Over 80% af befolkningen lider af herpes (Herpes simplex labialis – HSL), som er kendetegnet ved forkølelsessår på eller omkring munden.
Men selvom de fleste mennesker er smittet med herpes, varierer hyppigheden voldsomt i forhold til udbrud med forkølelsessår, og hidtil har man ikke vidst, hvad der forårsager reaktivering. Nu har forskerne muligvis fundet et gen, der afgør om man får udbrud eller ej.
Er man først blevet smittet har man for altid virus i kroppen og det ligger i dvale i kroppens nerveceller indtil det ved stress og nedsat immunforsvar genaktiveres. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i december nummeret af Journal of Infectious Diseases, 2011 har forskere fra University of Utah og University of Massachusetts nu identificeret det første gen knyttet til hyppige herpes-relaterede forkølelsessår.
Viruseksponering
Dr. John D. Kriesel, forskning lektor i infektionssygdomme ved University of Utah School of Medicine og førende forfatter af undersøgelsen siger:
“Forskere mener, at to faktorer bidrager til HSV-1 reaktivering. Det er selve viruseksponering for miljøfaktorer og genetisk modtagelighed. Målet med vores undersøgelse var at fastlægge gener knyttet til frekvensen af forkølelsessår.”
I en tidligere undersøgelse, har Kriesel og hans team kortlagt det menneskelige genom ved at indsamle DNA fra 43 store familier og identificere en region af kromosom 21, der indeholder seks gener, der har en betydning for herpes. I denne undersøgelse gennemførte Kriesel og hans team en intensiv undersøgelse af kromosomet ved hjælp af en enkelt nukleotidpolymorfisme (SNP) genotypebestemmelse, som er en test, der registrerer genetiske variationer mellem individer.
Den genetisk sammenhæng
Kriesel forklarer: “Ved brug af SNP genotypebestemmelse var vi i stand til at identificere 45 DNA sekvensvariationer blandt 618 deltagere i studiet. Heraf blev 355 af dem bestemt til at være inficeret med HSV-1. Derefter brugte vi to metoder; den ene kaldte vi en sammenkædet analyse og den anden en uligevægtstransmission. Metoderne afgjorde, om der var en genetisk sammenhæng mellem bestemte DNA-sekvensvariationer og sandsynligheden for at have hyppige udbrud af forkølelsessår.”
De opdagede en sammenhæng mellem et obskurt gen kaldet C21orf91 og modtageligheden for herpes-udbrud. De har også observeret, at C21orf91 har fem store variationer. To varianter syntes at beskytte mod HSV-1 reaktivering, og to syntes at øge chancen for at have hyppige udbrud af forkølelsessår.
Kriesel konkluderer: “Der er ingen kur mod HSV-1, og på dette tidspunkt, er der ingen måde for os at forudsige eller forhindre udbrud af forkølelsessår. C21orf91 genet synes at spille en rolle over for modtageligheden af forkølelsessår, og hvis disse data bekræftes blandt en større, uafhængige befolkning, kunne denne opdagelse have stor betydning for udviklingen af lægemidler, der påvirker frekvensen af forkølelsessår.”
Kilde: Medical News Today skrevet af Petra Rattue
