En kølig aften nær vores danske hovedstad er ca. 600 mennesker samlet for at lytte til en helt særlig amerikaner. Dr. David Perlmutter, en af verdens mest respekterede og førende hjerneforskere, vil fortælle om tarmenes uomtvistelige forbindelse med vores hjernes sundhed. Danske gastrolæger, neurologer, kræftlæger, endokrinologer og psykologer er også stille og roligt begyndt at kigge ud over kanten af deres siloer og erkende, at kroppen fungerer som ét hele – og flere af disse specialister befinder sig da også blandt publikum denne fredag aften i Hvidovre.
Af Pernille Borg
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018
Hippokrates, lægehistoriens fader, havde allerede fat i den holistiske tankegang, da han flere hundrede år før Kristi fødsel ytrede disse ord og lagde grundstenen for lægevidenskaben: ”Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin”. Ordene forsvandt desværre i støvede bøger, men nu får ny forskning og empiri stille og roligt ordene til at vinde indpas i vores bevidsthed igen.
Om eksperten Dr. David Perlmutter
David Perlmutter er neurolog og en internationalt anerkendt leder inden for hjerneforskning. Han er forfatter til en lang række bøger om hjernen, heriblandt bestselleren Grain Brain. David bor i Florida, hvor han til dagligt stadig praktiserer og hjælper mennesker med hjernelidelser lige fra ADHD til autisme og Alzheimers.
Han sidder i bestyrelsen i American College of Nutrition, er en meget brugt forelæser på Harvard og andre store medicinske institutioner i USA. Dr. Perlmutter har modtaget utallige priser, bl.a. Linus Pauling-prisen for hans innovative tilgang til neurologiske lidelser. Han er blevet interviewet i anerkendte og internationale TV-shows som Oprah, Larry King Live, Fox News, CNN, CBS og The Today Show.
En ydmyg hjerneforsker med et vigtigt budskab
sund-forskning har æren af at interviewe denne karismatiske og dybt sympatiske mand, før weekendens videnstunge seminar skydes i gang. Dr. David Perlmutter er en af verdens mest velrenommerede hjerneforskere i dag. Vi taler om glutens effekt på hjernen, om de mange positive oplevelser han har haft med svært syge patienter, der endte som raske velfungerende mennesker, da de ændrede kost og livsstil – og om, hvad det var, der fik ham til at arbejde med og ud fra denne særlige sammenhæng mellem hjerne og tarm.
David fortæller bl.a. om en tankevækkende oplevelse, som de fleste kæledyrsejere kan nikke genkendende til. Da hans hund pludseligt begyndte at tabe sin pels, gik de følgeligt til dyrlægen. Det allerførste, dyrlægen spurgte dem om, var: ”Hvad fodrer I jeres hund med?” Dette, for en dyrlæge, helt naturlige spørgsmål er vitterligt et spørgsmål, som alle læger bør stille deres patienter i dag, afslutter David. På lægestudiet lærer man dog intet om ernæring og om, hvad den kost, vi indtager, kan gøre ved vores krop og helbred. Og det er på trods af omfattende forskning, der påviser, at vores kost, vores miljø og vores livsstilsvalg har helt enorme konsekvenser for vores hjernes sundhed. De fleste neurologiske lidelser kan ikke helbredes med medicin. Fx kan ingen medicin i dag hverken kurere eller i længere tid afhjælpe progressionen af den frygtede lidelse, Alzheimers. Derimod kan den garantere dig en masse bivirkninger.
The time to repair the roof is when the sun is shining
Disse ord kommer fra John F Kennedy og citeres denne kølige fredag aften af Dr. David Perlmutter. David deler derefter gavmildt ud af håndgribelige anbefalinger til kost og livsstilsændringer, der vil forebygge, og i flere tilfælde ligefrem helbrede, neurologiske lidelser. Vi har så mange undskyldninger, når det kommer til forebyggelse og livsstilsændringer, men David trykker på vores ømme punkt og spørger provokerende ud i salen: ”Hvad passer ind i dit travle skema – at motionere en time om dagen eller være død 24 timer i døgnet?”
