Ny dansk forskning offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Et spændende dansk forskningsprojekt har set nærmere på, om man ved at spise selenholdige fisk og skaldyr kan mindske sin risiko for kræft.
Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i februar 2017 udgaven af magasinet sund-forskning
Allerede i 1996 så man for første gang i en stor undersøgelse, at stoffet selen havde en markant beskyttende virkning mod blandt andet prostatakræft. Det var skam også med denne undersøgelse i baghovedet, at forskere fra Kræftens Bekæmpelse, DTU Fødevareinstituttet, Aalborg Sygehus og Aarhus Universitetshospital i 2010 iværksatte et forsk-ningsprojekt, som skulle undersøge, om man ved at spise selenholdige fisk og skaldyr kunne mindske sin risiko for kræft.
Det 26 uger lange forsøg blev udført på 102 raske mænd og kvinder i alderen 48-76 år, som blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle spise et kilo fisk og skaldyr ugentligt (svarende til et selenindtag på 50 mikrogram om dagen). Den anden gruppe (kontrolgruppen) skulle blot spise, som de plejede (dog måtte de ikke spise mere end 300 gram fisk/skaldyr om ugen).
Ikke helt nok
Forsøget, som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrients i 2015, gik ikke helt som forventet. Ganske vist steg selenindholdet i blodet hos deltagerne i fisk- og skaldyrgruppen en hel del i forhold til deltagerne i kontrol-gruppen, men ikke nok til at give den forventede kræftbeskyttende virkning. Danskernes gennemsnitlige selenindhold i blodet ligger på 90-100 ng/ml, hvilket forudsætter, at man indtager 40-50 mikrogram selen dagligt – altså omtrent den mængde, de fik ved at spise et kilo fisk og skaldyr ugentligt. Men for at nå op på et niveau, hvor selen beskytter mod kræft, skal indholdet af selen i blodet ligge på 120-160 ng/ml. Det fordrer, at man indtager væsentligt mere selen.
Et kilo havføde om ugen skaber ikke selenmætning nok
En af de ting, som forskerne bag forsøget kiggede på, var det selenafhængige enzym, selenoprotein P, som først funge-rer optimalt, når det er mættet af selen. Det lykkedes ikke at opnå den selenmætning med det ene kilo havføde ugent-ligt. Egentlig er det tankevækkende, da fisk er en af de bedste kilder til selen. Selenoprotein P er imidlertid blot et af knap 30 forskellige selenoproteiner, som vi har i kroppen, og som er med til at beskytte mod blandt andet DNA-muta-tioner, celleødelæggelser m.v. Det er derfor vigtigt, at alle selenoproteiner får nok selen til at fungere optimalt.
Problemet med havføde – kviksølv binder mineralet
Selvom både fisk og skaldyr er sundt, eftersom de indeholder en række vigtige næringsstoffer, påpeger de danske forsk-ere dog selv visse svagheder. For eksempel viser det sig, at kroppen ikke optager selen nær så godt som forventet fra fisk, hvilket forskerne forklarer med indholdet af kviksølv i fisk. Da kviksølv binder sig til selenet i fisken og gør det utilgængeligt, vil det mindske fiskens indhold af frit tilgængeligt selen.
I det hele taget er kviksølvbelastningen fra havføde et alvorligt problem, og forskerne påpeger skam også selv, at et højt indtag af fisk og skaldyr kan give anledning til bekymring på grund af indholdet af sundhedsskadelige miljøgifte.
Foreslår selengær
Der findes andre måder at øge sit selenindtag på. Forskerne beskriver blandt andet, hvordan man i Finland har valgt at tilsætte selen til kunstgødningen og dermed har fået befolkningens selenindhold i blodet til at stige fra 70 til 110 ng/ml. En anden ting, som forskerne omtaler, er et dansk forsøg, hvor man ved at give folk tilskud af organisk selengær fik blodets selenindhold helt op på 165 ng/ml, hvilket er det niveau, hvor selen menes at have en kræftbeskyttende virk-ning. Det omtalte forsøg var en del af en stor international kræftforebyggelsesundersøgelse (PRECISE-undersøgelsen), hvor man anvendte det danske selenpræparat SelenoPrecise. Man valgte netop denne patenterede, organiske selengær, da den kan dokumentere, at 88,7 % af selenindholdet bliver optaget i kroppen.
Hvad er så konklusionen?
Betyder dette så, at det ikke nytter at spise fisk? Langt fra. Fisk og skaldyr tilfører kroppen en række livsvigtige stoffer, som kroppen behøver. Når det gælder selen og stoffets kræftbeskyttende virkning, ser det dog blot ud til, at vi danskere med vores kost ikke umiddelbart er i stand til at nå op på de cirka 100 mikrogram dagligt, som det kræver for at give en komplet mætning af selenoprotein P.
Til sammenligning får mange amerikanere mere end dobbelt så meget selen fra deres kost (især fra hvede), da en stor del af den amerikanske landbrugsjord er meget selenholdig. I Danmark og store dele af Europa, hvor jorden er relativt selenfattig, er vi nødt til at overveje alternativer som for eksempel selentilskud i tabletform, hvor altså organisk selen-gær har vist at have den bedste optagelighed og virkning.
Derfor er selen så vigtigt for dig
Det handler om mere end kræftbeskyttelse. Vi mennesker behøver selen, fordi stoffet har en lang række vigtige funktioner i kroppen ud over at forebygge kræft. Vi har et sted imellem 25 og 30 forskellige selenafhængige enzymer (selenoproteiner), som alle behøver selen for at fungere optimalt. Selenoproteinerne udfører forskellige opgaver, men har alle det tilfælles, at de er med til at opretholde et godt helbred. Selenoproteinerne omfatter blandt andet:
- Glutathionperoxidaserne (Gpx1, Gpx2, Gpx3 og Gpx4) – beskytter cellemembraner og forhindrer skader på lipider, DNA m.v.
- Mitokondrie-kapsel-selenoprotein (sperm) – sikrer dannelse af normalt fungerende sædceller
- Selenoprotein P – modvirker tungmetaller og beskytter mod peroxynitrit, som kan skade celler og DNA
- Jod thyronindeiodinaser (tre slags) – producerer og regulerer aktivt skjoldbruskkirtelhormon (omdannelse af thyroxin til trijodthyronin)
- Selenoprotein T – hjælper med celledifferentiering m.v.
- Selenoprotein R – beskytter mod oxidativ stress
- Selenoprotein N,1 – nødvendig for dannelse af muskelvæv, beskytter mod oxidativ stress
- Selenoprotein W – indgår i skeletmuskulaturens og hjertemusklens stofskifte
Velfungerende selenoproteiner er blandt andet vigtige for:
- Immunforsvar
- Forplantning
- Kræftbeskyttelse
- Stofskifte
- Forsvar mod inflammation
- Hjerte og kredsløb
- Stærke negle og sundt hår
