I dag, hvor der næsten hver gang en sygdom nævnes, også nævnes ord som inflammation, kronisk inflammation eller betændelse, er det måske på tide, at vi her på redaktionen kigger nærmere på begreberne.
Det er måske også på tide, at vi får diskuteret, hvorfor flere og flere får at vide, at de har en autoimmun sygdom, og at der måske kun er ganske få behandlingsmuligheder, når de fundamentale reaktioner i kroppen måske udspringer af de samme årsager.
Af Marianne Palm
For 40 år siden var det vel stort set kun leddegigt og psoriasis samt et par mere sjældne bindevævslidelser, der var erklæret som værende autoimmune. I dag mener nogle, at op mod 150 forskellige lidelser egentlig er autoimmune, en udvikling, som vi på redaktionen og på Institut for Biologisk Medicin ser på med bekymring. For i halen af en diagnose med en autoimmun sygdom bliver der ofte sagt, at det kun er binyrebarkhormon eller den forholdsvis nye metode med biologisk medicin, der virker. Og det kan de såmænd have ret i, for rammer man rigtigt med den biologiske medicin, og hverken giver for lidt eller for meget af medicinen, har den hjulpet tusindvis af mennesker væk fra den noget mere bekymrende brug af binyrebarkhormon, som kan have en del bivirkninger, især hvis den er brugt som langvarig behandling.
Det ved alle, er et problem, men værktøjskassen i kampen mod kroppens noget mystiske angreb på eget væv er stadig en gåde, der skal løses.
Det er aldrig et enten eller, det er altid et både og
Artiklen her, og de mange artikler vi efterhånden har bragt om kroniske inflammationer og autoimmunitet, kommer da heller ikke med et fuldstændigt svar på en løsning. For de 150 sygdomme, som er klassificeret som værende autoimmune, har vidt forskellige sygdomsbilleder, og de skal klarlægges af specialister, om ikke andet så i håb om, at en medicin, der dæmper de dele af immunforsvaret, som angriber vævet, kan anvendes i så lille en dosis som muligt.
Gode og dårlige perioder
Fælles for mange autoimmune sygdomme er, at symptomerne ofte kommer i bølger med gode og mindre smertefulde perioder mellem de forskellige autoimmune perioder, og det er her, at man har set den biologiske medicin kunne gøre en stor forskel. Og det er også her, at biopater og naturopather samt andre behandlere får tilbagemeldinger fra klienterne: Jeg er ikke fri af min diagnose, men der går længere og længere mellem de enkelte attacks, så jeg har det så meget bedre nu!
Hvad ville der ske, hvis vi kombinerer den komplementære viden med lægernes viden om biologisk medicin? Det er endnu meget nyt, da komplementære behandlere helst skal lade den lægeordinerede medicin få lov til at finde sit leje, uden at vi kommer med en masse ændringer. Det kan blot ende i forvirring for alle parter, og især for klienternes kroppe og immunforsvar, men når en rimelig fast dosis er fundet, er det bare med at komme i gang med at gøre det bedst mulige for kroppen.
Du kan gøre meget i din hverdag
Så en lang periode med at finde det rette leje for medicinen skal ikke afholde os fra at vende retur til nogle af de grundlæggende mekanismer i kroppen, og her er den kroniske inflammation det vigtigste budskab til dig, der har en autoimmun sygdom:
- Du er nødt til at støtte dine celler, organer og organsystemer i deres bestræbelser på at fungere så optimalt som muligt.
- Du er også nødt til måske i flere måneder og år at indtænke en dagligdag, hvor du har en adfærd, der er inflammationshæmmende og endog antiinflammatorisk, hvilket på godt dansk betyder, at du skal gøre mest muligt for at undgå de triggere, der skaber inflammationen.
Nogle tænker, at ”så skal jeg leve i askese, bevæge mig mindst muligt og overhovedet aldrig nyde et godt glas rødvin. Jeg skal også blive vegetar eller veganer, jeg skal holde op med alverdens ting”.
