Kløende hud, der gerne vil beroliges. En krop, der har brug for en bedre hudbarriere. Solskoldning og kløe ved for mange af solens varme stråler. Brug for en kølig kind? Eller bare mere fugt.
Du er landet på den rette artikel, for her på redaktionen er vi ikke i tvivl om, at aloe vera-produkter, især dem, der er certificerede og kan dokumentere et højt indhold af aktive stoffer, som ikke er blevet ødelagt i produktionen, gerne må være at finde ikke kun på hudplejehylden på badeværelset, men i høj grad også i nærheden af nødhjælpskassen.
Af Marianne Palm
Den vigtigste barriere over for omgivelserne kunne de fleste tro kun var det, vi lukker ud af vores mund og det, vi modtager af alle mulige mærkelige kommunikationer, men faktisk er det vores hud og vores slimhinder, der skal stå imod alt muligt snavs og pres fra omgivelserne.
En sund hud i en ung krop klarer det meste: Et sår heler i løbet af bare et par dage, det klør måske lidt på ryggen, så klø igen. Men rigtig mange mennesker i alle aldre har det bare ikke så nemt. Der kan være et behov for hjælp til:
- Brystvorter – der godt kan blive sårbare under amning. Avivir Aloe Vera Repair påføres straks efter amning og vil straks starte genopbygningen efter “sliddet”.
- Reparation gennem forbedret hudbarriere – immun-stoffer i aloe vera er kendt for at kunne ophele skadet hud – og ovenikøbet helt fra bunden af de nederste hudlag og op i det øverste hudlag. En god genopbygning minimerer også ardannelse, især ved mindre skader.
- Kølende – der er rigtig mange situationer, hvor huden virker brændende og varm. Her er det Avivir Aloe Vera Gel, der virker hurtigst, men de andre produkter kan også anvendes.
- Reducer gerne kløe, og berolig en irriteret hud – også med gelen, der let kan smøres på større områder. Du kan også bruge Aloe Vera Gel Spray, hvis du vil undgå at berøre stedet. Hvis huden er tør, kan det være en fordel at anvende Avivir Aloe Vera Creme eller Xtreme.
- Solens nogle gange for varme stråler kan godt genere de øverste hudlag, og solskoldning opstår. Brug serien, som Avivir har skabt med de kølige, beroligende egenskaber. Eller forebyg, at du overhovedet bliver solskoldet ved at holde dig væk fra de varmeste timer på dagen, og smør med en solfaktor, der passer til situationen. Du kan efterfølgende anvende Avivir Aloe Vera After Sun Lotion, der både skaber fugt, hvor det er nødvendigt, og hjælper med at opretholde en brun kulør i længere tid pga. sit indhold af tosolin.
- Avivir Aloe Vera Sun Lotion kan modvirke soleksem, og er skaden sket, vil Avivir Aloe Vera After Sun få huden til at falde hurtigere til ro.
- Fugtgivende – har huden altid tilgang til fugt, vil barrieren også lettere være intakt. Fugten i de forskellige hudlag skal sørge for at hele hudens skelet, bl.a. kollagen og elastin, som er helt afhængige af fugt i form af vand og af hyaluronsyre.
Vitaminer, mineraler, fedtsyrer og kollagen-produkter kan også være nødvendig støtte til at opretholde en sund hudbarriere. Aloe vera giver en masse fugt, men det kan være en god ide at supplere med en fin olie som fx Virgin Baobab Olie for at mindske fordampningen fra huden.