdomme. Et for højt LDL-tal er ofte udtryk for en livsstil, der slider på kroppen og skaber inflammationer.
Kolesterol er et fast fedtstof, som primært produceres af leveren.
Vi har brug for ca. 1,3 gram kolesterol hver dag til at danne D-vitamin, nye celler, hormoner og sørge for vores energiomsætning. Desuden har hjerne, led og muskler brug for fedt for at kunne fungere – det må bare ikke blive for meget. Vi producerer ca. et gram selv om dagen, primært i leveren, og får de sidste 0,3 gram fra kosten. Så at spise sig til et lavere kolesteroltal er ofte svært, da leveren bare producerer mere, hvis der mangler noget fra kosten.
Der er en god portion begrebsforvirring, når vi snakker kolesterol. Der er ”herlig” og ”led” kolesterol, men hvad er hvad? Det, der er forskellen på HDL- og LDL-kolesterol er slet ikke selve kolesterolet, for det er nemlig nøjagtigt det samme. Forskellen består i transportproteinet, der fragter kolesterolet rundt i kroppen. Man kan jo ikke blande fedt og vand, så for at transportere kolesterolet gennem blodet til de celler, der skal bruge det, må man have et såkaldt lipoprotein. Det har en vandholdig overside, så det kan sejle gennem blodbanerne, samt en fedtholdig inderside, der holder på kolesterolet.
HDL er et mindre protein, der har evnen til at fange brugte LDL’er og komme tilbage til leveren og genanvende kolesterolet. LDL er et større protein, der indeholder mere kolesterol. Dets funktion er at sejle ud til modtagercellen og aflevere fedtet. Det har bare ikke evnen til at finde tilbage til leveren. Så det LDL, der ikke bliver fragtet tilbage af HDL, bliver liggende tilbage i bindevæv og blodbaner. Her bliver det spist af vores immunforsvars ”skraldemænd”, de såkaldte makrofager, der spiser og nedbryder alt, der ikke skal være der. Hvis en makrofag spiser for mange LDL’er, får den for meget fedt i sig, svulmer op og bliver til en såkaldt skumcelle. De er nogle fedtede størrelser, der klæber sig fast på væggen af blodkarrene. Når der er en dynge skumceller i blodkarret, pakker kroppen dem ind i plak, der nu udgør den ægte trussel. Nemlig at de gør diameteren mindre i blodkarret og dermed øger risikoen for blodpropper.
Så det er slet ikke kolesterolet, der er farligt, men ”spiste” LDL-proteiner, der danner fedtede døde immunforsvarsceller, som klæber sig fast i blodbanerne.
Er der nok af dem, bliver blodkarrenes diameter mindre, og derved øges risikoen for blodpropper.
Det tredje tal i det totale kolesteroltal er triglycerider. Det er det fedt, der er i blodet fra den kost, vi har spist. For mange kalorier, for meget alkohol og sukker danner meget triglycerid, der lagres i kroppens fedtceller, så de bliver både større og flere.
Forhøjet kolesterol kan nedsættes med naturlige midler.
Det er dokumenteret, at plantesteroler (plantefedtsyrer) har en gavnlig effekt på det ”lede” LDL-kolesterol i blodet. Plantesteroler virker ved at binde sig til LDL’et i tarmen. Dermed forhindres en del af LDL-kolesterolet i at trænge ud i blodet, som det ellers ville gøre. Derfor er det faktisk tilladt at anprise plantesteroler, at de reducerer kolesteroltallet.
Det skal understreges, at kroppen ikke kan undvære LDL-kolesterol, men for nogle skal det blot begrænses.
Et rent tilskud med plantesteroler er Zerochol. Kliniske undersøgelser viser, at to Zerochol-tabletter om dagen kan sænke dit kolesteroltal op til 22 pct. efter tre måneder og virker faktisk rigtigt godt sammen med statiner. Hvis man kombinerer Zerochol med en kostomlægning, flere fibre og mere motion, kan reduktionen blive op til over 30 pct. af LDL. Zerochol indeholder steroler fra soja-, solsikke-, fyrretræs- majs- og rapsolie – vel at mærke olier, der er naturlige og ikke genmodificerede. De er heller ikke gærede som dem, man anvender i mange madprodukter, da det reducerer effekten betydeligt. Dosis er to tabletter om dagen taget til hovedmåltidet.
Zerochol kan altså skubbe processen med at sænke LDL i blodet godt i gang. Kombineret med en sundere livsstil – hvor man spiser bedre og mere fiberrigt, stresser mindre, dyrker mere motion og skærer ned på tobak og alkohol – vil mange opnå den effekt, at kolesterolet reduceres, så en evt. statinbehandling også kan reduceres. Selvfølgelig i tæt samarbejde med lægen. Har man diabetes, er det også vigtigt at holde den under kontrol. Her kan magnesium hjælpe.
Man kan have et arveligt betinget forhøjet kolesteroltal. Det betyder, at personer med normal vægt, som ikke ryger, stresser for meget eller drikker for meget alkohol, alligevel kan have høje kolesteroltal
Homøopatisk bruger jeg også Barijodeel-tabletter, der virker mod åreforkalkning pga. føromtalte skumceller. Da inflammation også er et udpræget problem, bør man sørge for en reduktion af inflammation. Her er Traumeel-dråber eller -tabletter helt unikt virkende. Derudover bør man reducere det proinflammatoriske C-reaktive protein (CRP) ved at mindske indtaget af mættet animalsk fedt, forarbejdet kød og transfedtsyrer.
Med disse ord ønskes i alle et dejligt sundt forår uden for meget kolesterol, kaos i verden …