Og jo, du har ret: Hvis det meste af det, du gør i den hverdag, er inflammationsfremmende, er du nødt til at tage skeen i den anden hånd. Her nævner vi i tilfældig rækkefølge, hvad der kan skabe inflammationer:
Rødt kød og svinekød, for meget kaffe, sukker, hvidt hvedemel og hvide ris, slik, kager, sodavand, energidrikke, for lidt motion og for meget motion, manglende bevægelse af muskler og bindevæv i hverdagen, for lidt søvn og for meget søvn (så man ikke når at skabe sundhed resten af dagen), psykiske stressfaktorer – og så er der alt det, vi ikke ved nok om endnu.
Du skal finde dit vindue, og heldigvis er der masser af muligheder
Inflammationshæmmende eller antiinflammatorisk hverdag handler i høj grad om at finde det vindue, hvor netop din krop kan håndtere problemerne uden at skulle ty til abnorme foranstaltninger. Hvis du er kødspiser, kan du stadig fortsætte med kylling, and og fisk, som jo kan tilberedes på hundredvis af måder. Hvis du ikke er kødspiser, men vegetar og veganer, så kast dig over bøger om emnet, for du er nødt til at gøre det ordentligt. Der skal for både kødspisere og ikke-kødspisere masser af friske grøntsager på bordet i løbet af en uge, det skal ikke være grøn, rød og gul peber hver gang. Du er nødt til at alliere dig med en ny type mad, så dine kostvaner afspejler kroppens behov helt nede på celleplan.
Og det bringer os retur til immunforsvaret, til hvordan det kan sende cytokiner af sted mellem cellerne, skabe ballade på cellernes overflade, skabe en dominoeffekt ud til andre celler, en større ravage er opstået, og du får eller har måske allerede en autoimmun sygdom. Det kan være dine led, dine muskler og sener, der bliver angrebet. Det kan være bindevævet, altså alt det væv, der holder sammen på kroppen, som bliver generet af alle immunkomponenterne. Men det kan også være dine tarme, dine øjne, ja alle organer, der bliver udfordret, afhængigt af hvilken autoimmun lidelse du har eller måske har tendens til at nedarve fra din familie.
Her i dette nummer af sund-forskning og i de kommende numre vil vi komme med nogle bud på, hvad du kan gøre, hvis du har problemer med kroniske inflammationer, som kan eller heldigvis ikke kan udvikle sig til noget autoimmunt. Og vi holder selvfølgelig øje med forskningen af de enkelte sygdomme.
Det er en skam, hvis du af de forkerte årsager ikke tager imod lægernes tilbud om medicin, for den kan gøre, at sygdommen ikke får lov til at udvikle sig og skabe endnu større problemer for kroppen.
Men det er også en skam, hvis du ikke vælger aktivt at sige til dig selv: Jeg vil gøre ALT, for at få det bedre med min krop. Derfor går jeg nu ud og leder efter det vindue med muligheder, der passer til mig. Måske skal du have hjælp af behandlere til ikke at fare vild, men vi håber her på redaktionen, at du kan blive inspireret i nærværende magasin og i de kommende måneder til at gøre noget anderledes godt for din krop.
Det er aldrig for sent at gøre noget selv, her er de komplementære specialister
Biopater og naturopather har med deres 5-årige uddannelse specialiseret sig i autoimmune sygdomme. De ved, hvor de kan finde mere viden, også selvom du måske har en af de mere sjældne af slagsen. Du er velkommen til at skrive til info@biologisk-medicin.dk. Skriv venligst, hvor du bor og blot tre linjer om din sygdom, så kan vi henvise til den nærmeste.
Læs også på sundhed.dk, på netdoktor.dk og på faim.dk, en forening, der har fokus på autoimmune sygdomme.
