
Måske har du aldrig hørt om den ekstracellulære matrix (ECM) – og helt ærligt, bare navnet kan få de fleste til at stejle. Det lyder mere som noget fra et støvet kemilaboratorium end noget, du har lyst til at tænke over, mens du drikker din eftermiddagskaffe. Men bag det tekniske navn gemmer der sig en hemmelig helt i kroppen, der holder alting på plads, sikrer kommunikation mellem celler, og som endda kan påvirke, hvordan du ældes. Lad mig introducere ECM, der fortjener en plads i rampelyset.
Af Marianne Palm m.fl.
Kroppens usynlige stillads
Forestil dig en stor og imponerende bygning. Bag mursten, vinduer og under taget gemmer sig et skjult stillads. På samme måde fungerer ECM som kroppens usynlige stillads, der understøtter og former vores væv og organer. ECM er bogstaveligt talt den ”superlim”, der binder vores celler sammen og sikrer, at vores organer ikke falder fra hinanden, når vi hopper, løber og danser.
ECM’s essentielle byggesten
ECM er opbygget af et komplekst netværk af fibre som kollagen og elastin, der spiller centrale roller i kroppens struktur. Kollagen, det mest udbredte protein i kroppen, giver vævet styrke og robusthed, mens elastin sikrer elasticitet, så hud og væv kan vende tilbage til deres oprindelige form efter stræk.
Mellem disse fibre i netværket findes vigtige molekyler, kendt som glykosaminoglykaner (GAGs), som chondroitin-sulfat og hyaluronsyre. Hyaluronsyre fungerer som kroppens egen fugtmagnet og sørger for, at huden forbliver hydreret, fyldig og spændstig. Chondroitin-sulfat fungerer som en fugtabsorberende stødpude, der binder store mængder vand og giver ECM evnen til at modstå tryk. Forestil dig elastiske fjedre i stilladset, der absorberer stød og holder konstruktionen fleksibel og stærk. I bruskvæv, som bl.a. findes i kroppens led, er chondroitin-sulfat særligt vigtigt, da det sikrer vævets elasticitet og robusthed, selv under stor belastning.

Også kroppens sociale netværk
Kroppens stillads er langt fra passivt – det er en dynamisk struktur, der aktivt regulerer cellernes adfærd og kommunikation. Du kan derfor også tænke på ECM som kroppens eget sociale netværk, hvor cellerne konstant deler beskeder med hinanden. Hvis en hudcelle fx bliver beskadiget af solens stråler, sender den signaler gennem ECM til nærliggende celler, der så kan aktivere immunsystemet og sætte gang i reparationsarbejdet.
Cellerne som ECM’s håndværkere
Ligesom et bygningsstillads vedligeholdes og justeres af håndværkere, vedligeholdes ECM af kroppens egne celler. De nedbryder og genopbygger løbende ECM for at sikre vævets funktion og integritet. Når dette samspil forstyrres på grund af alder, skader eller sygdomme, svækkes ECM, og vævet mister sin struktur og funktion. Resultatet kan bl.a. ses som rynker og stive led. Degenerative lidelser såsom slidgigt er fx forbundet med ændringer i niveauet eller kvaliteten af chondroitin-sulfat.
Vi bør passe godt på ECM
Ved at forstå ECM som kroppens vitale stillads bliver det klart, hvorfor det er så vigtigt at beskytte og vedligeholde dette komplekse netværk. Forskning i ECM kan hjælpe os med bedre at forstå, hvordan vi opretholder en sund og modstandsdygtig krop livet igennem. At pleje ECM, herunder vigtige molekyler som chondroitin-sulfat, handler nemlig om langt mere end blot at bevare kroppens struktur – det handler også om at styrke kroppens evne til at modstå belastninger og ældningsprocesser.
Så næste gang du ser dig selv i spejlet eller mærker efter i musklerne efter en hård træning, så send en lille taknemmelig tanke til din ekstracellulære matrix. Det er kroppens usynlige helt, der holder dig samlet, stabil og klar til livets næste udfordring – hvad enten det er en hovedrengøring, maraton eller en tur på dansegulvet lørdag aften.
For uden ECM ville kroppen ikke bare miste sin struktur, men også evnen til at kommunikere og helbrede sig selv. ECM er ganske enkelt kroppens hemmelige superlim – og den fortjener absolut en plads i sundhedens spotlight.
Til bindevæv, led og muskler
I Danmark har vi kun få produkter med chondroitin-sulfat, og fx i Movagain er det for vores bindevæv interessante molekyle sat sammen med Boswellia serrata, som er mest kendt for sin inflammationshæmmende virkning. Det skaber et godt makkerpar både i den forebyggende mulighed for at bevare en god ECM gennem hele livet, men også at forebygge eventuelle kroniske inflammationer i muskler og i led.
Produktet kan købes i udvalgte helsekostbutikker eller her på https://www.movagain.dk.