Latter til morgen, middag og aften – helt uden mejeriprodukter

 

 

Der findes mange forskellige muligheder inden for plantedrikke til kaffe, kakao og te. Risdrik, skumbar havredrik, mandeldrik og sojadrik er fine alternativer til mælk. Risdrik er dog lidt tynd i konsistensen, men giver sødme til kaffe.

Skumbar havredrik har lidt tykkere konsistens og giver en flottere farve og smag til kaffe.

Sojadrikke har også en lidt tykkere konsistens, men de har en tendens til at skille, hvis kaffen er for varm.

Mandeldrik er en del tykkere i konsistensen og har meget smag.

 

 

Af Karina Willumsen
Opskrifterne blev bragt i sund pause en del af magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020

 

 

Caffe latte

– En sikker vinder hos kaffedrikkere

 

Ingredienser:

1 ½-1 tsk. kaffepulver

50 ml plantedrik efter ønske

Evt. 1-2 tsk. sukker eller ahornsirup

200 ml kogende vand

Fyld op med plantedrik efter ønske

 

Sådan gør du:

Hæld kaffepulver i en kop med plads til 300 ml. Hæld plantedrikken i, og rør rundt. Dernæst hældes kogende vand i. Hæld ekstra plantedrik i, til lidt under kanten. Servér.

 

Choko latte

– Caffe latte med kakao. Uhm!

 

Ingredienser:

1 ½-1 tsk. kaffepulver

½ tsk. kakaopulver

50 ml plantedrik efter ønske

Evt. 1-2 tsk. sukker eller ahornsirup

200 ml kogende vand

Fyld op med plantedrik efter ønske

 

Sådan gør du:

Hæld kaffe- og kakaopulver i en kop med plads til 300 ml. Hæld plantedrikken i, og rør rundt. Dernæst hældes kogende vand i. Hæld ekstra plantedrik i, til lidt under kanten. Servér.

 

Matcha latte

– Matcha-te bruges ved den særlige japanske teceremoni, hvor ikke blot indtagelsen, men i lige så høj grad tilberedningen af teen tillægges stor værdi. Matcha-pulver, matcha-piskeris og -skål kan købes i thaibutikker eller i førende helsekostbutikker.

 

Ingredienser:

1-1 ½ tsk. Matcha-pulver (japansk grøn te)

100 ml kogt, varmt vand, men ikke kogende

1-2 tsk. sukker eller ahornsirup

200 ml lunet plantedrik efter ønske, evt. skummet

 

Sådan gør du:

Pisk pulver og vand sammen i en stor kop eller skål, indtil der dannes en fin skum på overfladen. Pisk siruppen i. Hæld den varme plantedrik i koppen. Drys med lidt matcha-pulver på toppen inden servering.

 

Gurkemeje latte

– Gurkemeje er en rigtig hjernerod! Den bidrager til de små grå, hukommelsen, præstationsevnen og opmærksomheden.

 

Ingredienser:

1 tsk. stødt gurkemeje

½ tsk. kanel

⅛ tsk. kardemomme

⅛ tsk. vaniljepulver

1 knsp. salt og peber

1-2 tsk. sukker eller ahornsirup

200 ml plantedrik, gerne skumbar

150 ml vand

 

Sådan gør du:

Varm krydderierne i 100 ml plantedrik, sirup og al vandet i en gryde. Skum de resterende 100 ml plantedrik, eller varm det med i gryden. Bland det hele i et krus og nyd!

Lav eventuelt en større portion. Brug ca. ½ spiseske pr. 350 ml væske.

 

Krydder-latte

– Smager som brunkager.

 

Ingredienser:

1 tsk. kanel

½ tsk. kardemomme

½ tsk. stødt ingefær

½ tsk. stødt nellike

Evt. 1 dr. appelsinolie eller 10 g fintrevet appelsinskal

1-2 tsk. sukker eller ahornsirup

200 ml plantedrik, gerne skumbar

150 ml vand

 

Sådan gør du:

Varm krydderierne i 100 ml plantedrik, sirup og al vandet i en gryde. Skum de resterende 100 ml plantedrik, eller varm det med i gryden. Bland det hele i et krus, og nyd!

Lav eventuelt en større portion. Brug ca. ½ spiseske pr. 350 ml væske.