Lander storken snart?

 

 

Kost, motion og i det hele taget en sund levevis er altid vigtigt, men når der gror et nyt liv inden i dig, er det måske en lille smule vigtigere. Husk at graviditet ikke er en sygdom, og lad dig ikke stresse af myterne, som omgiver tilstanden. Find roen og frem for alt, glæd dig!

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

Du må ikke spise det, men du må gerne spise det. Du må ikke tage lange bade, det skader barnet. Du får mere trang til noget sødt, hvis du venter en pige osv. osv. Jordemodermyter lever i bedste velgående, og det kan som gravid være komplet umuligt at finde ud af, hvad du må og ikke må.

 

Slap af, og nyd det

Moderens følelsesmæssige tilstand i graviditeten påvirker barnet allerede i fostertilstanden. Det sker gennem et øget kortisolniveau, der blandt andet skaber forandringer i blodcirkulationen og i barnets system til stressregulering. Sådan fortalte psykolog, terapeut, forsker og forfatter Margareta Broden ved oplægget ”Det stressede foster” i 2014. Vi ved, at stress kan svække immunforsvaret, men er du stresset under din graviditet, kan det ifølge Broden medføre en risiko for præeklampsi, som er en multiorgansygdom, der kan påvirke leveren, nyrerne, koagulationsmekanismen og andre organer. Stress kan også resultere i for tidlig fødsel.

Føler du dig stresset, så prøv at se dig selv fra et helikopterperspektiv – hvad er det egentlig du skal nå? Når du det ikke, hvor slemt er det så …? Ofte fylder tankerne alt for meget, men går vi nøgternt til dem og finder ud af, hvad vi stresser over … ofte er det absolut ingenting!

 

Slap af, kom ud i naturen, dyrk yoga, træn din krop og dit sind, så du er klar og i balance, når storken lander.

 

Føler du dig stresset? Se dig selv fra et helikopterperspektiv – hvad er det egentlig du skal nå?

 

Næringsværdien i fokus

Du skal selvfølgelig altid indtænke næringsværdien i dine måltider, gravid eller ej. Som gravid har du jo også ansvaret for det lille liv i maven. Derfor skal du tænke ekstra over, hvad du spiser. Dit barn stiller nemlig store krav til din ernæring. Mange kvinder oplever i første trimester at have kvalme, nedsat appetit og kun lyst til bestemte fødevarer. Mangel på zink, B6, magnesium og essentielle fedtstoffer kan medvirke til graviditetskvalme. Vil du helst tage magnesiumtilskud, hvor kapslen ikke er lavet af dyreknogler (gelatine), så er Magnesium Citrate fra Solgar svaret til dig. Det er et vegansk produkt, og dosis er kun en tablet dagligt.

Du er måske allerede overvældet af alle de råd. Vi kan gøre det simpelt med tre basistilskud: En kraftig multivitamin som fx Prenatal Multivitamin fra Solgar. Her får du magnesium, calcium og en række essentielle vitaminer. Multivitaminet er uden animalske ingredienser og derfor egnet til vegetarer og veganere. Et blandet mineraltilskud som fx Scanalka og et kraftigt B-kompleks, som du finder i flere varianter, fx hos Biosym og Bioforce.

 

Få dit jern fra planteverdenen gennem spinat. Husk C-vitaminet, som fremmer optagelsen af jern.

 

Ildebrand i halsen?

Oplever du halsbrand under din graviditet, så er det ganske normalt, men det kan skyldes, at du mangler magnesium. Halsbrand skyldes, at mavesyren løber op i spiserøret, helt op i svælg og mund, når spiserørets lukkemuskel er i udu. Husk nu, at du ikke skal slå din halsbrand/mavesyre ned med syredæmpende præparater, men derimod skabe balance. Så hvordan fjerner du de akutte, irriterende gener ved halsbrand uden at forstyrre kroppens intelligente balance? Du tager til de norske bjerge og finder dolomitkalk, og så blander du det med frugtfibre. Kombinationen af kalken og magnesium sammen med frugtfibre, også kaldet pektin, er effektiv. Det virker med det samme, og det virker længe. Men du har nok ikke ligefrem energien til at rejse til Norge og indsamle kalk og mikse det med frugtfibre … så er det godt, andre har gjort det for dig. Det har New Nordic gjort med deres produkt Gastro Gel. Gastro Gel, som indeholder 200 mg frugtfibre, 400 mg dolomitkalk og calciummagnesiumkarbonat og ingen aluminium. Det eneste, du skal, er at tygge tabletten – pyha, der var du heldig!

 

Symptomer på magnesiummangel er lægkramper, plukkeveer, forstoppelse og blodtryksstigning. Oplever du det, så overvej et tilskud af magnesium.

 

Ikke lyst til mad? Prøv en milkshake baseret på sojamælk, hvor du blander frosne bær, mandler og/eller græskarkerner og banan i. Dejlig frisk, næringsrig og kan ofte tåles ved selv den værste kvalme.

Ingefær, enten som frisk revet rod eller som tilskud, kan have en meget gavnlig effekt på kvalme.

 

Et stykke med moderkage?

Nej tak! Andre dyr end mennesket spiser normalt moderkagen efter fødslen – det gør vores art dog ikke. Men mennesket er bestemt heller ikke den klogeste art på jorden, selv om vi bilder os det ind. Derfor mangler kvinder en del mineraler, specielt zink, efter fødslen. Zink er essentiel for dannelsen af mælk, og det anbefales derfor, at du tager et ekstra tilskud i ammeperioden.

Du kan fortsætte med dine Prenatal Nutrients, efter du har født. De indeholder nemlig 15 mg zink. Du finder også biotin i produktet. Biotin tilhører B-kompleksgruppen af vitaminer, som er nødvendige for, at kroppen kan omdanne fødevarer til energi. Manglen på biotin kan fx medføre udslæt, svage negle og hårtab. Vær opmærksom på vitaminet både før, under og efter din graviditet.

 

Mange gravide lider af biotinmangel, hvilket kan være sundhedsskadeligt for både mor og foster.

 

Rygterne siger, at filmstjernen Tom Cruise spiste moderkagen efter sit barns fødsel. Lyder klamt! Men du kan faktisk godt spise din moderkage. Google ”moderkageopskrifter”, så får du ideer til tilberedningen, hvor både pizza, spaghetti og cocktails står på menuen. Pænt grænseoverskridende!

 

Storken er fløjet igen …

… Og du står med dit barn i armene. Nu står den på amning, bleer, søvnløse nætter og alt det andet vidunderlige ved at få en baby. I starten står den på amning, men tiden flyver, og pludselig står du med problematikken at få barnet til at spise grøntsager.

Produktet med det opfindsomme navn ”Sneaky Greens” fra Terranova siger det hele. Du kan nemlig snige kål, broccoli, gulerødder, spinat, rødbede og mange andre supernærende grøntsager, bær og frugt ind i dit barns måltider, uden at det opdager det.

Men mon ikke dit barn bliver glad for grøntsager og med tiden deler dine sunde vaner. Det handler om, at sunde vaner ikke italesættes som sure pligter. Sund mad og motion skal gøres til en leg og være lige så sjovt og hyggeligt som bland selv slik og Disney Sjov.

Slap af, og vær tilstedeværende i dit barns opvækst. Pludselig flyver hun/han fra reden.