Fordøjelsessymptomer – og besvær hos børn

 

 


Af Eva Lydeking, ernæringsterapeut

Symptomer fra fordøjelsen er meget almindelige hos børn og kan bunde i utallige sammenhænge, som kan være ganske svære at finde hoved og hale i.
Det beror på, at nok kan man undersøge de yderste dele af fordøjelsen, henholdsvis mavesækken (og lidt ned i tyndtarmen) samt tyktarmen, men ”inde i midten” ligger adskillige meter tyndtarm med en kæmpestor slimhindeoverflade, som en tennisbane (otte til 10 meter i længden og 300 kvadratmeter hos voksne).
Fordøjelsen fungerer i et tæt samspil med nervesystemet via vagusnerven og immunsystemet via tarmens slimhindeceller, der ”koder og kommunikerer” et væld af informationer videre ind i kroppen (alle organer, bindevæv, muskler) og retur til nervesystemet. Vagusnerven er således motorvejen for denne kommunikation, men der er også et stort sanse-følesystem omkring tarmene, som giver sansesignaler, der tit beskrives som ”smerter”, indtil barnet er stort nok til at sætte mere nuancerede ord på følelsen og bearbejde den mere bevidst.

 

Tabel 1 er en oversigt over almindelige, ikke-alvorlige symptomer fra fordøjelsen hos børn

Hvad mærker barnet? Hvilke symptomer kan iagttages af de voksne? Hvad kan der gøres for at blive klogere på sammenhængene?
Ondt i maven Anspændthed?
Træg mave, forstoppelse?
Løs mave, ufordøjet mad?
Relation til sociale krav, fx skole?
Vær nærværende og observerende, snak om tingene, vær systematisk.
Undersøg passagetid med sesamfrø, og tæl timer, til de kommer ud igen
Kvalme, utilpashed Bleg, træt, eventuelt let til opkast Skriv dagbog over, hvad der indtages og drikkes i tre til fire dage
Appetitløshed
Bliver hurtigt mæt og derefter sulten igen
Bestemte tidspunkter af døgnet ?
Bestemte måltider ?
**Specifikke fødevarer?
Manglende appetit morgen handler tit om, at ”systemet skal i gang”, mavesyren stimuleres til at fordøje maden.
Hvis humør og energi svinger, tænk blodsukker, mere protein i kosten, brug kolde, syrlige ting til måltiderne (kiwi, appelsinbåde, vand med citron)
Oppustethed Luftafgang, lugt og lettelse?
… eller kronisk opspilet?
Hvad tid på døgnet?
Måltidsforværring efter hvor mange timer?
Forværring efter bestemte fødevarer?
Symptomer opstået eller forværret efter antibiotika?
Meget ildelugtende luftafgang/afføring tyder på ubalancer i bakteriefloraen og eller passagetiden, forrådnelses-bakterier, overvækst af svamp. Obs på børneorm og andre parasitter ved vedvarende, hårdnakkede problemer?
Tit svært for børn at spise nok (grønne) grøntsager til at rette tarmfloraen op den vej, så probiotikatilskud er en nødvendig hjælp.

** Systematisk udelukkelse af mistænkte fødevarer, som mælkeprodukter eller glutenholdige korn, kan være en nødvendig fase, få dog hjælp til at sammensætte en dækkende kostplan af en ernæringsterapeut, biopat/naturopath/phytoterapeut eller anden fagperson, der er kreativ og lyttende.

Egentlige diagnoser hos børn med disse symptomer er ikke så hyppige, men under alle omstændigheder er det et godt sted at starte med systematisk informationsindsamling, herunder at snakke om, hvordan kroppen fungerer og klarlægge, hvordan forskellige signaler og symptomer hænger sammen i hverdagen.

 

Når maden nedbrydes til næringsstoffer, omsættes i kroppen og bruges til vækst, kommunikation og livskraft …
Første trin er at få spist maden, herunder tygget tilstrækkeligt, så fordøjelsessafterne kan komme til at virke.