Men hvad så, hvis taget allerede er ødelagt, tænker du måske nu … Heldigvis er det aldrig for sent at forsøge at reparere og forebygge hjernelidelser eller progressionen af disse.
Motionselskende søheste
Videnskaben har i årtier troet, at mennesket blot havde et medfødt antal hjerneceller at gøre godt med hele livet. Ligesom piger fødes med et vist antal æg i deres ovarier, så blev vi også født med et vist antal hjerneceller til brug på øverste etage. Disse hjerneceller ville så med tiden falme i både kvalitet og kvantitet. Dette var dogmet inden for neurologien i mange år og ikke noget, der kunne betvivles.
Men som med så meget andet, så ændrer forskning løbende vores viden og indsigt. I dag ved vi heldigvis, at denne antagelse ligger meget langt fra virkeligheden. Vi kan nemlig vokse nye hjerneceller hele livet igennem. De opstår endda, mens du sidder og læser denne artikel.
Hjerneceller dannes i hippocampus, hvilket også er et af de steder i hjernen, hvor man først kan se ændringer ved Alzheimers sygdom. Navnet hippocampus kommer sig af ligheden med søheste. Disse to små krogede hjernedele sidder i hver sin side af hjernen og er en del af vores limbiske system, den del af forhjernen, som er involveret i emotioner og korttidshukommelse. Disse små søheste stimuleres til at producere nye hjerneceller af et protein kaldet BDNF (Brain derived neurotrophic factor). BDNF er også en vigtig faktor i cellernes kommunikation. Flere forskningsstudier har påvist, at jo mere BDNF, der kan spores i vores blod, jo mindre er vores risiko for at udvikle demens og Alzheimers, og jo bedre er vores hukommelse.
Vi kan nemlig vokse nye hjerneceller hele livet igennem. De opstår endda, mens du sidder og læser denne artikel.
Kaffe har vist sig at kunne hæve BDNF-niveauerne i blodet. Man mener, det skyldes de aktive plantestoffer, polyfenoler, som findes i rige mængder i b.la. kaffe, te og mørk chokolade.
Et studie, som for nylig blev offentliggjort i ”Journal of Alzheimers Disease”, har fx påvist 50 % reduktion i risikoen for at udvikle Alzheimers ved regelmæssig motion. Motion er et af de mest effektive redskaber, vi har til at øge vores BDNF-niveauer. Andre studier viser også, at har man allerede udviklet Alzheimers, så kan udviklingen af sygdommen stadig nedsættes betydeligt med god moderat motion, fx med daglige gåture i den friske luft.
Det er et fysisk faktum, at hippocampus skrumper med alderen. Men den gode nyhed er, at denne proces kan bremses af motion. Vi kan ligefrem få hippocampus til at vokse!
Kvinder har i dag en 50/50 risiko for at udvikle Alzheimers. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor kvinder rammes oftere end mænd. Er man diabetiker, fordobles denne risiko yderligere, og den samme mekanisme gør sig gældende, hvis man er overvægtig eller har genetiske dispositioner. Men heldigvis kan du ændre dine gener! Den påstand bakkes op af flere og flere studier i dag. Du kan tænde for de gode og slukke for de dårlige, bl.a. via kost, motion og livsstilsændringer. Det er lige meget, om du løber, går, danser, hopper eller cykler, så øges dine BDNF-niveauer. Dvs. du gror nye hjerneceller, hippocampus vokser, og de kognitive centre i hjernen styrkes.
Drik kaffen, men skip romsneglen
Sådan lyder én af de mange anbefalinger fra David Perlmutter. Ifølge David er det ikke kanelet (red: cassia), vi skal frygte mest, når vi sætter tænderne i en romsnegl. Det glutenholdige mel og sukkeret har langt større og voldsommere konsekvenser for vores helbred.
