Især fiskeolie med et højt indhold af EPA ser ud til at have en god effekt på mentalhelbred, viser en stor australsk meta-analyse.
Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/janaur 2020
Når videnskaben drager en samlet konklusion på baggrund af flere undersøgelser, kaldes det en meta-analyse. Da australske forskere i efteråret pegede på omega-3 fra fiskeolie som den bedst dokumenterede supplerende behandling mod depression, gjorde de det på basis af en såkaldt ”meta-review” – altså en gennemgang eller analyse af flere meta-analyser. Der er med andre ord tale om en konklusion, der bygger på det mest solide grundlag, man kan forestille sig.
Gælder især eicosapentaensyre (EPA)
Forskerne, som er tilknyttet NICM Health Research Institute at Western Sydney University, skriver sammenfattende, at omega-3-fedtsyrer – men især EPA (eikosapentaensyre) – har den bedste dokumentation for at kunne forbedre mentale lidelser som eksempelvis depression sammenlignet med en række andre naturlige stoffer.
Nærstuderede 33 meta-analyser
De australske forskere inkluderede sammenlagt 33 meta-analyser af placebo-kontrollerede, randomiserede, kliniske studier med et samlet deltagerantal på 10.951 personer. Forsøgene sammenlignede indtag af omega-3-fedtsyrer med forbedringer i forsøgspersonernes mentalhelbred.
Bedste effekt ved depression
Alle forsøgsdeltagerne havde i forvejen øget risiko for almindeligt forekommende samt alvorlige mentale lidelser, og det samlede resultat viste, at omega-3-fedtsyrer fra fiskeolie (og altså EPA i særdeleshed) havde den bedste effekt som supplerende behandling af depression.
Hjertet kan godt lide føde fra det store hav
Der er rigtig mange fordele ved at spise fisk og skaldyr, siger videnskaben. En ny skotsk undersøgelse viser for eksempel, at hvis man spiser muslinger tre gange om ugen, kan man mindske sin risiko for hjertestop betydeligt. Forskerne bag undersøgelsen peger på muslingernes indhold af omega-3 som årsagen til den gavnlige virkning.
Fisk og skaldyr er desuden en glimrende kilde til det vigtige sporstof selen. Derfor ønskede forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse at undersøge, om man ved at indtage 200 mikrogram fisk og skaldyr dagligt kunne få nok selen til at mætte det vigtige selenoprotein, som hedder selenoprotein P. Det lykkedes imidlertid ikke.
Der er i øvrigt den lille detalje ved havføde, at det kan indeholde tungmetaller som kviksølv. Netop kviksølv går i kemisk forbindelse med selen og danner kviksølvselenid, som er ganske harmløst, men til gengæld lægger beslag på selen, som kroppen ellers skal bruge til de cirka 25-30 forskellige selenoproteiner, der er afhængige af stoffet.
