Ordet “ hormon ” kommer fra det græske ord ”hormao” , som betyder “at stimulere ” og “sætte i gang”. Og det er lige det, hormoner gør. Hormoner er kemiske substanser – molekyler – der fungerer som budbringere mellem cellerne i kroppen. De bærer instrukser til cellerne, om hvad de skal. Det kan for eksempel være en besked om, at de skal dele sig eller danne et bestemt protein.
Af Caroline Fibæk, Naturopath IBM og Stine Fürst, speciallæge i gynækologi og obstetrik
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2016
De fleste tænker nok på vores kønshormoner, når de hører ordet ”hormon”, men kønshormonerne er kun en lille del af det væld af hormoner, som findes i kroppen. Hvert enkelt hormon har et job i kroppen, og hvert hormon passer til en unik receptor på overfladen af cellerne. Fuldstændig som en nøgle i låsen på en dør.
Man skal bruge en bestemt nøgle for at kunne åbne døren, og hormonerne er disse nøgler. Når først et hormon har sat sig på sin receptor, ”åbnes” cellen, og hormonet kan aflevere sin besked. Hvis ”låsen” er ødelagt som ved fx insulin-resistens, kan døren ikke åbnes, og niveauet af det pågældende hormon vil stige i kroppen, men uden at der sker en reaktion inde i cellen.
Frigivelse af hormoner
Hormoner dannes primært i det, man kalder de endokrine kirtler, hvoraf de vigtigste i denne sammenhæng er skjoldbruskkirtlen, binyrerne, æggestokkene, bugspytkirtlen, hypofysen og hypothalamus. Alle disse kirtler kontrollerer vigtige fysiologiske funktioner i kroppen som for eksempel knogledannelse, immunsystemet og biologiske transformationer som overgangen fra det fertile liv til menopause.
Kirtlerne kontrollerer kroppens funktioner ved at frigive hormoner, som rejser via blodbanen i et stort kommunikativt netværk, hvor dele af hjernen fungerer som den øvre detektor. Det er hjernen, der har den øverste kontrolfunktion. Det er den, der bestemmer, hvilke hormoner der skal frigives – og hvornår.
Når hjernen fornemmer, at kroppen ligger lavt på et bestemt hormon, sender den besked til kirtlen om at producere det pågældende hormon, indtil den del af hjernen, som vi kalder hypothalamus, forstår, at niveauet er fint og signalerer til kirtlen, at den skal stoppe produktionen, indtil niveauet igen er lavt. Feedback-mekanismer mellem hjerne og hormoner er dermed regulerende for vores krops balance. Og derfor påvirker hormoner hundredvis af biologiske processer i kroppen.
Kønshormonerne
Østrogen, testosteron, og progesteron kaldes for kønshormonerne, og de kontrollerer blandt andet hår- og muskel-vækst, menstruationen og fertiliteten. Insulin, TSH, kortisol, DHEA og melatonin influerer på fysiologiske processer som forbrænding, humørsvingninger og evnen til at håndtere stress. Fedtceller er de største endokrine kirtler i kroppen. Fedt udskiller blandt andet hormoner som leptin, der regulerer appetitten, og adiponectin, der regulerer, hvordan du forbrænder fedt.
Selv mindre ubalancer i kroppen kan mærkes. Måske ikke som en decideret sygdom, men som energimangel, søvnbesvær, menstruationssmerter, vægtproblemer, fertilitetsproblemer, humørsvingninger, depression, uren hud, smerter i kroppen, nedsat immunforsvar og andre mere eller mindre omfattende gener og sygdomme.
Primære årsager til hormonelle ubalancer
Din hjerne er hormonsystemets kontrolcenter – og hjernen regulerer hele tiden strømmen af hormoner via feedback-systemer. Hormonerne påvirker også hinanden indbyrdes. Enzymer i vævet kan endda omdanne et hormon til et helt andet. På den måde kan vi for eksempel omdanne testosteron til østrogen.
Dine celler bader konstant i et hav af informationer fra hormoner og neurotransmittere. Ingredienserne i denne “suppe” omkring vores celler ændres konstant. Specielt hos kvinder, hvor hormonniveauerne varierer, alt efter hvor vi er i cyklus, hvor langt vi er i livet, om vi er gravide eller ammer. Fra minut til minut ændres miljøet omkring vores celler, alt efter om vi har travlt, skal sove, eller om vi befinder os i dagslys eller mørke.
Det er en ret fantastisk informationsvej. Dine hormoner sørger for at kommunikere oplysninger fra ændringer i miljøet omkring dig ind til dine celler, så din krop kan reagere, som den skal.
Når dine hormonniveauer er i balance – hverken for høje eller for lave – så har du det fantastisk. Du har god energi, du sover godt, din hud stråler, og du holder let din optimale vægt. Din cyklus er regelmæssig, og du har minimale smerter under menstruation. Dit humør påvirkes kun i ringe grad op til menstruationen. Din krop er i balance.
Opstår der til gengæld en ubalance, kommer den sjældent alene. Der er mange hormoner, der påvirker hinanden indbyrdes, og som via enzymatiske processer kan omdannes til nye hormoner.
