Af Bjørn Falck Madsen.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – sensommer 2012
Så let løste finnerne deres selenkrise
Tidligere var indholdet af selen i den finske landbrugsjord lavere end noget andet sted i verden, men det løste finnerne i en håndevending. I 1985 blev det ved lov besluttet, at al kunstgødning, der blev anvendt på finske marker, skulle beriges med selen. Inden for få år bevægede den finske befolknings selenstatus sig fra at være ligefrem katastrofalt dårlig til at være blandt de bedste i verden. Man kunne også se på statistikken, at antallet af hjertekar-relaterede dødsfald i Finland faldt. Dette havde med usvigelig sikkerhed relation til det øgede selenindtag.
Kilde: Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80. Biofactors. 2011 Sep;37(5):374-80. doi: 10.1002/ biof.164
En effektiv duo
Det er tilsyneladende ikke kun hjertet, som har nytte af, at man spiser mere selen og coenzym Q10. Kombinationen af disse to næringsstoffer har vist sig at gavne mænd med nedsat frugtbarhed. I 1998 offentliggjorde den skotske forsker Alan MacPherson en undersøgelse, som viste, at selentilskud kunne øge infertile mænds chancer for at blive fædre. De sædceller, mændene producerede efter at have taget selen i en periode, havde forbedret svømmeevne (motilitet). I 2011 offentliggjorde to italienske forskere (Mancini og Balercia) forskningsresultater, som viste en tilsvarende virkning af coenzym Q10. Ud over at stoffet gav bedre sædcellemotilitet, observerede forskerne, at coenzym Q10 beskyttede mod oxidationsskader, som normalt kan forårsage misdannede sædceller. Disse misdannelser kan forringe sædcellers funktion.
Europæere snydes for selen i kosten
Tidligere på året offentliggjorde den anerkendte britiske forsker, professor Margaret P. Rayman fra University of Surrey i Guildford, en rapport i det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet. Rapporten, som hedder ”Selenium and Human Health”, fremhæver blandt andet det interes-sante forhold, at i lav selenområder som Europa synes der at være klare fordele forbundet med et øget selenindtag. Til understøttelse af selens hjertebeskyttende virkning peger rapporten blandt andet på stoffets regulerende effekt på visse selenoproteiner, som forebygger oxidation (iltning) af lipider, forebygger sammenklumpning af blodplader og mindsker inflammation. Ifølge Rayman’s rapport er europæernes gennem-snitlige indtag af selen rundt regnet 40 mikrogram/dag, hvilket ligger betydeligt lavere end de 50-60 mikrogram/dag, som er den gennem-snitlige anbefaling for daglig indtag af stoffet. I Storbritannien alene er det gennemsnitlige selenindtag blevet reduceret med omtrent 50%* i perioden 1974-1995. En del af denne reduktion kan forklares ud fra den mindskede import af selenholdig hvede fra Nordamerika, hvor selenindholdet i landbrugsjorden er betydeligt højere.
Kilde:Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68
