Folk med herpes mangler muligvis selen

Herpes

 

Herpes er en virus, som kan give forskellige symptomer, afhængig af hvilken type man har. En gruppe forskere har med et mindre, men alligevel yderst interessant forsøg påvist, at folk med tilbagevendende herpesudbrud på læberne har lavere indhold af selen i blodet end folk uden sygdommen. Er dette et tilfælde?

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Omtrent 20 procent af den danske befolkning bærer på herpesvirus, og de fleste er slet ikke klar over, at de er smittet. Det skyldes, at deres immunforsvar er så effektivt, at det kan forhindre sygdommen i at komme i udbrud. Hvis immunforsvaret ikke kan holde herpes i skak, er de typiske symptomer sår på læberne eller kønsdelene, afhængig af hvilken herpestype man har, og det kan være voldsomt generende og stærkt smitsomt.

 

Lavere selenindhold i blodet

I et forsøg, som blev offentliggjort i december 2021, demonstrerede et hold forskere fra Shiraz University of Medical Sciences i Iran, at folk med tilbagevendende herpesudbrud på munden har lavere indhold af sporstoffet selen i blodet end personer uden sygdommen. Der var tale om et relativt lille forsøg bestående af 40 personer med tilbagevendende herpesudbrud og 38 raske personer uden sygdommen. Men trods undersøgelsens beskedne størrelse er der tale om en meget interessant observation.

 

Vigtigt for selenoproteiner og immunforsvaret

Ved hjælp af blodprøver kunne forskerne konstatere, at indholdet af selen i blodet hos de raske kontrolpersoner var højere end hos personerne med herpes, og det er næppe et tilfælde. Selen støtter nemlig en lang række selenafhængige proteiner (selenoproteiner), som er med til at regulere blandt andet immunforsvaret. Ved herpesudbrud, hvor immunforsvaret er særlig aktivt, vil kroppens forbrug af selen alt andet lige gå i vejret. Medmindre man sørger for at spise ekstra mange selenholdige fødevarer som nødder, fisk, fuldkorn og indmad, vil kroppen være i underskud af dette livsvigtige stof.

 

Europæere får ikke nok selen

Det er generelt et problem for europæere at få nok selen fra føden. Selenindholdet i landbrugsjorden er lavt, hvilket indebærer, at der er tilsvarende lidt selen i afgrøderne og i kødet fra de dyr, som lever af disse afgrøder. På den måde forplanter manglen sig igennem fødekæden. Mange vælger af samme grund at tage selen som tilskud i pilleform, og det lader til at svare sig. For eksempel demonstrerede svenske forskere i 2013, at daglig anvendelse af præparatet SelenoPrecise i kombination med Q10-kapsler (Bio-Qinon Q10) halverede risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom blandt en stor gruppe ældre mænd og kvinder.

 

Tilskud af stoffet gavner flere ting

Der er ligeledes lavet dansk forskning med SelenoPrecise og stofskiftelidelser, hvor præparatet har vist at kunne hjælpe personer med forstyrrelser i skjoldbruskkirtelfunktionen. Også her er det de selenafhængige selenoproteiner, som får et tiltrængt skub ved ekstra tilførsel af selen. At støtte selenoproteinerne kan i det hele taget have en positiv indvirkning på immunforsvar, stofskifte, hår- og neglevækst, sædcelleproduktion, cellebeskyttelse og en lang række andre vigtige funktioner i kroppen.

 

Kilde: BioMed Research International, december 2021