Er du en hyppig læser af sund-forskning eller i det mindste fik læst det 16 sider lange indlæg om vores nervesystem i tarmen i april nummeret, kommer der her lidt ekstra hjælp til det enteriske nervesystem og dermed til vores hjerne, en hjælp fra nogle ganske bestemte mælkesyrebakterier.
Af Marianne Palm
Vi ved i dag, at vores nervesystem i tarmene og i tarmvæggene uophørligt er i kontakt med vores hjerne gennem bl.a. nervus vagus, den store vandrende hjerne, der sammen med det lokale nervesystem i fordøjelsen sørger for, at hjernen bliver fodret med de rette signalstoffer. Hvor man før i tiden har tænkt hjernen og dens udløbende nerver for et rimeligt lukket system med en blodhjernebarriere, der holder stærkt øje med, at kun meget få stoffer trænger ind i den vigtige fedtmasse midt i kraniet, ved man nu, at alverdens kemiske stoffer kan ændres til elektriske signaler og dermed på gunstig vis – eller ugunstig – påvirke hele vores nervesystem.
Vores mad, de urter og planter og fedtsyrer, vi spiser og selvfølgelig også, hvordan vores mikroflora har det i tarmen, er essentielt at tale om og forske videre i, når vi gerne vil forsøge at hindre sygdomme som Alzheimer, Parkinson og andre neurologiske problemstillinger. Vi bliver ældre og ældre, og derfor må vi gøre alt for at finde nogle nøgler, der kan låse døren op for de muligheder, der gør, at vi kan forblive sunde og raske på alle niveauer.
At mælkesyrebakterier skulle kunne gøre en forskel, er en forskning, der set i et medicinsk-historisk perspektiv stadig er helt ny, men noget tyder på, at ud over de mange plantestoffer fra vores føde kan også den rette mikroflora med specifikke mælkesyrebakterier sørge for, at der er så meget styr på sunde signalstoffer som muligt. Ved at skabe optimale betingelser for hjernens velbefindende kan det meget vel tænkes, at den dannelse af plak, der ellers kan opstå i hjernen som medårsag til de kroniske sygdomme, kan forhindres, eller at tempoet, hvormed sygdommene udvikles, kan sænkes.
Vi har et utal af forskellige bakterier i vores tarme, der arbejder sammen om at skabe optimal sundhed. Man ved i dag, at jo højere biodiversitet, altså forskelligartethed i bakteriesammensætningen, jo bedre. Men forskerne har også opdaget, at visse mælkesyrebakterier skiller sig ud og har mulighed for at udføre specifikke opgaver. En af grupperne hedder Bacillus subtilis PXN 21. Man har opdaget, at den i naturen og i tarmene har en virkelig god evne til at overleve i tyndtarmen, hvor den hjælper det lokale miljø med at danne de neurotransmittere, der er så vigtige for vores hjerne.
Man har set, hvordan den styrker det lokale immunforsvar og skaber en effektiv tarmslimhinde, så den bliver bedre til at udvælge, hvilke stoffer den vil lade slippe over i blodbanen. Det er fx vigtigt i forhold til mennesker med tendens til intolerancer og allergier.
Man har i studier også set, at den hjælper med at regulere dopamin, et signalstof, der har stor betydning for bl.a. mennesker med Parkinson, da det ofte er de nervebaner, som har med dopamin at gøre, der har de største udfordringer, når sygdommen udvikler sig. Mængden af dopamin skal helst være velreguleret, så både humør og motorik fungerer så optimalt som muligt.
Også hos mennesker med Parkinson kan det være begyndt i tarmen
Man ved, at bl.a. mennesker med Parkinson kan have årelange problemer med dysbioser, før sygdommen bliver diagnosticeret. Undervejs kan der opstå problemer med et protein, kaldet alpha-synuclein, hvor måden proteinet folder sig på, og dermed hober sig op, kan udlede toksiner og være en af årsagerne til, at der opstår problemer med normal signalføring mellem nervecellerne i hjernen.
I et forsøg på Edinburgh Universitet med rundorme, hvor man tilførte denne specifikke mælkesyrestamme, så man, at der ikke kun var en bemærkelsesværdig beskyttende effekt mod opbygningen af alpha-synuclein, men den kunne også fjerne nogle af de allerede opbyggede proteinklumper, som ellers vil skade dopamincellerne, så de går til grunde. I forsøget så man, hvordan ormene fik forbedret deres bevægelsesmønstre, når de fik tilført den patenterede Bacillus subtilis PXN® 21®.
Forskningen er jo kun en enkelt brik i forståelsen og måske behandlingen af neurodegenerative lidelser, men det er en af de brikker, du selv kan flytte på.
I Danmark finder du mælkesyrebakteriestammen i Bio-Kult® Mind fra SK Health. Fra samme firma findes den også i Bio-Kult® (originalen) og i Bio-Kult® Boosted, i lidt mindre mængde.
Sørg selvfølgelig samtidig for, at du gør alt for at opretholde en god tarmfunktion hver dag året rundt, får nok med søvn, sørg for glæde og bevægelse hver dag, og kig også på de tidligere artikler i sund-forskning om nervesystemet. Opsøg eventuelt en ernæringsterapeut eller en biopat/naturopath ibm, der kan guide dig. Læs også de mange gode artikler på www.parkinsonforeningen.dk
Kilde:
Probiotic Bacillus subtilis Protects against α-Synuclein Aggregation in C. elegans46
Goya ME, Xue F, Sampedro-Torres-Quevedo C, et al. Cell Rep 2020;30(2):367-380.e7.