Maven og mavemunden
I selve mavesækken opholder den tyggede mad sig i ca. 30-60 minutter, så den kan blive æltet og blandet med mavesyre. Flydende ting passerer derimod direkte igennem, hvilket man udnytter til at påvirke miljøet i tyndtarmen, som har den primære indflydelse på immunsystemet. Det er derfor, at probiotika i pulverform blandes med ikke-sur væske og tages på tom mave til natten eller før et måltid, og det er derfor, at urter i flydende form virker bedre til behandling af fordøjelsesbesvær. Det er også derfor, at små, trætte børn nemt kan ”drikke sig mætte” i søde drikke og miste appetitten til rigtig mad.
Lukkemusklen mellem mavesæk og tyndtarm kan nogle gange være lidt doven, så barnet føler sig hurtigt fyldt op (fordi mavesækken er fuld), men stadig utilfreds/sulten, fordi maden ikke kommer effektivt nok ned i tarmen, hvor optagelsen sker, så blodsukker og energi halter noget efter.
På den lange bane er det meget vigtigt at hjælpe tarmfloraen, da motiliteten, altså selve muskelfunktionen, der skal bevæge maden gennem systemet, er afhængig af både næringsstoffer som D-vitamin, kalk, magnesium, zink, og sund mikroflora, især Lactobacillus-arter, er vigtige i den første del af fordøjelsen, og hvis der har været givet antibiotika, kan der være overvækst af streptokokarter, som giver irritation. Signalet til, at mavemunden skal tømme maden igennem til tarmen, kan stimuleres med kolde, syrlige ting, fx vand med citron eller æbleeddike, tranebær- eller solbærsaft, sorbet eller hjemmelavet ispind med moset sød frugt og NDS probiotika. ”Koldskål” af sojadrik med probiotika og vanilje samt lidt juice, eller drikkeyoghurt, hvis det tåles.

 

Hjemmelavet is til at få appetitten/maven i gang om morgenen hos børn:

  1. Mål hvor mange milliliter, der kan være i ispindeformene, fx 50 ml x 6 stk. = 300 ml
  2. Sæt seks til syv dages NDS probiotikadosis i blød i 100 ml vand i 15 minutter
  3. Blend et par bananer og lidt æblejuice, måske med abrikos eller rosiner (efter hvad barnet nu kan lide), så du har en stor kopfuld, ialt 200-250 ml.
  4. Bland probiotikablandingen i bananmassen.
  5. Hæld ispindeformene og frys
  6. Giv barnet én hver morgen til at komme i gang på.
  7. Hvis der er noget til overs, spises det med det samme
  8. Når man har set, hvordan det går, kan der eventuelt tilføjes essentielle fedtsyrer i næste portion.

 

Det er nemt og hurtigt at lave en portion om ugen. Kan også laves med færdigkøbt is, hvis det tåles eller med sojabaseret is, der tøs op til softicekonsistens før probiotikablandingen røres i.

Koldskåldrik laves dagligt, kan rystes sammen i en bredmundet flaske på sekunder.

  1. Sæt NDS probiotika i blød i ½ dl vand
  2. Bland med 1,5 dl sojadrik, havredrik, sojayoghurt eller lignende.

 

Morgenmaden skal helst være proteinrig, så hjernen får aminosyrer til at arbejde med i bearbejdningen af dagens indtryk, og blodsukkeret holdes stabilt: æg, omelet, pandekage med meget æg, linser, bønner, syrnet mælkeprodukt, hvis det tåles.
Hvis mavesyreproduktionen er i den lave ende, bliver barnet træt/søvnig efter proteinrige måltider (giv syrlige drikke til al mad) og vil derfor hellere have lyst brød og letfordøjelige morgenmadsprodukter, men det er jo ikke rigtig mad, og det giver ikke blodsukkerstabilitet og hjerneenergi.

