Er Hashimotos en japansk sushiret

 

 

På de næste otte sider møder du viden og vinkler på de meget udbredte udfordringer med skjoldbruskkirtlen. Anett Kromann, ekspert i denne specielle livsvigtige kirtel, fortæller her om forskellige problemstillinger ved højt og lavt stofskifte.

Nej, desværre ikke… Hashimotos er en autoimmun sygdom, der med tiden ødelægger vores skjoldbruskkirtel og leder til hypothyreoidisme (lavt stofskifte).

 

Af Anett Kromann
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2019

 

Hashimotos Thyroiditis (også kaldet autoimmun eller kronisk lymfatisk thyroiditis) er opkaldt efter Hakaru Hashimoto, en japansk læge, der arbejdede i Europa før anden verdenskrig og døde af tyfus i 1934. Han beskrev sygdommen i en tysk publikation i 1912. Det var den første gang Hashimotos blev anerkendt som en autoimmun sygdom. Cirka en ud af fem mennesker lider af en form for autoimmun sygdom. Den autoimmune sygdom Hashimotos er den mest almindelige af alle autoimmune sygdomme.

 

Hvordan kan jeg vide, om jeg har Hashimotos?
Det kan være svært, da lægerne ikke umiddelbart vil tage blodprøven. Blodprøven hedder Anti-TPO eller Thyreoideaperoxidase (TPO). Autoimmun betyder, at kroppen angriber sig selv.

Der er måske ingen sygdom, der er mere overset i sundhedssystemet, end Hashimotos. Selvom lidelsen er den mest almindelige årsag til lavt stofskifte, tester lægerne ikke for sygdommen, da diagnosen Hashimotos betyder, at man ikke ændrer standardbehandling, som er at foreskrive stofskiftehormoner, men først når blodprøven for lavt stofskifte TSH viser, at du har lavt stofskifte. Først da vil du blive medicineret. Det vil sige, at din TSH-blodprøve vil være forhøjet.

Hashimotos er egentlig ikke en sygdom i skjoldbruskkirtlen, men en immundysfunktion. Du kan have Hashimotos, hvis skjoldbruskkirtlen ikke producerer hormoner nok, dette kaldes populært lavt stofskifte, som er den mest almindelige form. Det skal siges, at ikke alle har den autoimmune variant, man kan have lavt stofskifte uden Hashimotos.

 

Ifølge den nuværende viden resulterer en kompleks interaktion mellem genetiske og ikke-genetiske faktorer formentlig for nedsat immuntolerance, der fører til autoimmunitet, skjoldbruskkirtelødelæggelse og klinisk sygdom. På trods af enorme fremskridt i forståelsen af ​​Hashimotos i løbet af det sidste årti, skal de præcise fremskridt endnu afklares. Forhåbentlig vil nye beviser i den nærmeste fremtid muliggøre et bedre indblik i sygdommen, måske endda gøre det muligt for os at forhindre udvikling af klinisk sygdom.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3271310/

 

Det siges, at sygdommen er arvelig – og for øvrigt også kronisk. Hvis du har Hashimotos, vil det være skjoldbruskkirtlen, der bliver angrebet af dine egne hvide blodlegemer. Kroppen modtager misinformation, og der er gået skuddermudder i din krop. Det er ikke kun skjoldbruskkirtlen, men også dit hjernevæv, der sandsynligvis angribes. Symptomer bundet til “hjernetåge”, glemsomhed og forvirring er en manifestation af denne inflammation.

 

Hvilke symptomer kan du opleve?

  • Træthed og træghed
  • Hukommelsesproblemer
  • Øget følsomhed overfor kulde
  • Forstoppelse
  • Bleg, tør hud
  • Skøre negle
  • Hårtab
  • Forstørrelse af ​​tungen
  • Uforklarbar vægtforøgelse
  • Muskelømhed og -stivhed
  • Muskelsvaghed
  • Overdreven eller langvarig menstruationsblødning hos kvinder (menorrhagia)
  • Depression
  • Søvnløshed mv.

 

Jod
Jod er afgørende for skjoldbruskkirtlens funktion, da jod er en vigtig co-faktor for enzymet TPO. En person med Hashimotos, der supplerer med jod, kan opleve, at det er som at kaste benzin på et bål, fordi jod stimulerer produktionen af ​​TPO, hvilket igen øger niveauet af TPO-antistoffer, som indikerer en autoimmun opblussen (attaks). Nogle mennesker vil udvikle symptomer på højt stofskifte. Andre kan have manglende symptomer, selvom blodprøven viser et forhøjet niveau af TPO-antistoffer. Mennesker med den autoimmune sygdom bør ikke supplere med jod. Du får brug for jod, men ikke i form af indtagelse af jod. Den jod, du dog bør have, skal du få fra din kost. Der er mange fødevarer, der indeholder naturlig jod. Skaldyr, grønne bladgrøntsager, grønkål, selv yoghurt og ost indeholder jod i passende mængder, som ikke trigger sygdommen. Der er noget, der tyder på, at hvis du lider af Hashimotos, skal du undgå sojaprodukter og tang.

 

D-Vitamin
Mennesker med Hashimotos kan have svært ved at optage D-vitamin. I moderne kost er der ofte mangel på D-vitamin. Fødevarer som lever, indmad, spæk, og mange former for fisk og skaldyr, smør og æggeblommer er rige på D-vitamin. Stofskiftepatienter vil have stor gavn af at tilføje D-vitamin i form af kosttilskud dagligt, fx 85 mcg daglig for at holde sig pænt over normal referencerne i blodprøver.

 

Symptomerne kan begynde mange år, før sygdommen bliver målt
Hashimotos kan i flere år eksistere i din krop, før den ødelægger skjoldbruskkirtlen og leder til lavt stofskifte. Du har måske lidt af uforklarlige symptomer i mange år, som lægen ikke kan forklare. Dette betyder ikke, at autoantistofferne ikke er inaktive i din krop. Antistofferne kan påvirke mange af din krops funktioner, fx er det kendt, at der kan komme rod i dit kolesteroltal (forhøjet) ufrugtbarhed, abort blandt meget andet.

Omkring 90 % med lavt stofskifte lider af Hashimotos. Du kan som sagt være genetisk betinget for Hashimotos, altså arveligt betinget. Men forskerne påpeger, at også vores miljø kan være medvirkende, såsom kost, infektioner, virus eller cytokiner (cytokiner er signalproteiner, som formidler kommunikation mellem vores celler. Udover at virke som alarmsignalstoffer ved infektioner fungerer cytokiner også som immunforsvarets regulatorer).

 

Om autoimmune sygdomme
Autoimmune sygdomme er en fælles betegnelse for en række sygdomme, som karaktiseres ved at immunsystemet angriber kroppens egne molekyler. Desværre opstår disse sygdomme hos flere og flere mennesker, verden over.

 

De autoimmune sygdomme kan være:

  • Stofskiftelidelser
  • Type 1 diabetes
  • Leddegigt
  • Dissemineret sklerose

For blot at nævne nogle få.

 

Omkring 25 % af personer med autoimmune sygdomme har en tendens til at udvikle yderligere autoimmune sygdomme. For personer, der har mere end en diagnosticeret autoimmun sygdom, kaldes det polyautoimmunity. Disse omfatter reumatoid arthritis, multipel sklerose, Hashimotos, Sjøgrens syndrom og andre.