Elsk dine bryster !

 

 

En kvindes forhold til sine bryster kan fortælle meget om hendes forhold til hendes krop: Har hun et glad, afslappet forhold til dem, eller er hun kritisk eller bekymret?

 

Af Kathrine Flindt
Artiklen blev bragt i februar 2017 udgaven af magasinet sund-forskning

 

Som læge tager jeg det som et godt tegn, hvis hun åbent fortæller, hvordan hun i løbet af måneden mærker, at brysterne ændrer sig:

Under menstruationen kan de være følsomme. Omkring ægløsningen kan de være mere faste, og op til den næste menstruation kan de måske blive mere spændte og ømme. Hvis de er ømme og knudrede, kan det genere, så hun knap kan sove.

Brysterne fortæller meget om balancen i kroppen, og det kan som kvinde være en god ide at lære dem godt at kende. Det er naturligt, at de ændrer sig i løbet af menstruationscyklus, og det er en god ide som kvinde at kende disse ændringer, da de fortæller meget om, hvad der sker i kroppen. Samtidig er kvinders bryster dog forskellige, og to veninder kan have vidt forskellige oplevelser af, hvordan deres bryster ændrer sig i løbet af måneden.

 

Tag ømheden alvorligt !

Ved de fleste konsultationer med kvinder vil jeg spørge til deres bryster. Et emne, der de fleste andre steder ville være tabu, er i konsultationen hos lægen en vigtig kilde til information: Jeg kan som læge komme på sporet af dårlig afgiftning, hvis brysterne generer for meget.

Hvis brysterne er meget ømme op til menstruation, kan det være tegn på ”østrogendominans”. Dvs. at det kraftigt virkende kvindelige kønshormon østrogen har for kraftig virkning på cellerne i brystet. Det betyder ikke nødvendigvis, at kvinden danner for meget østrogen – men det kan være tegn på, at hun er stresset og danner for lidt af det beskyttende kvindelige kønshormon progesteron, eller at hendes lever og tarm ikke fungerer optimalt.

 

Ud med skidtet !

”Østrogendominans” kan optræde, hvis kvinden tager p-piller, og hendes lever har svært ved at nedbryde det kunstige østrogen i pillerne. Eller hvis hendes lever er overbelastet, og hun har svært ved at nedbryde sin egen østrogen.

Man kan så forsøge at støtte leveren med en kost med mere grønt, gerne kornblomstrede grøntsager som fx broccoli og evt. et tilskud af marietidsel og mælkebøtterod.

”Østrogendominans” kan også optræde, hvis kvindens krop er stresset, hvis hun spiser forkert, og hvis hendes tarm ikke fungerer optimalt.

Aftenarbejde kan stresse. Det forkerte arbejde kan stresse. Manglende søvn kan stresse. Manglende motion kan stresse. For meget motion kan stresse.

I samtalen ved konsultationen vil det tit vise sig, at kvinden selv ved, hvor skoen trykker. Hun ved godt, om hun kommer for sent i seng – om der ryger for mange marsbarer ned eller for mange pizzaer. Og tit har hun bare brug for støtte og inspiration til at ændre på det.

 

Den vigtige afføring !

Et andet tabu, jeg som læge spørger til, er afføringen: Fungerer den? En til to gange pr. dag med blød, formet afføring? Er der diarre? Eller går den i stå? Kun to til tre toiletbesøg pr. uge? Hård afføring? Smerter? Hæmorroider?

Den SKAL fungere! Det er kroppens vigtigste måde at komme af med affald, skidt og giftstoffer.

 

Genbrug af giftstoffer !

Leveren gør hver dag et kæmpe arbejde for at afgifte kroppen. Giftstofferne udskilles herefter via nyrerne eller med galden til tarmen. Når galden kommer ud i tarmen, skal der helst være en masse gode plantefibre, som giftstofferne kan sætte sig på og blive båret ud i toilettet SENEST NÆSTE DAG.

Hvis maven går i stå – hvis man ikke kommer på toilettet – bliver afføringen stående i tyktarmen en dag eller to eller tre eller mere. Og det er noget skidt. For så genoptages nogle af affaldsstofferne igen. Nogle af giftstofferne (fx østrogenrester) bliver i tyktarmen optaget igen – ind i blodet og ryger direkte tilbage til leveren, der så kan starte forfra. Entero-hepatisk-recirkulation hedder det på lægesprog …

 

Test dig selv

Er din afføring blød og kommer en til to gange pr. dag? Test din transittid: Spis en dåse majs eller to kogte rødbeder – og hold øje med toilettet de næste gange, du har afføring. Hvis der kommer majs eller rødbeder i toilettet inden for 12 til 24 timer er det fint. Hvis det varer længere tid, har du ”forlænget transittid” – hvilket er tegn på problemer.

 

Glad tarm – glade bryster

Ofte vil alene det at få gang i maven gøre, at ømheden i brysterne forsvinder. Andre gange skal der lidt mere til som mindre stress, bedre søvn, bedre kost og specifikke kosttilskud til leveren.

 

IOM-klinikken – en helhedsorienteret lægeklinik i Lyngby med fokus på sund livsstil

På IOM-klinikken forsøger vi at arbejde helhedsorienteret. Vi bruger ikke meget receptmedicin, men arbejder hellere på at genoprette kroppens funktioner med kost, livsstilsændringer og kosttilskud. Hos os ser vi altid på patientens samlede helbredssituation, før vi lægger en plan for, hvilke ændringer vi vil foreslå.. Se www.iom.dk

 

Konsultation ved sygdom

Hvis man har udviklet en kronisk sygdom – som sukkersyge, gigt, hjerte-kar-sygdom, inflammatorisk tarmsygdom, astma, KOL eller måske kræft – træder vi gerne til med vores viden om kost, krop og genoprettelse af kroppens funktioner. Mange gange kan symptomer bedres, og gener lindres ved livsstilsændringer – og vigtigst – ofte kan sygdom-mens udvikling bremses.

Et forløb hos os kræver, at man selv vil arbejde med – tage ansvar og ofte ændre sin kost og livsstil. Det er ofte relativt simple ting, der kan gøre en stor forskel – og vi kan hjælpe med overblikket.

 

Forebyggende konsultation

Enkelte patienter kommer også hos os i forebyggende øjemed – specielt måske, hvis de ved, at der er sygdom i familien i tidligere generationer, og de ønsker at forebygge. Det er ikke altid, vi har kapacitet til at lave så mange forebyggende konsultationer, men vi synes også, at dette arbejde er vigtigt.

 

Hav tillid til naturens rytmer

De danske mangler:

  • For lidt vand
  • For lidt mørke
  • For lidt lys
  • For lidt stilhed
  • For lidt ro
  • For lidt motion
  • For lidt fibre
  • For få kilder til gode bakterier
  • For få forskellige grøntsager
  • For lidt fisk
  • For lidt variation i kosten
  • Magnesiummangel
  • Selenmangel
  • Jodmangel
  • D-vitaminmangel
  • B-vitaminmangler
  • For lidt latter og for få kærlighedserklæringer

 

De danske forgiftninger:

  •  For meget sukker
  •  For meget smartphone og tv
  •  For meget blåt lys om aftenen og generelt for meget kunstigt lys
  •  For mange toksiske metaller
  •  Raffineret kost
  •  Insulin overproduktion
  •  For meget brok og bekymring og følelse af at være bagefter

 

Hav tillid til din krop, og hav tillid til naturens rytmer