”Det er er en svær tid, som vi lever i”, fristes man næsten til at synge i disse tider.
Fokus i den aktuelle sundhedsdebat ligger nærmest udelukkende på en kommende vaccine og nærmest ikke på at opretholde et velfungerende immunforsvar. Jeg er meget vel klar over, at den korrekte vaccine er det eneste, der giver næsten 100 pct. immunitet, ud over selvfølgelig at have haft sygdommen og dermed naturligt at have dannet antistoffer. Dog vil det altid være sådan, at et godt immunforsvar er ligesom en voldgrav og ringmur omkring et slot. Det udgør første forsvar mod, hvad der end kommer af fremmede organismer mod os. Det være sig bakterier, vira, allergener, svamp etc.
Af Thomas Kjærsgaard
Jeg ser for tiden tit en bestemt type klienter. Det er mennesker, der ønsker at bevare et godt immunforsvar, men frygt, hjertebanken, svedeture og tankemylder over tidens restriktioner, både privat, socialt og arbejdsmæssigt gør, at de skranter. Bekymringer er nemlig medvirkende til at øge tilfælde af simple infektioner, fordøjelsesproblemer, dårlig søvn/træthed og nedtrykthed. Faktisk er salget af naturlige ”anti-stressmidler” steget betragteligt siden marts ifølge flere butikker, jeg taler med. Det kan være alt fra tilskud med perikon og baldrian til homøopatiske lægemidler som Nervoheel og Neurexan.
Til at skabe balance i kroppen producerer vi forskellige hormoner. Ordet ”hormon” er græsk og betyder ”at sætte i gang”. Vi skal faktisk sættes i gang 24/7 for at fungere optimalt. Men det er ikke samtlige processer og hormoner, der skal kickstartes hele tiden.
Vi har to hormoner, der er tæt forbundet til stresssituationer. Det er kamp-/flugthormonet adrenalin og langtidsstresshormonet kortisol. Begge bliver produceret af binyrernes henholdsvis marv og bark og på initiativ af hjernens hypofyse og hypotalamus, der styrer mange af de funktioner, som kører uafhængigt af vores vilje.
Og det er netop denne selvstændigt kørende del af vores hjerne og nervesystem, der giver besked til binyrerne om, at de skal producere flere stresshormoner, fordi den opfatter, at der er overhængende farer, men også når der er frustrationer, træthed og angst.
Stresshormoner påvirker nærmest hele kroppen. Dvs. kredsløb, hjerte, nyrer, lunger, lever, muskler og ikke mindst immunforsvaret. For store mængder af stresshormoner kan give psykiske sygdomme, øget infektionstilbøjelighed, autoimmune sygdomme, dårligt kredsløb, hjertesygdomme, nedbrydning af hjernen og nogle former for kræft.
Mange kender også til, at fx herpessår, mavekatar, manglende koncentration og psoriasis blusser op i stressede perioder.
Det er således et kæmpe dilemma, at stress over vores situation og fremtid gør, at vores immunforsvar forringes. Specielt nu, hvor vi har allermest brug for det op til den kolde tid.
Man kan sige, at frygten for en angribende sygdom gør, at vores ”voldgrav” og ”ringmur” forfalder og derved giver fri adgang til ”slottet” – vores krop.
Stresshormoner har nemlig stor indflydelse på immun- og inflammationsprocesser. For meget kortisol hæmmer specielt udviklingen af den del af immunforsvaret, der kaldes lymfocytter.
Kort fortalt har vi to typer lymfocytter. B-lymfocytter, der danner antistoffer (immun-globuliner) mod bakterier og vira, samt T-lymfocytter, der bl.a. sørger for at holde hele immunforsvaret aktivt ved at udskille immun-stimulerende stoffer (inter-leukiner), indtil angrebet/infektionen er helt overstået. Stress fremmer yderligere flere proinflammatoriske proteiner, der i forhøjede mængder bl.a. belaster immunforsvaret, giver kronisk inflammation og mange autoimmune sygdomme.
Stresshormoner har også stor indflydelse på omsætningen af næringsstoffer og kan ad den vej påvirke vores energiopfattelse, stofskifte, blodsukker. Så i stedet for at kosten giver os energi og byggesten til kroppen, bliver det til for stor fedtoptagelse, træthed, alment ubehag og degeneration.
Så for tiden opfordrer jeg mine klienter til at tænke på positiv stresshåndtering. Det kunne være værktøjer som guidet visualisering, selvhypnose, motion, sundere og mere varieret diæt, yoga, åndedrætsøvelser og meditation. Specielt motion er godt for immunforsvaret, idet man efter en fysisk anstrengelse producerer flere ”natural killers”, immunceller, der især slår vira og cancerceller ihjel ved nærmest at sprænge dem i stykker.
Rent homøopatisk vil jeg give dem, der plages af tankemylder, produktet Neurexan. Helt nye studier viser, at dette produkt faktisk kan strukturere den del af hjernen, der hedder amygdala. Amygdala eller mandelkernen håndterer bl.a. angst og forsvar. Ved at stimulere eller berolige amygdala med Neurexan kan man måle reduktion i kortisolniveauet i både spyt og blod. Dvs. mindre negativ stresspåvirkning, tankemylder og frygt, og det er derfor, at Neurexan på ottende år er Tysklands mest solgte middel mod nervøse søvnforstyrrelser.
Et andet godt produkt er Nervoheel. Det er mere til de kropslige stresssymptomer som uro, svedeture, hjertebanken, dårlig mave, hovedpine, angst og frygt. Nervoheel er ligeledes klinisk dokumenteret og anvendes også til udtrapning af psykofarmaka. Tit kombinerer jeg begge ved udpræget stress og udbrændthed.
Til almindelig opbygning af immunforsvaret er der Engystol, som kan anvendes af børn, voksne og gravide både til forebyggelse og akutte virale infektioner som influenza, herpes simplex etc. Studier påpeger desuden, at Engystol øger dannelsen af fagocytter (vigtige ædeceller) samt interferon mod vira og hæmmer angribende mikroorganismer. Det giver også en kortere sygdomsperiode og -intensitet.
Da mange inhalerede vira først etablerer sig i næseslimhinden, er det vigtigt at øge immunforsvaret dér. Til det anvender jeg Euphorbium comp Næsespray. Næsesprayen har dokumenteret virkning på ubehag ved virale infektioner som trykkende smerter i bihuler og hovedpine, hindring af åndedrættet gennem næsen samt slimdannelse i svælget. Det er en af de få næsesprays, man må anvende over længere tid, og der er dokumentation på genopbygning af næseslimhinden, fx efter overdreven brug af andre udtørrende sprays.
Så konklusionen på dette hjørne må være: ”Det nytter at bygge immunforsvaret op, men lad være med at brække det ned igen med stress og frygt” og HUSK! Det er vigtigt, at dit indhold har liv!
