Jule(fedtet) varer lige til påske

 

 

Selvom du smed juletræet til storskrald for over en måned siden, så er det ekstra fedt på sidebenene knap så let at smide væk. Gys! Snart står sommeren for døren, og striktrøjen skal skiftes ud med bikinien. Jep, en tur i fitnesscentret og en hulens masse grøntsager giver syn for sagen, men følger kroppen ikke hjernens ambitioner, så skal du møde din nye mate – yerba mate.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2018

 

”Drinks of the Gods” – en betegnelse, som te baseret på yerba mate-planten har haft siden ”The Guarani”, en sydamerikansk folkestamme, opdagede plantens særdeles sundhedsfremmende og helende egenskaber for årtier siden.

At yerba mate desuden har en fedtforbrændende egenskab kommer som kaldet for den vestlige-lidt-for-meget-julemad-spisende-befolkning.

Vi følger i Guarani-stammens fodspor i jagten på sundhed, vitalitet, lang levetid og gerne et farvel til uønskede kilo. Vi besøger ”yerbateros”, som er det spanske ord for nutidens indsamlere af yerba mate-planten. Vi ser her, hvordan planten bearbejdes med respekt for at bibeholde plantens egenskaber. Yerba mate indeholder nemlig en skøn kombination af koffein, antioxidanter, aminosyrer, polyphenoler, vitaminer og mineraler.

 

Koffein – er det ikke fy, fy?

Jo, hvis du drikker det i form af energidrikke, men naturligt fremkommende koffein i yerba mate i kombination med motion kan give din fedtforbrænding et kærligt spark. Kombinationen er dog essentiel. Koffein hjælper til at frigive fedtet fra cellerne, og motion forbrænder det.

Koffein hjælper til at frigive fedtet. Dyrker du ikke motion og dermed forbrænder det frigivne fedt, så sætter det sig bare igen. Derfor – tænk altid motion ind i dit vægttab!

 

Så skal vægtstangen fyldes!

Koffein giver kortvarig energi til din krop og muskler, hvilket den eksplosive vækst af koffeinholdige drikke i fitnesscentrene er symbol på. Der er dog noget værre stads i de kulørte dåser, så hold dig fra dem. Men koffein kan have en gavnlig effekt på din træning. Du får energi og dermed motivation til at gennemføre træningen. Jo flere træninger du gennemfører, jo mere motiveret og energifyldt bliver du. En succesrække som koffein kan hjælpe dig med at opnå, og ja, hvilket, for de flestes vedkommende, resulterer i et vægttab. Mælkesyrer, som invaderer musklerne efter en hård træning, udmunder ofte i en så øm krop, hvor bare det at sætte sig på en stol er dagens udfordring. Her har yerba mate vist sig at have en gavnlig effekt, da det forhindrer mælkesyrerne i at ophobe sig i musklerne. Du vil opleve en kortere restitutionstid, så du hurtigt kan komme ud over motionsstepperne igen.

Psssst … styrketræning undertrykker insulin (som bidrager til aflejring af fedt) og fremmer nedbrydning af fedt, især på maven. 15 til 20 minutter to til tre gange om ugen, hvor du virkelig anstrenger dig, sætter rigtig gode processer i gang. Træning tidligt på dagen, fx om morgenen, giver en stor øgning af forbrændingen – helt op til 8 til 10 timer! Så det er en rigtig god ide at starte dagen med motion. Så er det også overstået!

 

For meget koffein, for lidt energi

Toilettet kalder som oftest, efter du har indtaget koffein. Stoffet stimulerer nemlig vores tarmsystem, og drikker du eksempelvis kaffe, vil din fordøjelse blive speedet op, og maden, du spiser, kommer hurtigere igennem tarmen. Alle kalorier i maden bliver dermed ikke optaget i kroppen, da maden ikke befinder sig længe nok i tarmen til at blive optaget. Den naturlige koffein kan derfor hjælpe til at mindske optagelse af fedt.

 

Yerba mate har en detoxeffekt, da det stimulerer mavesyren, så nedbrydelsen af affaldsstoffer effektiviseres.

Naturligt koffein kan mindske din krops optagelse af fedt.

 

Men husk nu, at du har brug for fedt for at tabe dig. Det sunde fedt vel at mærke! Flerumættede fedtkilder omega 3, 6 og 9, som du finder i fx avokado, nødder, koldpressede olier som hørfrøolie, hampefrøolie, olivenolie og chiafrø, giver dig god energi.

 

Din krop har nemlig brug for gode næringskilder, så du har energi til løbeturen, svømmeturen eller bare en gåtur i skoven.

Fordriver du alle næringsstofferne med koffein, får du kun energi til at flytte dig fra sengen og ind på sofaen.

 

Husk, alt med måde: Du har brug for det sunde fedt for at tabe dig. Det er derfor ikke optimalt at indtage koffein, så det har en decideret afførende effekt. Kroppen ”når” ikke at trække næringsstofferne ud af maden, og du vil opleve manglende energi og udmattelse.

 

Brænd fedtet af

Yerba mate kan du, som skrevet, indtage som te. Du kan også snuppe kosttilskuddet Fatburner, som indeholder yerba mate-ekstrakt udvundet af tørrede blade. Du får dermed en naturlig adgang til koffein i en mængde, som støtter op om et vægttab, uden at du oplever en afførende effekt.

Yerba mate har et højt indhold af antioxidanter, og du får et signifikant immunboost. Ud over at hjælpe din fedtforbrænding på vej så har yerba mate også vist sig at have en gavnlig effekt på at reducere stress og søvnløshed. To tilstande, som ofte fremkalder den søde tand, da kroppen har brug for et ”sugar rush” for at holde sig i gang.

Er du stresset eller konstant træt, kan du opleve en vægtøgning. Kroppen kalder på hurtig energi, og du svarer måske med en chokoladebar fyldt med sukker og de forkerte fedtstoffer.

Yerba mate stimulerer vores centralnervesystem, blandt andet grundet dens indhold af koffein, men dens indhold af andre næringsstoffer, inklusive antioxidanter, aminosyrer, polyfenoler, vitaminer og mineraler afbalancerer koffeinindholdet. Derfor er yerba mate, i passende mængde, med til at holde din krop i balance, så du får mere energi og styrke til at eftersætte et vægttab på en sund måde.

Elevatorvægt, hvor tallene på badevægten flyver op og ned, stresser din krop, og du vil som oftest opleve, at du skal kæmpe med vægten hele livet. Spild af tid, energi – og ja – liv! Kroppen skal kunne følge med hjernens ambitioner! Lad være med at falde for ”quick fixes”, men læg din livsstil om, og inkorporér sunde vaner og motion, som passer til dig og dit liv.

 

Kulhydrater bliver dine venner

Er du blandt dem, som fornægter kulhydrater, så er yerba mate din ven (det er den også, selvom du spiser pasta en gang imellem). Yerba mate påvirker din metabolisme, så din krop omsætter kulhydrater mere effektivt. Du får dermed mere energi ud af den mad, du spiser. Vi kan jo ikke undgå kulhydrater hundrede procent – så det er skønt, at vi får det optimale ud af dem.

 

Turen går nu til Sydafrika

På jagt efter sort kommen, hvis egenskaber har vist sig effektive på mavesyren. Det er bitterstofferne i kommen, som kan gøre en forskel ved for lidt mavesyre. For lidt mavesyre mærker du typisk ved, at du bliver tung og træt lige efter måltiderne. Måske får du smerter, efter du har spist (det kan dog også være tegn på for meget mavesyre).

Når bitterstofferne lander i mavesækken, sætter de gang i en hel kaskade i resten af fordøjelsen, hvor der dannes flere enzymer og mere galde til at nedbryde maden. Det skaber sammen med de naturlige fibre i kommenfrøene en god mulighed for at styrke fordøjelsen, både hvad træg tarm, oppustethed eller forstoppelse angår.

Mængden af mavesyre skal være i balance, da det er essentielt for et vellykket vægttab.

Husk nu at elske din mavesyre – din mate i et vægttab.

 

Et hurtigt smut til Kina og Japan

Den grønne te kommer fra Kina og Japan og er lavet af de samme blade som den sorte te.

Grøn te indeholder også koffein og ligesom yerba mate antioxidanter, herunder EGCG. Et stof, der kan øge stofskiftet og øger fedtforbrændingen. Et amerikansk studie med testpersoner på slankekur, hvor halvdelen hver dag indtog grøn te-ekstrakt viste, at de, der indtog grøn te, tabte dobbelt så meget kropsfedt som de, der ikke fik tilskuddet.

Vi må give fortabt på en hel præcis forklaring på stoffets effektive virkning. Men forskere har peget på tre mekanismer. Det øger energiomsætningen samt oxidationen (forbrændingen) af fedtsyrer, det hæmmer udviklingen af fedtceller, og/eller det mindsker fedtoptagelsen samt øger fedtudskillelsen.

Flere undersøgelser har peget i samme retning – grøn te har en gavnlig virkning på et vægttab.

No shit! Men du skal være forsigtig med indtagelse af kulhydrater i form af fx snacks, hvidt brød og sukkerholdige drikke. Undgår du det, så snupper kroppen sit energibehov fra fedtet i depoterne. Grøn te kan øge tabet af fedt på maven efter motion.

 

Vi bliver i det asiatiske

Ingefær – ja den dejlige lille rod. Undersøgelser har påvist, at indtagelsen af ingefær på daglig basis vil resultere i et langsomt vægttab. Vil du gerne tabe dig, bør ingefær være en fast bestanddel i din daglige kost. Ingefær kan øge dit stofskifte med op til fem procent, og din fedtforbrændingsevne med op til 16 procent. Ingefær modvirker også fald i stofskiftet, så du forbrænder flere kalorier hele dagen.

 

Den lille fede fedtbrænder

New Nordic har indhentet ingredienser fra alle verdenshjørner og samlet dem i produktet Fat Burner. Indholdet er sammensat, så det giver dig gode forudsætninger for et sundt vægttab. Du får alle de ovenstående kvaliteter fra yerba mate, sort kommen, grøn te og ingefær. Produktet indeholder desuden marietidsel, som er en lægeplante, der i årevis har været anvendt i traditionel medicin, da den blandt andet har en udrensende effekt.

Fat Burner kommer i tabletform, og du blot skal indtage to styk i forbindelse med et måltid, og du vil få et kærligt, men bestemt skub i retningen mod et lettere liv.

 

Ja jeg skal bevæge mig og motionere mere, men hvordan:

  • Find en motionsform, du synes er sjov. Se tilbage på din barndom, og husk, hvilke motionsformer du kunne lide dengang. Måske dyrkede du den ikke dengang, selv om du havde lyst. Gå i gang nu.
  • Lad bilen stå, brug din cykel eller dine ben. Spadser til arbejde, tag trapperne. Bevæg dig i pauserne, lav raske øvelser, eller gå en tur. Husk at trække vejret helt ned i maven.
  • Forbrændingen øges væsentligt gennem decideret motion. Du skal op at svede og blive forpustet.
  • Tilmeld dig et hold, så du forpligter dig til at møde op og dyrke motion. Der findes foreninger overalt i landet, og du vil helt sikkert finde noget, som bare lige er dig, og som passer til dit temperament.
  • Motionér på forskellige måder. Kombinationen af træning med lav- og højintensitet giver de mest effektive resultater.