PROBLEMER MED MAVEN?
Utroligt mange danskere har problemer med maven, det giver sig udtryk som rumlen i maven, sure opstød og generelle gener – ikke mindst fordi, der bliver produceret for megen luft. En oppustet mave har brug for hjælp til at blive stabiliseret, og det er en af de ting Gastroform gør effektivt. Gastroform er et naturprodukt, der fremstilles under farmaceutisk kontrol og det indeholder bukkehornsfrø og ekstrakter af lakrids og propolis. Disse stoffer virker slimdannende, desinficerende og har en beroligende virkning på maven.
Bukkehornsfrøene kommer fra en ærteplante, og indholdet af bitterstof og slimdannende stoffer har en fremmende effekt på fordøjelsen. Bierne udvinder propolis fra bladknopper i poppel, birk og andre træer og udover, at propolis kan tætne deres bolig, beskytter det også mod bakterier, virus og svampe.
Undgå luften
Luft i maven er langt fra unormalt. Oppustethed og svien kommer blandt andet på grund af påvirkninger som stress, nervøsitet og travlhed, der får maven til at reagere. Det giver problemer med at få fordøjet maden ordentligt, hvilket er med til at danne for megen luft.
Men problemerne kan forholdsvis nemt afhjælpes. Gastroform øger fordøjelsen i tarmene, stabiliserer tarmfloraen og får produktionen af luft ned på et normalt niveau.
Problemer når du skal i byen?
Skal du ud, så prøv at tage en Gastroform inden du går hjemmefra. Man ved jo aldrig, hvad man skal have at spise. Har du taget to tablet kan det være du undgår de gener du før havde, når du spiser og drikker meget rødvin, krydret mad eller rødt kød, der godt kan give problemer for maven. Gastroform er effektivt som forebyggende for fordøjelsen.
Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker.
Bukkehornsfrø
Skrevet af Carsten Vagn-Hansen
Bukkehornsfrø – Trigonella foenum-graecum – indeholder en række naturlige stoffer i form af alkaloider, proteiner, aminosyrer, flavonoider, saponiner, kumarin, fedtstoffer, fibre og vitaminer samt mineraler, blandt andet betakaroten.
Bukkehornsfrø er en fast bestanddel af karry, der findes i mange forskellige afskygninger, især i Indien.
Bukkehornsfrø virker let nedsættende på LDL-kolesterol, formentlig pågrund af fiberindholdet, og virker stabiliserende på blodsukkeret på grund af forbedring af insulinens virkning hos type 2 diabetikere, hvor der også i en undersøgelse fandtes en klar nedsættelse af LDL-kolesterol, samtidig med en øgning af det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol.
Det er dog ikke et mål i sig selv at nedsætte kolesterol, da begge typer er gavnlige, når de ikke er oxiderede (forharskede) på grund af mangel på en sund kost med grønt og frugt samt kosttilskud af antioxidanter som fx C-vitamin og E-vitamin.
Bukkehornsfrø virker også slimløsnende, modvirker forstoppelse, beskytter tarmslimhinden og bedrer appetitten.
Mange med type 2 diabetes har haft stor gavn af bukkehornsfrø, enten som te eller indtaget. De indeholder mindst 6 forskellige bestanddele, der kan regulere blodsukkeret.
I laboratorieforsøg har man fundet, at stoffet fenugreekin, der findes i bukkehornsfrø, hæmmer virus, styrker hjertet, virker vanddrivende, betændelseshæmmende, blodsukkernedsættende og sænker blodtrykket.
Bodybuildere har brugt bukkehornsfrø til at fremme muskeludviklingen med. Det skal også kunne hjælpe på uren hud og betændte sår, både ind- og udvortes. Som afkog skal det være godt mod tandkødsbetændelse. Man kan få bukkehornsfrø i kapsler (A.O. Hansens 103), i karry, eller man kan bruge det som te, der laves på en teskefuld bukkehornsfrø.
I mindre mængder er der ikke påvist nogen bivirkninger af bukkehornsfrø. Optagelsen af lægemidler, der tages sammen med karry under et måltid, kan påvirkes på grund af det høje indhold af vandopløselige fibre. Bukkehornsfrø har ry for at virke stimulerende på livmoderen, så det frarådes, også på grund af indholdsstofferne i øvrigt, under graviditet og amning at indtage større mængder af fx karry end de, der normalt findes i maden. Bukkehornsfrø er på EU’s liste som en naturlig smagstilsætning til mad i mindre mængder.
Der er gode erfaringer med, nemlig brugen af knuste bukkehornsfrø, anvendt som grødomslag mod seneskedebetændelse. Det har gavnet mange, som havde haft konstante smerter i ugevis, og som blev meget forbavsede, når betændelsen forsvandt på rekordtid.
En lytter fik for et par år siden et godt eksempel på frøenes effektivitet. Han kunne ikke bevæge venstre arm i skulderleddet, men nok i albue og håndled. Lægen kaldte det en frossen skulder og forklarede, at der var betændelse i seneskederne. Lytteren lagde bukkehornsomslag på fem gange om dagen, og lod sidste omslag blive på om natten. Kun 3½ døgn senere var han fuldstændig rask. På det tidspunkt var han knap 80 år.
Grøden fremstilles af 3-5 teskefulde knuste bukkehornsfrø, som tilsættes så meget vand, at det kan dampe væk på ca. to minutter under omrøring og ikke for heftig varme. Man anbringer det så i en linnedklud og lægger det på, når det ikke brænder mere. Efterfølgende dækkes med et håndklæde og evt. plastic for at undgå skader på tøjet.
Bukkehornsfrø indeholder iflg. James A. Duke’s bog “Det grønne apotek” østrogenlignende stoffer, som kan øge brystomfanget og fremme mælkedannelsen hos ammende kvinder. De kan også medvirke til at bevare fugtigheden i skeden efter overgangsalderen. De har været anvendt af haremskvinder for at holde elskovsstemningen i gang.
Bukkehornsfrø vil normalt ikke påvirke brugen af lægemidler. Frøene indeholder dog et stof ved navn coumarin, som måske kan forstærke virkningen af det blodfortyndende stof warfarin (Marevan R). Så får man warfarin, skal blodets koagulation kontrolleres et par gange ekstra for at se, om dosis af warfarin skal ændres, men så kan man også fortsætte med begge dele. Holder man op med bukkehornsfrø, skal der igen kontrolleres ekstra for at se, om dosis af warfarin skal ændres.
Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk
Det er et problem, at warfarin kan medføre blødninger, og at det på grund af blokade af det vigtige K2-vitamins virkning i kroppen kan øge risikoen for blandt andet åreforkalkning og knoglekørhed (osteoporose). Læs mere om disse ting på www.radiodoktoren.dk
