Forskere tester pille, der beskytter huden mod vind og vejr

Barn med drage

 

De skiftende årstider kan være barske for huden, men nu har forskere påvist, at den patenterede barkekstrakt, pycnogenol, kan gøre huden mere modstandsdygtig ved at holde på fugten og bevare elasticiteten.

Af Bjørn Falck Madsen

 

De fleste, som er ude i frisk luft hver dag, ved, hvor store veksler vind og vejr trækker på huden. Det er altid en god ide at sørge for at tilføre huden fugt ved blandt andet at anvende en god fugtighedscreme, men nogle tabletter fremstillet af barken af fransk strandfyr ser også ud til at have en påviselig effekt. Ifølge et nyt forsøg, som er offentliggjort i Skin Pharmacology and Physiology, er den patenterede barkekstrakt pycnogenol i stand til at forebygge nogle af de forandringer i huden, som normalt fører til synlige og målbare ældningstegn. Det gælder blandt andet tab af fugtighed og elasticitet.

Afprøvet på hårdt belastet hud

Forskningen, som er en dobbelt-blind, randomiseret, placebo-kontrolleret undersøgelse, er udført på 76 udendørsarbejdende indbyggere fra Beijing-området i Kina og strakte sig over en periode på tre måneder hen over forår, sommer og efterår, hvor deres hud er særlig hårdt belastet. Deltagerne blev tilfældigt inddelt i grupper, som enten fik snydepiller eller pycnogenoltabletter dagligt i hele forsøgsperioden. Halvvejs igennem den tre måneder lange interventionsperiode blev der byttet om på grupperne, så de forsøgspersoner, der før havde taget pycnogenoltabletter, nu fik snydetabletter – og vice versa.

Forureningspartikler og cancer

Forskerne målte pycnogenoltabletternes indvirkning på en række hudparametre, som under normale omstændigheder bliver kraftigt påvirket af sæsonbetingede variationer i temperatur og luftfugtighed. På samme måde påvirkes huden af den konstante udsættelse for såkaldte PM2,5-partikler, som er mikroskopiske forureningspartikler, der mistænkes for at kunne beskadige hudceller og muligvis bidrage til udviklingen af hudcancer. De kinesiske udendørsarbejdere var i særlig grad udsat for disse påvirkninger, akkurat ligesom andre udendørsarbejdende folk ville være i andre storbyområder.

Mere fugtighed og større elasticitet

Det viste sig, at der hos de deltagere, som havde taget pycnogenoltabletter dagligt igennem de tre måneder, var målbare forbedringer af flere hudparametre. Tabletterne havde forebygget tab af fugtighed i huden og havde ligeledes forebygget den mørkfarvning (hyperpigmentering) af huden, som normalt indtræffer i den tørre efterårsperiode. Hvad forskerne også observerede hos de pycnogenolbehandlede forsøgsdeltagere var, at deres huds elasticitet var forbedret. Disse forbedringer af de forskellige hudparametre blev ikke observeret hos dem, der fik snydetabletter.

Beskytter hudens kollagen og elastin

Det er indholdet er biologisk aktive flavonoider i pycnogenol, som er ansvarlige for den positive effekt. Andre undersøgelser har vist, at blandt andet procyanidinerne i barkekstrakten er med til at beskytte hudens kollagen og elastin, som er to vigtige proteinstoffer, der giver huden styrke og elasticitet. Samtidig har pycnogenol en fremmende effekt på mikrocirkulationen i huden, hvilket giver en bedre transport af vigtige næringsstoffer ud til hudcellerne.

Kilde: Skin Pharmacology and Physiology, marts 2021

One thought on “Forskere tester pille, der beskytter huden mod vind og vejr

  • Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *