K-vitamin

Skærmbillede 2015-07-22 kl. 13.27.20

K-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin. Vitaminets navn (k) stammer fra, at vitaminet er vigtigt for blodets evne til at koagulere. Der findes 3 former for K-vitamin, og de har alle forskellige funktioner.  K1-vitamin findes specielt i grønne planter, K2-vitamin produceres af bakterier, og K3-vitamin er syntetisk.

Funktioner og betydning for K1 og K2 vitamin

K1-vitamin – fyllokinon

  • Har betydning for blodets evne til at koagulere
  • Stoppe blødninger

K2-vitamin – menakinon

  • Calciumstofskifte
  • Dannelse af de proteiner, der sikrer, at calcium kan aflejres i knoglevævet.
  • Vedligeholdelse af knogler

Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af

K-vitaminmangel regnes for sjælden, men kan optræde:

  • Hos nyfødte, som ikke har fået tilført K-vitamin lige efter fødslen.
  • Hos for tidligt fødte børn
  • Ved ensidig eller meget fedtfattig kost
  • Ved længere tids brug af lægemidler som:
  • Antibiotika
  • Syreneutraliserende midler
  • Acetylsalicylsyrepræparater
  • Paraffinolie mod forstoppelse
  • Slankemidler som Orlistat/Xenical, fordi de hæmmer optagelsen af fedt og dermed fedtopløselige vitaminer.

Mangelsymptomer

Vitamin K1:

  • Øget risiko for blå mærker og blødninger

Vitamin K2:

  • Øget risiko for knogleskørhed
  • Øget risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdomme

Kilder:

K1-vitamin: Især mørkegrønne grønsager som persille, spinat, broccoli, grønkål og rosenkål samt blomkål, rødkål, bønner, avocado og æbler. Findes også i smør, æggeblommer, lever og kød.

K2-vitamin: Bliver dannet ud fra K1-vitamin i tarmen, og det kræver derfor en velfungerende tarmflora. 
Der er særlig store mængder i surkål.

Anbefalet daglig tilførsel

Voksne: 11 år og opefter: 75 mikrogram

Børn: 1-10 år: 30 mikrogram

Spædbørn: Modermælk indeholder kun små mængder K-vitamin, og spædbørn kommer let i underskud, fordi deres tarmflora ikke er udviklet. Derfor gives der en indsprøjtning K-vitamin til alle nyfødte for at forebygge alvorlige blødninger.

Overdosering – bivirkninger

Der er ikke observeret bivirkninger eller forgiftningssymptomer – skønt, der er lavet mange forsøg.

Hvem skal være forsigtige med vitamin K og tilskud?

Personer, der indtager medicin såsom Marevan skal have et jævnt indtag af K-vitamin gennem kosten. Personer, der indtager sådanne lægemidler bør heller ikke tage tilskud med K-vitamin eller indtage fødevarer, der har store mængder K-vitamin uden samråd med lægen, fordi det kan modvirke effekten af Marevan og lignende præparater.

Syntetisk K3-vitamin (menadion)

Det syntetiske K3 vitamin er biologisk aktivt og anvendes som tilsætning til dyrefoder i flere lande, heriblandt i Danmark. I USA er K3 vitamin forbudt.

Reference:

http://healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=262:k-vitamin-menakinoner&catid=45&Itemid=293&lang=da

Læs mere om K-vitamin her:

http://sund-forskning.dk/artikler/k-vitamin-0/