Livet er uforudsigeligt
– det er det eneste, vi ved med sikkerhed. Alligevel forsøger vi at få vished og gøre os selv trygge hver dag. Vi vil så gerne have, at livet skal være trygt og sikkert, og at det skal gå os, og dem vi holder af, godt. Derfor forsøger vi at få kontrol over fremtiden, ikke mindst ved at bekymre os, så vi kan være på forkant, hvis noget dårligt skulle ske. Samtidig lever vi i et samfund, der lærer os, at vi skal tage kontrol over vores liv – det gælder både i forhold til vores arbejdsliv og privatliv. Vi skal have styr på vores karriere, vores parforhold, vores børn, vores egen og familiens sundhed, økonomi osv. Men det gør os ikke mere trygge at kæmpe for at få styr på det hele, for faktum er, at vi kan gøre os nok så umage, men vi kan rent faktisk ikke kontrollere, at alt udvikler sig, som vi ønsker.
Af Lene Pilegaard
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019
Livet er en dynamisk proces, hvor intet varer ved. Alt går over – både de gode ting og de dårlige ting, vi oplever. Vi holder op med at være triste, og vi holder op med at være glade. Livet går op og ned. Og vi kan rent faktisk ikke vide, om vi vil blive ved med at have et lykkeligt parforhold, om vores børn vil klare sig godt i livet, eller om vi kan beholde vores job. Så vi kan lige så godt erkende, at vi ingen kontrol har over fremtiden i stedet for at bilde os ind, at vi kan holde os raske ved at spise den rigtige slags mad. Intet er sikkert her i livet!
Det er først, når vi for alvor indser, at vi ingen kontrol har over fremtiden, at vi kan overgive os til et liv med meget mere glæde og nydelse. Når vi ikke behøver at bekymre os, kan vi nemlig i langt højere grad være nærværende og glæde os over det, som er her og nu. Så første skridt til et bekymringsløst liv er at erkende, at du ingen kontrol har over fremtiden.
Drop forventningerne og vær nysgerrig
Vi kan blive så frygtelig skuffede, når vi forventer os noget godt. Vi har ikke kun positive forventninger, men også negative. Vi kan eksempelvis have en forventning om, at vi vil klare os dårligt til en eksamen, at vi vil miste vores job eller være uheldige i vores kærlighedsliv – når vi har så negative forventninger og er sikre på, at det vil gå os elendigt, så bliver det desværre også ofte sådan.
Så en vej til at gå fremtiden i møde med sindsro er at begynde at skrue ned for sine forventninger. Forvent ikke, at noget går hverken godt eller skidt. I stedet for at gøre dig en masse håbefulde tanker eller bekymringer om fremtiden, så øv dig i at være nysgerrig, og lad så fremtiden komme, som den vil. Det handler om at ændre indstilling. Og det betyder ikke, at du skal lade være med at gøre dig umage eller glæde dig.
Del med andre
Helt generelt er det altid en stor hjælp at fortælle om dine bekymringer til en anden person. Ikke fordi de nødvendigvis skal komme med en masse gode ideer til, hvad du skal gøre, men fordi det er en stor mental lettelse bare at sige bekymringen højt. Alene det tager noget af luften ud af den. Det kan dog også være en hjælp at få input udefra, for ofte er vi meget sort/hvide i vores måde at anskue tingene på, når det gælder os selv, og derfor kan du let overse en masse potentielle muligheder, som andre ser meget tydeligt.
Når du hjælper dig selv til at slippe bekymringen om bekymringen, frigiver du energi, du kan bruge til at handle i stedet. Så behøver du ikke længere ligge søvnløs om natten eller have ondt i maven, fordi du bliver ved med at bekymre dig om noget, du reelt set ikke behøver bekymre dig om.
Bliv bevidst om dit tankemylder
Begynd med at blive bevidst om dit tankemylder. Hvornår er der for mange tanker, hvilke emner tænker du over? Er det, når du er alene eller sammen med nogen, du tænker? Hvordan er dit humør, når du tænker meget, og når du tænker lidt? Er det hægtet op på bestemte situationer? Når du har opdaget den røde tråd, kan du beslutte, at det skal stoppe. Du skal sige STOP hver gang, du oplever, at du kører i et negativt tankespor, er bekymret eller drænet for energi. Når du øver dig i at kunne stoppe, inden tankemylderet tager helt overhånd, giver du dit sind et signal om, at der er andre muligheder, og at du er klar til en forandring.
Skift spor
Når du kender dine tankefælder og kan stoppe op, er du klar til at skifte spor. Når tankerne kører i et negativt spor, så sig til dig selv: ”Gavner denne tanke mig?” Hvis nej: ”Hvilken tanke ville gavne mig?” Det resulterer i, at du får flere støttende tanker, og du stopper dine bekymringstanker, dine negative tanker, dine ”åh nej, jeg når det ikke”-tanker osv. Du bevæger dig væk fra de negative tanker og hen mod de positive og får fat i de gode tanker, som giver dig mere energi og overskud.
Opdag at du skifter tankespor
Når du vælger den mere positive vinkel på de ting, du tænker over, eller som din indre kritiker har fokus på, så sker der det, at du “ikke fodrer” selvkritikken helt i samme grad som ellers. Øv dig i at sige til dig selv “hvis det kunne have en anden betydning, end det jeg lige tror, hvad kunne det så være?” Gevinsten er, at du langsomt, men sikkert ændrer dine tanker, så de bliver mere støttende.
