Af læge Clause Hancke.
Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk – sensommer 2012
Baggrundsinfo om forårets kritik af visse vitaminer
I 2007 fik en gruppe forskere med kosttilskudsmodstanderen Christian Gluud i teten udgivet en opsummering af i alt 68 videnskabelige studier med selen, vitamin C, E, A, og betacaroten. Formålet med dette review var at undersøge dødelighed forårsaget af disse tilskud. Udvælgelsen af disse 68 studier var dog problematisk, idet meget få af studierne var designet til at vurdere dødelighed, hvilket ville kræve store og lange studier af mindst 5 års varighed og med inddragelse af mindst 3-5.000 personer. I små eller kortvarige studier vil selv ganske få (eventuelt tilfældige) dødsfald få en markant betydning for forsøgsresultatet.
Udgangspunktet for denne gennemgang af vitaminer og mineraler er altså i sig selv usikkert, og grundet dets ringe kvalitet burde det ikke være publiceret.
Kritik af forsøgsopstilling
Den anvendte statistik er den samme som forskerne benyttede, da de analyserede for cancer i tilsvarende studier (Bjelakovic, 2004). Den blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift the Lancet. I samme tidsskrift blev der skrevet en kommentaraf to forskere: David Forman og Douglas Altman, der fremhævede, at der var problemer med validiteten af Gluuds og medarbejderes resultater.
De skriver direkte, at hvis der var blevet anvendt en mere passende analysemetode, ville forsøgsresultatet ikke have været statistisk sikkert. At resultatet blev negativt skyldes alene en enkelt undersøgelse, hvoraf rygere, exrygere og asbest-udsatte arbejdere fik (syntetisk) betacaroten. De andre anvendte undersøgelser viser ikke tegn på nogen overdødelighed.
Den statistiske metode er altså problematisk, og i stedet for at blive anvendt på mavecancer-risiko anvendes den i stedet på dødelighed. Man kan undre sig over, at de kunne få det udgivet igen, men det ser i det mindste ud som om, at tidsskriftet the Lancet sagde nej i 2007.
Positive undersøgelser fravælges
Samlet set var resultatet, at der IKKE var nogen effekt på dødelighed – hverken negativ eller positiv. Det negative kommer først til udtryk, når forskerne fravælger de studier, som deikke synes er gode. Dette er jo en mærkelig ting at gøre, da de én gang har udvalgt 68 artikler ud fra udstukne kriterier, men da det i første omgang ikke giver det ønskede resultat, fravælger de altså nogle flere, der tilfældigvis også er de undersøgelser, der viser en gavnlig effekt af kosttilskud.
På denne måde ender forskerne op med en let forøget dødelighed (5 %), der kun lige er statistisk sikker. Dette på basis fortrinsvis af de gamle betacaroten-studier. Med andre ord: Intet nyt. Havde forfatterne i stedet fravalgt de studier, der faldt negativt ud for kosttilskud, var resultatet blevet en NEDSAT dødelighed.
Blandt de fravalgte studier finder man nogle af de mest velkontrollerede og største undersøgelser med antioxidanter (m.m.), som har vist en gavnlig effekt på helbredet:
- GISSI studiet (Lancet 1999)
- Linxian studiet (J Natl Canc Inst 1993)
Desuden har man fravalgt andre velkontrollerede, men mindre studier, der har vist en rigtig god effekt af kosttilskud, blandt disse nogle, hvor dødeligheden statistisk sikkert var nedsat med 66 % (Sasazuki 2003), næsten statistisk sikkert med49 % (Takagi 2003) og ikke-statistisk sikkert med 84 % (Wenzel 1993).
Statistisk druknedød
Med forskernes fravælgelse af studier drukner vigtige budskaber: Fx fandtes i SUVIMAX studiet (Arch Int Med 2004) en statistisk sikker nedsat dødelighed hos mænd på 37 %, men ikke hos kvinder (hormonelt betinget eller bedre kost). Samlet set tæller dette næsten nul med Gluud og medarbejderes metode. Man overser således, at man med en daglig selen-zink-tablet ville kunne redde 37 ud af 100 døde mænd i europæiske lande (altså i lande med en rimelig god basiskost). Pressen glemmer nok også lige at nævne, at man fandt en statistisk sikker nedsat dødelighed i de selen-undersøgelser af bedst kvalitet.
Den nye undersøgelse
I den nye opgørelse over antioxidantundersøgelser og dødelighed, udgivet her i 2012, opstiller Gluud og medarbejdere kriterierne for udvælgelse. Ud af i alt 15.545 undersøgelser udvælger de i første omgang 615 undersøgelser. Ud af disse finder de i alt 78 undersøgelser, som opfylder deres kriterier for udvælgelse. Det drejer sig om de 68 tidligere anvendte undersøgelser fra 2007 plus 10 nye, som de mener, er de ”bedste”.En analyse af relativ risiko af disse undersøgelser viser imidlertid ikke nogen signifikant overdødelighed.
Der er altså ikke noget problem med antioxidanter som udgangspunkt, før forskerne begynder at opstille flere nye søgekriterier.
Duer ikke – væk
Men det gør de altså. Herefter fravælger de yderligere 22 studier, hvorefter de når ned på 56 af de 78, som de nu (!) mener, er de ”bedste”. Nu bliver den relative risiko lige akkurat statistisk sikker (når kun med nød og næppe over den accepterede signifikans-grænse) med 4 %. Det er dog kun betacaroten (fortrinsvis grundet de gamle betacaroten/rygere undersøgelser) og E-vitamin (fortrinsvis grundet den undersøgelse med alvorligt hjertesyge, der fik meget høj dosis over 900 -1200 IU/dag), der er statistisk sikkert.
For de andre individuelle antioxidanter var der ikke noget problem – selen nedsætter faktisk risikoen, men resultatet er ikke statistisk sikkert.
Statistisk massage
Det er derfor i høj grad et manipuleret virkelighedsbillede, som Gluud og medarbejdere opstiller, og om man tror på deres resultat afhænger af, om man kan acceptere deres udvælgelsesmetoder, hvor de i virkeligheden statistisk kan blive ved at opstille nye modeller, indtil de finderdet resultat, de gerne vil have. Det er det, man i lægemiddelindustrien kalder ”statistisk massage”.
De er tidligere kritiseret offentligt for metoden ved opgørelse af cancer-undersøgelser. HVIS man vælger at have tillid til disse. forskere, er problemstillingen altså kun aktuel for storrygere, der spiser betacaroten i store doser samt meget syge mennesker, som får meget store lægemiddeldoser Evitamin – men det skriver de nok ikke meget om i dagspressen.
