Jodberigelse af salt blev brugt i Danmark indtil 1970. Man ophørte med berigelsen, fordi undersøgelser fandt, at danskerne ikke længere var i underskud. I starten af 90’erne opdagede man, at danskerne alligevel havde jodmangel. Der var geografiske forskelle, men det gjaldt for hele Danmark, at jodindtaget var for lavt. Derfor blev det besluttet i 2000 at genindføre jodberigelse af salt i Danmark. DanThyr forsker i, og følger, danskernes jodniveau.
Af Joan Loewe
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – april/maj 2015
Jodstatus i dag
Sidste år kunne man konstatere, at danskerne lige præcis sniger sig op på et ”acceptabelt” jod-niveau, men med geografiske forskelle. Typisk har østdanskerne et højere jodindtag end vestdanskerne pga. grundvandet. Og der er stadigt udfordringer i forhold til at bringe jodindtaget hos gravide op.
Helbredskonsekvenserne af jodberigelsen
Efter jodberigelsens opstart kom en forventet stigning i tilfælde af struma. Tilførsel af jod kan ved selenmangel/højt kalkindtag forårsage struma. Men den tidlige stigning i tilfælde er nu stoppet, nu er struma faldende, antallet af patienter behandlet med radioaktiv jod er faldet, og antallet af børn født med jodmangel er også faldet.
Helbredskonsekvenser af jodmangel
Både jodindtag og jodmangel forårsager struma. Struma kan give både højt- og lavt stofskifte. Over tid ødelægger ubehandlet struma skjoldbruskkirtlen, så det bliver nødvendigt at få stofskiftemedicin.
Hos gravide kan jodmangel medføre fosterskader. Selv let jodmangel påvirker fosterets udvikling, herunder målbart lavere IQ og en øget forekomst af ADHD hos børn født af mødre med jodniveau under det anbefalede. DanThyr har påvist et jodniveau under det anbefalede hos 85 % af de undersøgte gravide danske kvinder.
Følgende faktorer spiller ind på jodstatus:
- Lavt jodindtag via kosten (jod er en af de to komponenter, der bruges af skjoldbruskkirtlen til fremstilling af stofskiftehormoner)
- Selenmangel (ubalance i forholdet mellem jod og selen er en vigtig faktor ved udvikling af stofskiftesygdom)
- Graviditet
- Radioaktiv stråling (til behandling af højt stofskifte, atomulykker etc.)
- Højt indtag af goitrogene fødevarer (kål, jordbær, pærer, boghvede, fluor m.fl.)
Højt kalkindtag - Køn (højere forekomst hos kvinder)
- Tobaksrygning (tobaksrygning hæmmer kirtlens evne til at optage jod).
- Medicinen Lithium. Strumaforkomst hos patienter, som får Lithium, er 40-50 %
Det anbefalede daglige indtag af jod for at undgå struma er 150-200 mq for voksne, og 200-250 mq for gravide/ammende. Det anbefales ikke at overskride disse doser.