Der er ingen skarpt optegnet vej over sammenhængen mellem gluten og Alzheimers i forskningen i dag. Men der findes utallige studier, der peger umiskendeligt i den retning. Der findes masser af forskning, der blotlægger glutens destruktive virkning på tarmenes beskyttende slimhinder. I nært samarbejde med vores bakterieflora passer slimhinderne i tarmen på vores helbred, men svækket kan de uforvarende medvirke til udviklingen af neurologiske lidelser lige fra en let depression til ADHD, autisme, demens og Alzheimers.
Den store stygge gluten
”Har du ikke cøliaki, så kan du blot fortsætte med at spise gluten”… det er den almindelige besked fra konventionelle medicinere i dag. Men Dr. David Perlmutter har i årevis oplevet tusinder af patienter blive helbredt,blot ved at fjerne gluten fra den daglige kost. Han og mange af hans forskningskolleger er af den overbevisning, at de fleste af os lever med en større eller mindre grad af glutenintolerance. Dvs. at vores organisme reagerer dårligt på gluten, og at de forskellige, store som små gener, vi hver især døjer med til dagligt, kan skyldes denne intolerance. Listen over tegn på glutensensitivitet er alenlang, men blandt de mest almindelige kan nævnes oppustet mave, mavesmerter, lind afføring eller forstoppelse, acne, hovedpiner, kognitive forstyrrelser som humørsvingninger, uro og irritation.
Migræne er ofte et tegn på glutensensitivitet, fortæller David Perlmutter.
David og hans forskning påviser, at du sagtens kan have neurologiske reaktioner på gluten uden at have nogen symptomer fra maven. Disse manglende symptomer fra maven er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er ubalancer i dit mikrobiom.
De fleste af os kender nogen, som lider af en neurologisk lidelse. Måske er det et barn med ADHD, en deprimeret veninde, en elsket bedstemor med demens – eller måske endda ligefrem Alzheimers. Alle disse lidelser udspringer ifølge David Perlmutter i de allerfleste tilfælde fra et mikrobiom i ubalance. En dysbiose, som påvirker vores organismes vitamin- og mineralstatus, vores hormon- og stofskiftebalance, vores immunforsvar.
Har du som så mange andre et barn i en offentlig institution i dag, så ved du også, at de får store mængder af gluten hver uge. Og at du intet kan stille op, medmindre du kan fremvise en lægeerklæring på en fuldblussende cøliaki. Du kan dog hjælpe dit barns helbred med at lide så lidt overlast som muligt, hvis I hjemme undgår gluten, er varsomme med antibiotika og medicinforbrug, serverer varieret og fiberrig mad, vælger økologisk, undgår tilsætningsstoffer og kunstige sødemidler, og evt. supplerer med probiotika, D-vitamin og omega-3-olie.
Gliadin er navnet på det stygge protein i gluten, som kan gøre så megen skade på vores tarmes slimhinder. Proteinet medvirker til inflammation i hjernen og kan skabe leaky brain. Leaky brain er huller i blod-hjerne-barrieren på samme vis, som leaky gut er huller i tarmenes slimhinder. Mælkeproteinet kasein har samme uheldige egenskaber. Både børn og voksne med neurologiske lidelser vil derfor have stor glæde af at udelukke disse to ballademagere fra kosten. Resultaterne af en gluten- og mælkefri kost ses meget hurtigt hos de fleste børn med neurologiske lidelser, særligt hvis der suppleres med god probiotika, vitamin-D og fiskeolie.
Hullerne, der lukker forglemmelsens mørke ind
Når tarmslimhinden er hullet, betyder det, at affaldsstoffer og proteiner fra vores afføring kommer ud i vores blodbaner. Dette får kroppen til at danne naturlige inflammationskemikalier som fx cytokiner for at slå disse fremmedstoffer ned. Inflammation er involveret i en hel palet af sygdomme lige fra gigt til kræft og ikke mindst i neurologiske lidelser. Forskning har fx påvist, at inflammation er involveret ved både autisme og Alzheimers, og vi ved, at inflammation oftest har sin oprindelse i en ubalance i tarmenes mikrobiom.
I vores tyndtarm findes, blandt mange vigtige celler og bakterier, tusinder af bittesmå epithelceller, som dækker den indre overflade af tarmene. På hver epithelcelle sidder yderligere tusinder af små fimrehår kaldet mikrovilli. Disse fimrehår øger overfladearealet i tarmen og hjælper os med at optage næringen fra vores mad. Man har i studier set, at et stort indtag af gluten flader disse fimrehår ud, og dermed mindskes både vores evne til at optage næring, og styrken i slimhinderne svækkes. Alle epithelceller hænger sammen via kontaktpunkter kaldet tight junctions. Det er disse særlige barriereceller, som medvirker til at holde affaldsstoffer inde i tarmen. Men tight junctions kan nedbrydes af b.la. kemikalier, længerevarende stress, luftforurening, antibiotika og et stort glutenindtag, og så er det, at ”leaky gut” opstår. Sikkerheden i tarmbarrieren kompromitteres, og det baner vejen for inflammation, autoimmune sygdomme og neurologiske lidelser.
Kroppens små kraftværker
Hjernen er en stor energisluger. Den bruger mellem 20-25 % af al vores energi. Al den energi sørger vores små mitokondrier for. En enkelt human celle kan indeholde helt op til 1.000 mitokondrier. Mitokondrierne er små energicentre, som findes i alle vores celler med undtagelse af de røde blodceller. De udvikler kemisk energi i form af ATP (adenosintrifosfat). Mitokondrierne har deres eget DNA, og det er den gældende opfattelse i dag, at de oprindeligt stammer fra bakterier.
Disse små energicentre spiller en central rolle i vores hjernes sundhed. Inflammatoriske molekyler, der får adgang til blodbanen fx via huller i tarmen eller huller i blod-hjerne-barrieren, vil angribe vores mitokondrier. Fejlfunktion i mitokondrierne er sat i forbindelse med lidelser som autisme og Alzheimers, men også diabetes.
Denne fejlfunktion kan heldigvis rettes op med livsstilsændringer, der bl.a. omfatter daglig moderat motion samt en kost, hvor størstedelen af energien kommer fra fedt og ikke kulhydrater. Mitokondrierne foretrækker nemlig overraskende nok at få deres næring gennem fedt og deres energi via aerob motion.
Kolesterolet beskytter vores hjerne
Det meget berømte Framingham Heart Study, som oprindeligt var tilrettelagt for at identificere risikofaktorer ved hjerte-kar-sygdomme, endte med også at afsløre risikofaktorer ved andre lidelser, bl.a. hjernesygdomme. Studiet påviste fx, at jo højere kolesterolniveauer, der sås i forsøgspersonernes plasma, des bedre var deres kognitive hjernefunktion. David siger, at det er en stor og meget uheldig misforståelse, at kolesterol er farligt for os. Denne påstand er han langt fra alene om i dag. Mere og mere forskning bakker op om kolesterolets gavnlige effekter på vores helbred. Hans råd er derfor: Fjern sukkeret, skær ned på kulhydraterne, og spis godt med sundt fedt. Så giver du hjernen de bedste vilkår.
Bakterierne og deres epigenetiske dans med vores DNA
Vores mikrobiom er meget dynamisk. Det er i konstant forandring som en reaktion på vores omgivelser. Vores tarmbakterier reagerer fx på den medicin, vi tager, den mad, vi spiser, de tanker, vi gør os, den luft, vi indånder – og endda de mennesker, vi berører.