Stop op efter grundtanken
Du skal være opmærksom på grundtanken, for inden dine tanker bliver til alt for mange tanker, så var der en grundtanke. Det er den, som er vigtig, og den har et budskab, som du skal forholde dig til. Tankerne bliver ofte mere uklare, jo mere du tænker over det. Så et eksempel på grundtanken kunne være: ”Vil jeg gerne have et nyt og anderledes job?” Her er det godt at stoppe op og mærke efter, men de fleste tænker videre: ”Skal vi flytte?”, ”hvad med økonomien?”, ”skal børnene skifte skole” osv. Derved mister man meget hurtigt overblikket, og en lang række af myldertanker kommer i fokus i stedet for grundtanken.
Har du indflydelse eller interesse?
Du kan rydde godt ud i tankemyldret, når du finder ud af, om du tænker på noget, du har indflydelse på eller interesse i. Mange af os tænker meget over ting, som vi reelt set ikke kan påvirke. Det er langt bedre at lægge dine tanker og handlinger der, hvor du har indflydelse, så sker der ting og sager. Eksempelvis: ”Jeg ville ønske, at hun var i bedre humør.” Du har selvfølgelig stor interesse i, at hun er i bedre humør, men du har i virkeligheden kun indflydelse på, hvordan du vil tackle, at hun er i dårligt humør. Vil du lade dig påvirke af det? Vil du tale med hende om det? Vil du lade hende være? Det er beslutninger, som du har indflydelse på, og når du lægger dit fokus der, så skruer du ned for tankerne og op for handlekraften.
Mærk kroppen
Når tankerne fylder for meget, kan det være svært at mærke kroppen. Derfor er det en god ide, at du får fat i kroppen. Når du oplever, at tankerne begynder at tage over, så prøv at sige til dig selv: ”Hvad mærker jeg lige nu?” Tving din opmærksomhed ned i kroppen, væk fra hjernen, og begynd med de simple ting. ”Jeg mærker gulvet under mine fødder, at min venstre hånd er varm, at jeg er træt i ryggen eller tung i kroppen.” Når du har øvet dig lidt i at mærke de konkrete ting, så kan du begynde at mærke, hvad du føler i kroppen, og om du er glad, ked af det, begejstret, tryg, bange, energifyldt eller nærværende.
Nyd nuet
Øv dig i at være fokuseret på nuet. De fleste af dine tanker handler tit om noget, der måske skal ske eller om noget, som er sket. Men der er bedre mulighed for balance i nuet. Når du hiver din bevidsthed ned i nuet, så har du adgang til dine tanker, dine følelser og din handlekraft. Prøv at sige til dig selv: ”Lige nu …” Eksempelvis, når du kører bil, siger du: ”Lige nu kører jeg bil.” Når du er sammen med dine veninder, siger du: ”Lige nu er jeg sammen med Line” osv. Det betyder, at du bliver mere fokuseret, og at du skruer ned for tankestrømmen. Du får øget opmærksomhed på nuet og derved mere balance, færre tanker og mere nærvær.
Hold dig til nuet
Dine bekymringer hører hjemme i fremtiden (hvad nu hvis …) og har ofte mere end bare en snert af ”worst case scenario” over sig. Hvis du holder dig til nuet og handler her i nuet, er du selv med til at reducere sandsynligheden for, at dine fremtidsbekymringer bliver til noget.
Tanker kan vælges
Husk, at dine tanker er magiske, og at alt begynder som en tanke, for når vi har tænkt noget, gør vi ofte noget for at indfri tanken eller ideen. Når vi så har gjort noget et stykke tid, bliver det en vane, og vores vaner er med til at skabe den, vi er, vores identitet. Derfor skal du anerkende dine tanker, for det de er, og du skal nyde, at du kan vælge dine tanker og forstærke de tanker, du har brug for, og give mindre energi og opmærksomhed til de negative tanker. Tanker er skønne og naturlige, og det er kun, når vi overtænker, at det er nødvendigt at skrue ned.
Sæt navn på dine bekymringer
Find ud af, hvad du egentlig går og bekymrer dig om. Brug gerne lidt tid på at på at observere dine bekymringer, og lav en liste over dem – små som store.
Sorter og skab overblik
Når du har et nogenlunde overblik over dine bekymringer, er det tid til at sortere. Alle bekymringer kan opdeles i to kategorier: Bekymringer, du kan gøre noget ved – og bekymringer, du ikke kan gøre noget ved. Kig listen igennem, og markér bekymringer, du kan gøre noget ved. Forhold dig til dem, du ikke har markeret, og accepter disse bekymringer som et livsvilkår, så du ikke bør bruge unødig energi på dem fremover.
Vurder hver enkelt bekymring
Du har markeret en ad gangen, og skriv ned, hvad du rent faktisk kan gøre lige nu og her for at mindske den. Tænk i små skridt, der kan hjælpe dig videre i stedet for at hænge fast i, at du skal finde en enkelt løsning, der som en anden tryllestav fikser tingene. Måske det i første omgang handler om at få skrevet en mail eller et brev, foretage en telefonopringning, gennemgå nogle papirer i en mappe eller at tale med en anden person. Hvilke små skridt kan du tage lige nu, som vil hjælpe dig til at gøre bekymringen mindre? Og hvad skal der til på længere sigt for at løse problemet?
