Du kan teste dine gener og bl.a. få at vide, om du er en sprinter eller blot skal dyrke rolig motion. Du kan også få at vide, om du over-hovedet har en god optagelighed af A-, C- og D-vitamin – og hvorfor ikke kunne forebygge muskel- og seneskader?
Gentesten kigger på over 240.000 gen-placeringer (gener) og giver dig en lang række målrettede anbefalinger til, hvordan du kan for-bedre din ernæring, kondition og din generelle sundhed.
Af Benedikte Mikkelsen, Tina Elisabeth Houmøller m.fl.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017
Gentests er i dag blevet meget mere sikre at anvende, fordi forskningen hjælper laboratorierne på vej. Nogle gener er meget præcist vurderet, hvor tusindvis af sammenligninger med diverse forskningsartikler ligger til grund for testene. De bedst funderede svar ligger i kategori A, mens gentest med mindre sikre grundlag kategoriseres måske helt ned i kategori D og E. AthGenes har sat sig som mål at være blandt de mest troværdige, hvad det forhold angår. Og det er spændende – skræmmende – men nyttig viden, så du kan forebygge og sætte ind over for alskens problemstillinger.
Om du lettere får skader end andre pga. dit genetiske ophav, kan du få at vide gennem testen, som oprindeligt var udviklet til sportsatleter, deraf navnet AthGene. Men alle kan få glæde af at se på det genetiske grundlag. For det er her, du måske får øje på, at du skal give dine kosttilskud ekstra opmærksomhed, fordi du måske ikke optager næringsstoffer som de fleste. Det er også her, du får øje på, om du har tendens til irritabel tyktarm, eller at der faktisk kan være en forklaring på, hvorfor du har en sød tand og har svært ved at lade kagerne stå.
Super viden for super motionister
Du kan få svar på, om du har større tendens til at få fx bindevævsskader, muskelskader eller fx har let ved at øge din muskelmasse. Du får også svar på, hvor god du er til de lange seje træk eller til at få dine muskelfibre til at trække sig hurtigt sammen. Begge dele har betydning for, hvilken sportsgren du måske får mest succes i, da du, fx i en romaskine, skal kunne eksplodere i dit tempo, hvis du gerne vil vinde, mens en langrendsløber har brug for udholdenhed hen over tid. Og hvor meget succes, du kan opnå i din sportsgren, afhænger derfor bl.a. af, hvordan dine muskelfibre er opbygget.
For atleter kan det også være vigtigt at kende til sin svedproduktion, sin maksimale iltoptagelse og hindringer på det felt, ligesom fx bodybuilding kræver en øgning af muskelvolumen, som ikke alle kan opnå, ganske simpelt pga. generne.
Risikoen for skader kan måles – og forebygges
At kende sit genetiske potentiale skal ikke opfattes som en hindring, men en støtte til dine valg. Har du fx en større genetisk disposition for led-skader, skal der varmes mere op, end vennerne måske skal på vej op til pisten. Der skal måske laves flere udstrækninger før og efter din motion, og du skal i det hele taget passe bedre på dig selv. Det er, hvad viden om dine gener kan hjælpe dig med, så du ikke sætter dig selv under unødigt pres med risiko for skader.
Hurtig muskelvækst uden den rette teknik …
Andre genetiske faktorer kan også påvirke din risiko for at få skader. Styrke- og udholdenhedstræning eller træning, som kræver et højt iltop-tag, kan føre til overtræning. Hurtig muskelvækst kan desuden resultere i overanstrengelse og skader, da musklerne udvikler sig hurtigere end de bærende sener. Du kan opleve en bedring i både præstation og styrke, uden at den rette teknik er på plads. Løsningen er, at du planlægger din træning og skiferie ordentligt og ikke tager chancer. Vær proaktiv og bevidst om, at du har behov for at sænke farten, holde pauser og fokusere på din teknik.
Til dig, der bare gerne vil blive klogere på din krop
Gentestene kan ud over alt, hvad sportsfolk gerne vil vide, også fortælle dig rigtig mange andre ting. Du kan bl.a. få resultater, som viser din disposition for at optage jern, A-, B- og D-vitaminer. Du kan se på din knoglestyrke, dit blodsukker, og om du har gener, der fortæller, hvorfor du måske har større problemer med din fordøjelse end andre.
Kig på listen nedenfor, og få inspiration til, hvad du specifikt har med dig af gener, som du ikke skal lade dig slå ud af, men som måske kan forklare, hvorfor du har problemer med migræne, overvægt, søvn etc.
Selvom du ikke kan ændre din genetik, kan du opnå en større forståelse af dig selv og dine vaner. Du kan foretage specifikke og velovervejede beslutninger omkring dit helbred i stedet for at overlade det til tilfældighederne.
Læs mere på www.athgenes.com.
Du kan teste, hvordan din krop har det med:
- D-vitamin
- Knoglestyrke
- En sød tand
- Fordøjelse og irritabel tyktarm (for nogle mennesker er symptomerne værre eller anderledes om vinteren)
- Koffein
- Migræne
- Jern
- Sovekvalitet
- Blodsukker og kulhydrater
- Fedtgenet
- Fedt
- Appetit
- B-vitamin
Er det genetiske resultat for D-vitamin lavt, betyder det, at du risikerer at lide af vitaminmangel. Tjek også din knoglestyrke – er den lav, skal du reagere nu, så du bevarer din knoglesundhed i fremtiden. De to problemstillinger kan hænge sammen, da D-vitamin skal sikre, at kalken bliver i knoglerne.
Læs meget mere, når du åbner for dine gener på den danske hjemmeside. Gentesten er blot en spyttest, du sender ind.