Når mikrobiomet påvirkes, så påvirkes også vores DNA. Bakterierne kommunikerer nemlig med vores DNA. Det er denne fine kontakt mellem vores bakterier og vores DNA, som afgør vores biologi og i sidste ende vores livslængde. Det betyder også, at vi rent faktisk via motion, tanker og kost kan ændre på vores DNA. Det er ikke låst fast fra fødslen, vi har hele livet muligheden for at påvirke vores gener i den ene eller den anden retning – alt efter de valg, vi træffer.
Husk at fodre dine bakterier
Præbiotika er mad for dine tarmbakterier. Det får dem til at formere sig og blive stærke. Spis gerne de inulinholdige fødevarer som løg, hvidløg, asparges, jordskokker, mælkebøtte og artiskokker og fermenteret mad som fx sauerkraut, kefir, kimchi og kombucha. Præbiotika kan fås som kosttilskuddet ”FOS”.
Hvis man vil støtte sundheden i sine tarme med mælkesyrebakterier, probiotika, så er det altid en god retningslinje at købe produkter med så mange forskellige stammer som muligt og med så mange af dem som muligt. David fremhæver særligt disse grundlæggende stammer, som i utallige forsøg har vist sig effektive ved både dysbioser og hjernelidelser:
Lactobacillus plantarum, lactobacillus acidophilus, Lactobacillus brevis, Bifidobacterium lactis og Bifidobacterium longum. Alle fem kan de styrke tarmslimhinden og reducere tarmens permabilitet ved at reducere inflammationsmolekylet LPS, som kan være farligt, hvis det trænger ind i blodbanen. Bakterierne øger også den tidligere nævnte BDNF-faktor og opretholder generelt en overordnet balance i tarmene.
Det er særligt bakteriestammen lactobacillus plantarum, som har vist positive resultater inden for neurologiske lidelser. Men da 80 % af al forskningsmaterialet i vores mikrobiom er skrevet inden for de sidste syv til otte år, står vi stadig kun ved starten af en kæmpe rejse gennem vores tarme. Sat i perspektiv, så består menneskets mikrobiom af ca. tre millioner gener – hvorimod kroppens humane celler ”kun” består af 23.000 gener.
2 tsk. fækalier indeholder mere informationsmateriale, end der kan ligge på alle verdens computere!
Vi har derfor kun set toppen af isbjerget i dag. Der er så utroligt megen information i vores DNA, i vores milliarder af tarmvenlige bakterier, så der er måske ikke noget underligt i den store indflydelse, disse bakterier har på resten af vores organisme.
I dag forskes der mere og mere i fækal-transplantationer, og David fortæller også om flere mirakuløse helbredelser med denne metode. Svært syge autistiske børn er blevet velfungerende igen efter fækal-transplantationer, endog blot efter probiotiske lavementer. Indtil videre benyttes fækal-transplantationer på danske sygehuse ved svære Clostridium difficile* angreb og endnu ikke på neurologiske lidelser, men det mener David blot er et spørgsmål om tid (*Clostridium difficile er en almindeligt forekommende bakterie i vores tarmflora, men forskellige faktorer kan få den til at vokse uhæmmet og gøre den farlig for vores helbred).
Davids gode råd til en sund og skarp hjerne
- Dyrk dagligt motion*, det øger dine BDNF-niveauer, øger peristaltikken i tarmene, normaliserer blodsukkeret og øger kroppens naturlige afgiftning – alt sammen noget, der styrker vores hippocampus.
- Dyrk motion – det er ikke en fejl, at det nævnes igen.
- Skær ned på de hurtige kulhydrater, hold dig til de komplekse (grove grøntsager og en lille smule frugt, helst bær). Så skåner du blodsukkeret, tarmens slimhinder og dermed også din hjerne.
- Skru op for fedtet. Alle vores celler har brug for fedt for at fungere optimalt. Og det skal være det sunde fedt, dvs. ikke det, som man finder i pomfritter og i stegt bacon. Spis hjernesund olivenolie, kærnet smør og en god jomfru kokosolie hver dag. Undlad helt, eller begræns så vidt muligt, brugen af planteolier som vindrue, majs og solsikke.
- Sørg for at have så mange farver på din tallerken som muligt.
- Spis løs af præbiotika, så dine tarmbakterier får de bedste vilkår.
- Brug probiotika, hver gang du får antibiotika, eller hvis du lider af et skrantende helbred eller er født ved kejsersnit.
* tab ikke helt modet, hvis du af en eller anden årsag ikke kan motionere – måske du lige er blevet opereret eller af andre årsager ikke kan bevæge dig særligt meget. Forskning har nemlig vist, at hvis man dagligt visualiserer motion, altså forestiller sig, at man går en tur, løber eller træner, så ændrer strukturerne sig i hjernen og dermed også den kemi, som fordrer en sund hjerne.
Det er vigtigt, at du laver om på din kost og din brug af kosttilskud i dit eget tempo. Tag dig al den tid, du har brug for til at gøre noget ved dine hjemlige omgivelser, og køb probiotika af høj kvalitet. Men du skal gøre dig klart, at jo hurtigere du sætter anbefalingerne i værk, og jo mere du holder dig til dem, jo før vil du mærke – og sikkert også se – resultater. Det handler ikke bare om at forbedre din indre sundhed. Din teint vil blive smuk. Dit taljemål bliver mindre. Og alle de uhåndgribelige detaljer ved dig – dine følelser, dit energiniveau, din evne til at udrette noget og få tingene fra hånden – vil ændre sig til det bedre.
Hjernesunde fødevarer (fra Davids seneste bog ”hjernens nye liv”)
Grøntsager: bladgrønt som salat, spinat, broccoli, grønkål, bladbede, hvidkål, løg, champignoner, blomkål, rosenkål, artiskok, lucernespirer, grønne bønner, bladselleri, bok choy, radiser, brøndkarse, kålrabi, asparges, hvidløg, porrer, fennikel, ingefær, jicama (mexicansk rodfrugt), persille, avokado, peberfrugt, agurk, tomat, squash, græskar, aubergine, citron.
Fermenterede fødevarer: yoghurt, frugt- og grøntsagspickles, kimchi, sauerkraut, fermenteret kød, fisk og æg.
Sundt fedt: ekstra jomfru olivenolie, sesamolie, kokosolie, kærnet smør fra dyr på græs, ghee (klaret smør), mandelmælk, avokado, kokosnød, oliven, nødder og nøddesmør, ost (med undtagelse af blåskimmelost) og ikke mindst frø (hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner, sesamfrø og chiafrø).
Protein: hele æg (gerne blødkogte), fritlevende fisk (laks, kulmule, guldmakrel, havaborre, sild, ørred, sardin), skal- og bløddyr (rejer, krabber, hummer, muslinger og østers), kød og fjerkræ fra græsfodrede dyr, vildtkød.
Krydderier og alle krydderurter. Derudover sennep, peberrod, oliventapenade og salsa (hvis de er fri for gluten, soja og sukker).
Husk at vælge økologisk, når det kan lade sig gøre – og gå i en stor bue uden om gluten, slik, forarbejdede og genmodificerede fødevarer.
Det kan varmt anbefales at besøge Davids website, som er spækket med information, gode råd og henvisninger til al den solide forskning, der er på området: www.drperlmutter.com.
Derudover er hans seneste bog udkommet på dansk, ”Hjernens nye liv”, hvor du også vil finde flere sider med henvisning til forskningen bag. Bogen er utroligt berigende læsning for alle med interesse i egen sundhed, fyldt med viden, gode råd og hjernesunde opskrifter.
Godt nyt for alle dem, som ikke nåede at deltage i hans seminar i år! Der er nemlig gode chancer for, at David Perlmutter gæster Danmark igen i 2018.
