Der findes mange forskellige multivitaminpiller i dag, og det kan være utrolig svært at gennemskue, om man skal vælge den ene frem for den anden. Når medierne så oven i købet laver skræmmende overskrifter om, at vitaminpiller kan være farlige, vildledes forbrugeren uden at have et ordentligt grundlag at tage stilling ud fra.
Af Rikke Agersted Shamanistisk healer, biopat og phytoterapeut.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – sensommer 2012
Tre forskellige
Da der findes utrolig mange multivitaminprodukter på markedet, tager denne artikel udgangspunkt i et enkelt firmas valgmuligheder. Biosym tilbyder nemlig tre forskellige multivitaminpiller til voksne: Omnimin, OmniVegan og OmniX. Umiddelbart vil nogle forbrugere måske undre sig. Hvorfor ikke bare producere en enkelt slags, for det er jo ikke, fordi markedet ligefrem mangler multivitaminpiller? Og dog. Der er nemlig stor forskel på, hvordan en multivitaminpille er sammensat, og om den er organisk eller uorganisk bundet, hvilket igen har betydning for kvaliteten og optagelsesevnen.
Hjertebarnet
Omnimin er Biosyms førstproducerede vitaminpille og firmaets stolthed. Det er et produkt, som har utrolig meget forskning bag sig og af denne grund er sammensat, så det matcher den nyeste viden om vitaminer og mineralers virkning på kroppen og dens funktioner. Det er absolut ikke ligegyldigt, i hvilke mængder de enkelte stoffer optræder i forhold til hinanden, da de samarbejder indbyrdes og er gensidigt afhængige af hinanden i mange af kroppens processer. Er der for meget eller for lidt af et enkelt stof til rådighed i kroppen, kan der på sigt opstå ubalancer.
Registreret lægemiddel
Omnimin er registreret hos lægemiddelstyrelsen som et stærkt multivitaminmineral præparat. Omnimin er altså et lægemiddel, hvilket fortæller noget om den blåstempling, produktet har fået fra myndighedernes side. Det kræver dog en masse analyser og forskning at få godkendt et lægemiddel, og derfor er det ikke en proces, alle producenter magter at gennemgå. Det er dyrt og tager op til flere år at få godkendt et produkt som lægemiddel. Fra omkring årsskiftet vil Omnimin få flere ændringer. Indholdet af D3 og K2 højnes, og kilden til B3-vitamin udskiftes. Ændringerne tager lang tid at få gennemført. Firmaet skal ansøge Sundhedsstyrelsen, og der skal laves flere analyser, før det kan ske.
Ikke altid af det gode
Selvom Omnimin er et produkt af højeste kvalitet, kan visse indholdsstoffer ifølge myndighederne være et problem for nogle mennesker. K-vitamin må ikke gives sammen med blodfortyndende medicin som Marevan, da vitaminet har en positiv indvirkning på blodets størkningsevne og dermed kan modvirke medicinens virkning.
Jern bør ikke gives sammen med tetra-cykliner (bredspektrede antibiotika), da disse stoffer sammen kan danne uorganiske forbindelser, som ikke kan optages i kroppen. Jern frarådes desuden til kvinder efter menopausen og til mænd i det hele taget, da undersøgelser har indikeret, at der kan være en sammenhæng mellem mænds jernindtag og en øget forekomst af hjertesygdom. Biosym indså derfor nødvendigheden af at producere en ny udgave af deres skattede vitaminpille Omnimin, og på det grundlag blev OmniX lanceret. Den er meget lig Omnimin, men indeholder ikke jern og K-vitamin. OmniX er registreret som et kosttilskud.
Fakta eller fortolkning?
Videnskaben i vore dage er en fantastisk hjælp i mange sammenhænge, da forskning og efterprøvning af teorier kan højne vores forståelse for, hvordan verden hænger sammen på mange planer. Det er dog vigtigt at huske på, at resultaterne sammendrages af mennesker, som kan have en begrænset tilgang til eller forståelse for detaljerne i forskningen. Undersøgelser kan manipuleres eller mistolkes, og resultatet kan være fatale budskaber, som skaber skræmmende avisoverskrifter og ændrer lovgivningen omkring indholdsstofferne i helt almindelige vitamin- og mineralprodukter. Simpelthen fordi konklusionerne skaber præcedens i stedet for en efterprøvning af de såkaldte fakta.
Er jern nu også så farligt?
Et godt eksempel på tvivlsomme konklusioner er anbefalingerne omkring jerntilskuds sammenhæng med en øget forekomst af hjertesygdom hos mænd. J. L. Sullivan fremsatte i 1981 en teori i Lancet, som handlede om, at jern kan opfattes som en prooxidant og kunne have en sammenhæng med udviklingen af hjertesygdom. Først i 1992, da J. T. Salonen offentliggjorde en undersøgelseom sammenhængen mellem høje jerndepoter og en øget risiko for blodprop i hjertet hos mænd i Østfinland, begyndte offentligheden at lytte.
Den gruppe mænd, der var blevet undersøgt, spiste meget store mængder kød, som jo indeholder en del jern, men denne faktor var ikke regnet med i undersøgelsen. Den viste også, at de mænd, der havde et forhøjet LDL-kolesterol, spiste store mængder kød og samtidig fik jerntilskud, havde den største risiko for hjertesygdom i undersøgelsesgruppen. Efterfølgende er J. T. Salonen blevet kritiseret for muligvis at have konkluderet fejlagtigt omkring jerntilskud, da det store kødindtag alene kan have givet forhøjede jerndepoter i kroppen, medført et forhøjet LDL-kolesterol og dermed en øget risiko for hjertesygdom. Når der allerede er en ubalance, bliver ondt selvfølgelig værre ved at øge den, som i dette tilfælde, hvor jernindtaget steg i forsøgsperioden.
Andre vinkler på jerntilskud
I marts 1996 fremlagde Sempos, Looker og Gillum resultaterne af 63 studier over sammenhængen mellem forhøjede jernværdier og en øget risiko for hjertesygdom i tidsskriftet Nutrition Review. Seks af studierne indikerede, at et jernoverskud medfører en øget risiko for hjertesygdom. Syv studier viste, at et jernoverskud mindsker risikoen for hjertesygdom, og slutteligt viste de resterende 48 studier ingen sammenhæng mellem jernoverskud i kroppen og udviklingen af hjertesygdom. Ganske interessant, men også skræmmende, at myndighederne lovgiver og udstikker anbefalinger på baggrund af minoriteten i så stor en undersøgelse.
Når forskningsresultaterne er så forskellige, bør man grave dybere ned i emnet, inden man lovgiver. Eller vente med så drastiske tiltag, indtil der er større klarhed over emnet. Hælder man til konklusionen i de 48 studier i undersøgelsen, er der ikke umiddelbart nogen grund til som mand at være bekymret for at spise en multivitaminpille med jern, medmindre man får blodfortyndende medicin eller af anden årsag ikke tåler jern.
Et spørgsmål om kvalitet
Biosyms tre vitaminpiller er sammensat af organisk bundne stoffer, som er lette for kroppen at optage. Mange vitaminpiller på markedet i dag er lavet på uorganisk bundne stoffer, som er langt sværere at optage og udnytte. Da prisen faktisk meget ofte afspejler kvaliteten på vitaminpillerne, falder mange for de billige muligheder uden at være klar over, at de får meget lidt for pengene i forhold til at købe et kvalitetsprodukt.
De små forskelle
OmniVegan og OmniX er sammensat, så veganere kan vælge dem uden fare for at indtage stoffer af animalsk oprindelse. Det har dog en lille konsekvens i forhold til D-vitaminindholdet. D3-vitamin, som hyppigst bruges som D-vitamintilskud i dag, stammer fra fåreuld. D2-vitamin er ikke den naturlige form for D-vitamin i menneskekroppen, men kan fint optages og udnyttes. D2 udvindes fra planter og er derfor den ideelle kilde til veganere. Der er en generel opfattelse af, at D2 ikke bliver optaget helt så let i kroppen som D3, men ifølge en af verdens førende D-vitamin forskere, Dr. Michal Holick, så er halveringstiden i kroppen hurtigere for D2’s vedkommende, og der er intet, der tyder på, at optageligheden er dårligere.
OmniVegan indeholder en større mængde D2-vitamin end D-vitaminindholdet i de to andre multivitaminer for at kompensere for den hurtigere halveringstid. En anden forskel er, at Omnimin indeholder aminosyrekelater, som ikke er tilladt i kosttilskud. Aminosyrekelater er organiske mineraler med en høj optagelighed. OmniVegan og OmniX indeholder pidolater, picolinater, bisglycinat og dolomit i stedet for kelaterne.
Kun til lægemiddelbrug
Vanadium og jern findes ikke i OmniX. OmniVegan indeholder alle mineraler på nær vanadium, og Omnimin indeholder dem alle. Vanadium er et sporstof, som har betydning for dannelsen af hæmoglobin og transporten af ilt i kroppen, men lovgivningen tillader det kun i lægemidler. Forbrugerne kan derfor supplere deres kosttilskud med fødekilder, som indeholder vanadium. Det er en række grøntsager, frugt og planter som gulerødder, radiser, persille, oliven, soja, fuldkorn, ris, havre, olivenolie og kød. Om man som forbruger vælger at købe den ene multivitamin frem for den anden må blive ud fra en vurdering af de forskelle, der er, og hvilke krav man stiller til sit produkt.
