Det homøopatiske hjørne juni 2024
Så kom foråret endelig – og sommeren! Det er godt for humør og immunforsvar.
Med sol, forår og sommer kommer der også mere aktivitet rundt omkring. Ja, i hele Europa, og for tiden bliver der udarbejdet grundlaget for den nye lægemiddellov i EU. Det bliver til den lov, der afgør, hvilken slags medicin vi kan få fremover i hele EU, herunder de homøopatiske lægemidler.
Antihomøopatiens lobbyisters hovedargument er, at homøopatisk medicin er udokumenteret i forhold til syntetisk fremstillet medicin. Det er der mange årsager til. Økonomi er hovedårsagen, da der ikke er finansiel basis for at lave store dyre studier på homøopati, der er fremstillet af fx naturlige planter og mineraler.
For at belyse, at der faktisk findes mange gode studier, vil jeg lige nævne et par stykker af de bedste.
Traumeels antiinflammatoriske effekt
Traumeel er beviset på, at broen mellem den såkaldte “alternative” verden og den traditionelle medicin faktisk kan realiseres. Traumeel virker ved at påvirke primære inflammationsregulatorer, reducerer smerte og restituerer den normale aktivitet i vævet.
Traumeel har i de sidste 40 år været genstand for mange kliniske studier og er det homøopatiske lægemiddel, der har undergået flest kliniske dobbeltblindforsøg.
Traumeel Salve testet i forhold til smertegel ved akut seneoverbelastning/forstuvning
Formålet for denne undersøgelse er at belyse effektiviteten af Traumeel over for en velkendt smertestillende gel og placebosalve til behandling af muskelsmerter hos eliteatleter.
Resultat: Behandlingen blev godt tålt. Fire patienter faldt fra pga. allergiske reaktioner på den medicinske gel, og Traumeel var overlegen på samtlige parametre – smerter, bevægelsesfunktion, reduktion af hævelse. Patienter, der anvendte Traumeel, kunne genoptage træningen fire dage tidligere, end dem der anvendte gelen med lægemidlet. 1.
Gastricumeel som alternativ til mavesyreneutraliserende medicin
Sugetabletten Gastricumeel blev testet som et relevant alternativ til mavesyreneutraliserende medicin = protonpumpehæmmere – PPI’er. Tabletten er hovedmidlet ved alle ubalancer i mavesækken og tolvfingertarmen samt mavemunden.
Studiet var på 640 patienter. 447 fik Gastricumeel, og 197 fik mavesyreneutraliserende medicin. Konklusionen var klar: ”Gastricumeel er et værdigt og sikkert alternativ til effektiv behandling af dyspepsi og reflux!”. 2.
Spascupreels effekt på kramper/smerter i den glatte muskulatur. Mave-, menstruations- og urinvejssmerter. Spascupreel-tabletter blev testet og fundet ”meget god” og ”god” hos 76 pct. af de undersøgte patienter. 3.
Engystol og viral beskyttelse
Det eneste dokumenterede homøopatiske middel på markedet, Engystol, der er et forebyggende, men også akut virkende antiviralt homøopatisk lægemiddel. Engystol kan anvendes som immunforsvarsopbygning og forebyggelse af virale infektioner.
Studier påviser, at Engystol øger immunforsvaret ved dannelse af fagocytter (vigtige celler, der æder og tilintetgør fremmede vira) samt øger interferon-produktionen. Interferon (IFN-y) er en væsentlig spiller i immunforsvaret. Det er et af de vigtige signalstoffer, der frigives af celler, der er inficeret af virus, bakterier eller parasitter. Ved at frigive interferon fra den inficerede celle aktiveres kroppens forsvarsmekanismer og produktion af ædeceller i de omkringliggende celler, som derved stopper infektionen. 4.
Neurexan i forhold til stresshåndtering og bedre søvn
I et studie fra 2020 blev der anvendt funktionel MRI (fMRI), en procedure, der bruger MRI-teknologi til at måle hjernens aktivitet ved at måle ændringer i hjernens blodgennemstrømning. Hjernens blodcirkulation og neurale aktivitet hænger sammen. Det betyder, at når et område af hjernen er i brug, vil mængden af blod i området også stige, og man kan se, om hjernen hviler eller er i beredskab.
Efter stresspåvirkning var der stor aktivitet i bl.a. amygdala, og efter at have fået Neurexan reduceredes aktiviteten betragteligt i forhold til placebogruppen. 5.
Jeg har nu undersøgt over 100 kliniske forsøg, der alle har været offentliggjort i anerkendte medicinske journaler. Så der ER meget forskning til stede.
Kilder:
- Orizola et al 2007. Randomiseret dobbelt-blind studie af 252 patienter med akut tendinopati
- Van Haselen, R., Cesnulevicius, K. Treatment of Dyspepsia, Heartburn, and Related Symptoms with Gastricumeel Compared to Proton Pump Inhibitors: A Prospective Reference-Controlled Observational Study. Complement Med Res (2020): DOI: 10.1159/000511285
- Weiser M., Reuss V., Treating Spasmodic Conditions with Spascupreel, Biological Therapy 2000; 29 (1): 14-17 (Results of a Prospective Study, n = 698)
- Wronski S, Dannenmaier J, Schild S, et al. Engystol reduces onset of experimental respiratory syncytial virus-induced respiratory inflammation in mice by modulating macrophage phagocytic capacity. PLoS One 2018;13(4): e0195822. doi:10.1371.journal.pone.0195822
- Herrmann L, Vicheva P, Kasties V, et al. fMRI Revealed Reduced Amygdala Activation after Nx4 in Mildly to Moderately Stressed Healthy Volunteers in a Randomized, Placebo-Controlled, Cross-Over Trial. Sci Rep. 2020;10(1):1-14. doi:10.1038/s41598-020-60392-w.