Tyndtarmen, galden og bugspytkirtlen
Tarmindholdet får på dette tidspunkt en grøn farve, da galden tilblandes, og der tilsættes en række enzymer, som laver maden om til optagelige næringsstoffer. Hvis der mangler gode bakterier hele vejen ned igennem fordøjelsen (eller passagen er hurtig pga. stress, virus eller lignende), kan afføringen være grøn, det sker hos de fleste babyer indimellem. Giv probiotika med mange bifidobakterier, fx NDS Panda 1 (under 6 -12 mdr.) eller NDS Panda 2 (over 6-12 mdr.).
Stimulation af tyndtarmen sker bedst med NDS probiotika og bitre urter, men det er svært at få de bittert smagende ting i børn. Hos større børn er det de grønne grøntsager, der er meget afgørende for at få lagt kimen til en livslang, glad tarmflora, brug en lidt honningsødet dressing til at modificere smagen, og lav omelet og æggekage med spinat og dampet grønkål. Nogle børn danner meget luft i tarmene efter måltiderne, hvilket kan skyldes mad, der ikke tåles/ikke kan fordøjes, eller en tydelig ubalance i tarmfloraen. Læg mærke til, hvornår det kommer efter forskellige måltidstyper, da det siger en del om, hvor i tarmen problemet er. Maden bør opholde sig i tyndtarmen fra ca. en til seks timer efter måltidet, og det kan være lidt forvirrende, når det næste måltid ”blander sig” i forløbet med eventuelle symptomer, men systematisk tænkning hjælper. Generel overfølsomhed for smerter (visceral hypersensitivitet), immunregulation, signalstoffer, stresskompetence og fordøjelseseffektivitet er alle områder med basis i tyndtarms-slimhinde-funktionen.
Stor udspiling af tarmene kan være så slemt, at det hæmmer næringsstofoptagelsen, fordi tarmtrævlerne bliver klemt, især hvis det er døgnet rundt. Her må behandles i adskillige måneder med urter, der kan tæmme de uønskede bakterier/svampe, helst i retning af olivenbladsekstrakt, grapefrugtkerneekstrakt, oreganoolie, hvidløg. Samt gives venlige bakterier i længere tid.

Tyktarmen
Slimhinden i tyktarmen regulerer væskebalancen/afføringskonsistensen og danner kortkædede fedtsyrer fra fibrene i maden, hvilket stabiliserer energi og blodsukker.
Den perfekte fordøjelse har tarmtømning et par gange om dagen, med let og fuldstændig tømning uden smerter eller irritation. Farven er brun (lysere på plantekost, mørkere med kød i kosten). Grøn farve er tegn på, at de gode bakterier mangler, lysere gullig-orange farve er tegn på stress i lever-galdeområdet eller overvækst/infektion. Rådden lugt er forrådnelsesbakterier i overvækst, oftest pga. træg passagetid; stærkt sur lugt, der forværres af sukker, kan være svampeovervækst.
Følelser af stress og ”overvældelse”: Løs mave og måske så hurtig passage, at noget mad ikke fordøjes tilstrækkeligt.
Holde igen, tage sig sammen: Kan give træg mave, forstoppelse – tør afføring, træg passagetid.


Passagetid?
Tarmpassagetid er et godt mål at kunne tjekke, det normale er et sted mellem 12 og 15 timer og 24 og 30 timer. De fleste med en top-velfungerende fordøjelse kvitterer aftensmadens rester næste dag om formiddagen.
Til mindre børn gives  1-2 tsk. hele sesamfrø i en halv moset banan/æblemos, til større børn 1 spsk. og til voksne 2 spsk., der bare kan sluges med vand. Tæl timer, til afføringen bliver prikket af sesamfrø, og læg mærke til, om sesamfrøene kommer ud ad en til to gange, eller det tager flere dage.

Mini-guide: Hvilke probiotika er bedst til hvad
Den samlede mikrobiota er stærkt styrende for immunstyringen bredt set, tarmens gennemtrængelighed for uønskede molekyler og toxiner, muskelfunktionen/motiliteten. Smertefølsomheden og signalstofferne til nervesystemet, sekretion af fordøjelses-enzymer/fordøjelseseffektivitet og hæmning af uønskede beboere i tarmen.

  • Løs mave, stressmave, følger efter antibiotika: Performance eller Barrier (begge er uden FOS og inulin) eller AAD (med FOS, inulin)
  • Meget sarte børn med sanseintegrations-/socialt besvær: Panda 1 eller S 60 (begge er uden FOS og inulin)
  • Humørustabilitet, social forskrækkelse: Barrier, S-60 el Panda2 (alle uden FOS og inulin)
  • Forstoppelse; Probioax eller Classic (begge har FOS og inulin), Panda 2 (uden FOS; inulin)
  • Problemer opstået efter antibiotika: AAD (med FOS, inulin) eller S-60, Panda2 (uden FOS, inulin)
  • Hypermobile børn har tit fordøjelsesbesvær og følsomt immunsystem (egen klinikerfaring); overvej Collagen Multi Sport sammen med AAD eller S-60

 

Litteratur

Andrea Shin,1 Geoffrey A. Preidis,2 Robert Shulman,2 and Purna Kashyap3 The Gut Microbiome in Adult and Pediatric Functional Gastrointestinal Disorders Clin Gastroenterol Hepatol. 2019 Jan; 17(2): 256–274. doi: 10.1016/j.cgh.2018.08.054 PMID: 30153517

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x