Længe har man troet, at det enkelte menneskes skæbne kunne aflæses i den unikke genetiske kode, DNA. Men den nyeste forskning inden for epigenetik viser, at miljøet omkring vores DNA kan ændre sig og føre til forandringer i kroppen, som kan have betydning for vores helbred.
Af Gunhild Reumert, cand.scient. biokemi, akupunktør og yogainstruktør
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017
Epigenetik er et af de mest populære områder inden for biologisk forskning. Forskningen byder på nye måder til at forstå, hvordan kroppens celler specialiserer sig, og hvorfor nogle sygdomme opstår. Gennem studier i celler, dyr og mennesker er det efterhånden slået fast, at vores levevis kan influere kroppens epigenetik i løbet af voksenlivet.
Et indblik i cellernes univers
For at forstå epigenetik er det nødvendigt med et indblik i cellernes univers. Cellens DNA indeholder informationen til, hvilke proteiner der kan dannes i cellen. Det foregår således, at DNA oversættes til RNA, som derefter oversættes til proteiner. Det er netop disse proteiner, som danner cellens skelet og udfører de fleste af cellens og kroppens funktioner ved blandt andet at fungere som enzymer, hormoner eller antistoffer.
Epigenetiske ”mærker” ændrer miljøet i cellen
Epigenetik beskriver miljøet omkring DNA’et i cellerne. INDE i cellernes kerne ligger vores DNA omhyggeligt viklet op omkring nogle store molekyler kaldet histoner. Forskere har fundet ud af, at DNA’et og histonerne er mærket med små kemiske grupper. De kemiske grupper kaldes epigenetiske ”mærker” og danner et epigenetisk mønster i cellen, som påvirker, hvor tæt DNA’et er viklet rundt om histonerne. Dette afgør i høj grad, om det enkelte gen i cellen bliver tændt eller slukket. De epigenetiske mærker spiller en specielt stor rolle i løbet af udviklingen fra befrugtningen til menneske, hvor specifikke geners tænd-/slukmekanisme er livsvigtig.
Din livsstil ændrer din epigenetik
Det epigenetiske mønster i cellerne kan ændre sig gennem livet som følge af sygdom eller livsstil. Der forskes derfor intenst i at finde ud af, præcis hvordan livsstil indvirker på kroppens epigenetik. Negative påvirkninger af kroppen som miljøgifte, rygning og stress kan føre til uheldige forandringer i cellernes epigenetik. Kost og motion har ligeledes vist sig at kunne ændre det epigenetiske mønster og på sigt medføre, at bestemte gener tændes eller slukkes.
Broccoli og grøn te har forebyggende egenskaber
Der findes en stor gruppe af såkaldte phytostoffer i fødevarer, som har positive indvirkninger på kroppen ved for eksempel at styrke immunforsvaret eller virke mod inflammation. De fleste studier af phytostoffer og epigenetik er udført i celler og har vist, at mange af de allerede kendte stoffer kan ændre cellernes epigenetik. Isothiocyanater, som findes i blandt andet broccoli og rosenkål samt epigallocatechin-3-gallate (EGCG), der findes i grøn te, har potentialet til at aktivere antikræftgener i cellerne via en epigenetisk mekanisme.
Motion påvirker dine cellers epigenetik
Mange studier peger på motion som en livsstilsfaktor, der kan påvirke miljøet omkring vores DNA i en positiv retning. I et dansk forskningsprojekt har man undersøgt overvægtige mænd, som deltog i et intensivt træningsforløb. Mændenes epigenetik ændrede sig positivt på blot seks uger med motion. Ændringerne skete interessant nok primært i forhold til gener, der styrer vores appetitregulering. Forskningen viste også, at nogle af de epigenetiske ændringer er så dynamiske, at de hurtigt forsvinder, hvis livsstilsændringen ophører. Et andet studie fra Karolinska Instituttet i Stockholm på normalvægtige mennesker har vist, at selv moderat motion fire gange om ugen gav positive epigenetiske ændringer i deltagernes muskelceller.
Din livsstil kan påvirke de næste generationer
Meget af forskningen i livsstil og epigenetik er så ny, at det endnu er vanskeligt præcist at vurdere langtidseffekten af en sund livsstil. At undersøge epigenetiske forandringer i mennesker, er utroligt komplekst, da mange ydre påvirk-ninger kan ændre miljøet omkring DNA’et. Man har desuden fundet ud af, at nogle epigenetiske mønstre kan bringes i arv i flere generationer. Dette antyder, at miljø- og livsstilsfaktorer i voksenlivet kan påvirke vores fremtidige børn, og at vores epigenetik måske er påvirket af, hvordan vores bedsteforældre levede deres liv.
Om Gunhild Reumert
Gunhild Reumert er cand.scient. biokemi fra Københavns Universitet med speciale i cellebiologi, epigenetik og cancer. Hun er uddannet akupunktør og har klinik i hjertet af Vesterbro i København, hvor hun tilbyder akupunkturbehandlinger, der kan afhjælpe smerter, fordøjelsesproblemer, stress, søvnløshed og meget andet. Hun er desuden uddannet yogainstruktør og giver individuelle yogasessions i sin klinik. Derudover afholder Gunhild foredrag og workshops om sund livsstil i hele landet. Læs mere om Gunhild Reumert på hjemmesiden http://gunhildreumert.dk/
