Huden – din levers losseplads!

 

 

Det homøopatiske hjørne

Ved alle hudsygdomme er det vigtigt at se, hvad der er den bagvedliggende årsag, for i bund og grund er der egentlig ikke så mange hudsygdomme, der kommer via udefrakommende påvirkninger. Der er selvfølgelig kontakteksemer forårsaget af eksterne faktorer som nikkel samt svamp etc., men ellers er det fordøjelsen, der oftest skal fokuseres på.

 

Af Thomas Kjærsgaard, heilpraktikker og lægemiddelkonsulent
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2018

 

Fordøjelsen

Kort fortalt fungerer fordøjelsen ved, at vi først tygger maden. Allerede fra munden og til tarmen tilføres der forskellige enzymer. Fordøjelsesenzymer er proteinstoffer, der groft sagt adskiller maden i fedt, kulhydrater og proteiner. Havde det ikke været for dem, ville kroppen faktisk ikke kunne se forskel på Matador Mix og broccoli.

Så enzymer er vigtige, og det er totalt uforståeligt, at Danmark nærmest tager enestandpunkt ved at forbyde disse enzymer i rette mængder i kosttilskud. Så indtil det bliver lovligt, så spis en skive frisk økologisk ananas, inklusive det hårde i midten, eller papaya hver morgen. De indeholder henholdsvis de gode enzymer bromelain og paparin.

Fra munden kommer maden så ned i mavesækken og bliver mere opløst i den sure saltsyre. Derfra til tarmens start, nemlig tolvfingertarmen, hvor der tilføres bugspyt og galde. Så kommer tynd- og tyktarm, hvor tarmbakterierne hakker maden i helt små stykker, så det kan komme ud igennem de små huller i tarmvæggen og derved ud i blodbanerne, der ligger uden på tarmen, så næring og energi fordeles til hele kroppen.

 

Leveren

Vores store afgiftningskirtel, leveren, har direkte relationer til huden. Vi ser det på fx leverpletter, gulsot og alkoholmisbrug, at en belastning af leveren kan give en hudreaktion. Men hvad påvirker leveren negativt? Kort sagt alt, den skal bruge meget energi på at nedbryde, såsom medicin, alkohol og andre miljøgifte. Når leveren har nedbrudt giftene, sendes de primært ud via tarmen.

Så her kommer en ny sammenhæng frem, nemlig en dårlig fungerende tarm og hudsygdomme.

 

Tarmen

Slimhinden i tarmen er absolut storebror til alle slimhinderne. Den er udfoldet ca. på størrelse med en fodboldbane, så det er en gigantisk overflade, der kan opstå problemer på. Slimhinderne i kroppen fra mund til endetarm hænger sammen, så problemerne kan hele tiden flytte, afhængigt af hvor belastningen er størst.

En dårligt fungerende tarm kalder man ofte dysbiotisk (dys = forstyrret og bios = liv). Det betyder kort fortalt, at det naturlige liv bestående af ca. tre pund tarmbakterier ikke er, som det bør være. Der kan være mange årsager til dette, men der er to dominerende faktorer:

  1. Antibiotika (anti = mod og igen bio = liv). Det siger sig selv, at det dræber liv. Her i form af bakterier, og det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier, der forsvinder, det gør de gode også.
  2. Tungmetalbelastninger. I dag ved man, at kroppen forsvarer sig mod tungmetaller ved at pakke dem ind i svamp eller deponere dem i fedtvæv. Svampen sætter sig ofte i tarmen og skaber et surt og iltfattigt miljø for slimhinden. Andre årsager kan være dårlig kost, smertestillere, stress, infektioner, alkohol, operationer og forgiftning. Men hvordan kommer belastninger fra tarmen nu til huden? Der er flere faktorer, men en let måde at anskue det på er, at for få tarmbakterier og svamp kan forårsage en for lav pH-værdi i tarmen. I et surt miljø skrider strukturen i alle væv, altså også i tarmvæggen. Der er i forvejen milliarder af små huller, så den fordøjede føde kan komme ud i blodet og videre til organerne. Når vævet bliver løsere i et surt miljø, bliver tarmens huller større, bindingen skrider, og den lækker. Herved opstår der det, der i dag kaldes ”Utæt tarmsyndrom”, hvor noget af tarmindholdet, der skulle være blevet i tarmen og udskilt naturligt på toilettet, nu træder ud igennem tarmvæggen, ind i blodet og derved direkte ind i leveren igen.

 

Hvad kan man gøre?
Få ryddet op i tarmen, og giv den probiotika, stimuler leveren, og behandl huden med gode salver, der ikke lukker den, men stimulerer den til bedre at afgive affaldsstofferne. Her findes de homøopatiske salver Fidesan til tørre eksemer og Ureata creme til de mere hårdnakkede, våde eksemer med væskende og sprækkende hud.

Til den irriterede tarm Veratrum Homaccord dråber samt Traumeel ved inflammation. Ved tungmetalbelastning, 1 Derivatio tablet 2 x dagligt i 50 dage. Derefter grapefrugtkerneekstrakten CitroPlus til at fjerne svampen.

Den belastede lever har godt af Hepar compositum, eller giv hele systemet en Detox Kit kur i seks uger.

Ellers hav et fornuftigt forhold til medicin og alkohol, spis antiinflammatorisk, hold jer basiske, tag gode kvalitetstilskud efter behov, spis en skive ananas, meditér, og smil noget mere!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *